Julekalender til dem, der elsker gys og monstre
Hvad er det nu for noget? En julekalender! 24 afsnit, ét for hver af julens dage. Alle 24 afsnit af “sæson 1” ligger gratis her på siden, både som tekst og som lyd! Du kan desuden finde dem på spotify, bare søg på “Natnisserne”.

Glæd jer til julen 2026. Der kommer sæson 2:
“Natnisserne: Vintersolhverv“
Teaser
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor vi slæber et grantræ ind i stuen til jul? Hvorfor vi bager brunkager? Faktisk er der kun én person tilbage i Danmark, som virkelig ved hvorfor. Han hedder Klaus, er 86 år gammel og det sidste levende medlem af Det Hemmelige Juleselskab Nox Dryadalis. Og den sande historie har ingen leende nisser eller nuttede rensdyr…
Hvis det stod til Klaus, forblev den sande historie i glemmebogen. Men da planerne for en ny, stor gasledning går lige igennem et meget bestemt stykke fredet natur, sker der dét, som Nox Dryadalis har frygtet i flere århundreder.
Gravemaskinerne rammer en grotte. En grotte, de aldrig skulle have åbnet. Og pludselig begynder husdyr at forsvinde fra den lille, slumrende landsby i nærheden.
Og det er kun begyndelsen …

