Jeg har altid været fascineret af verden omkring mig og hvordan den er skruet sammen. Alt fra de største til de mindste ting fanger min interesse. For nogen kan det måske virke barnligt konstant at undre sig over hvordan, hvornår, hvorfor. Men jeg tror, de fleste, der uddanner sig inden for naturvidenskab på en eller anden måde har bibeholdt den ukuelige interesse, man som barn har for, hvordan tingene hænger sammen. Og det bærer mine bøger selvfølgelig også præg af.
For mange hænger kemi og fantasy overhovedet ikke sammen. Kemi beskæftiger sig med hårde facts, mens fantasy handler om fantasi, følelser og alt det, der ikke kan måles. Men for mig er der en klar sammenhæng. For selv i kemien har man brug for en god forestillingsevne for at forstå atomer og molekylers opbygning, som man ikke kan se med det blotte øje. Og selv magi må underlægge sig nogle spilleregler, som dikterer hvordan den opstår og bruges. Disse regler kan være forskellige fra univers til univers.
Da jeg skulle skrive min første bog, havde jeg besluttet mig for, at magien skulle komme fra noget håndgribeligt. Et ekstra stemmebånd – altså en fysisk målbar ting. Magien skulle komme, når man satte stemmebåndet i svingninger, f.eks. ved sang eller fløjtespil. Men reglen om, hvor magien kom fra, skabte mulighed for, at man kunne være født uden. En fødselsdefekt, kan vi kalde det. Og hvad det kom til at betyde, kom der en hel bog ud af.
Min nysgerrighed og barnlige fascination – hvad mange vil betegne som ‘nørderi’ – sætter helt klart sit præg på mine bøger. Jeg elsker at skille en historie ad og sætte den sammen igen, så jeg virkelig får studeret de tandhjul, der driver den. Og det kommer der fra mit synspunkt af et fantastisk og gennemarbejdet stykke fantasy ud af.