Inspiration

En journalist spurgte mig engang: ‘Springer der så enhjørninge frem mellem husene, når du sidder og digter?’

Nej, det gør der ikke. Ikke for mig i hvert fald.

Min inspiration kommer alle steder fra. Jeg lægger mærke til de mindste ting omkring mig. Det kan være et blik, en samtale. En vidunderligt formet sky på himmelen. En film i fjernsynet. En lille ting kan sætte gang i en tankerække, der ofte starter med ‘hvad nu hvis…’

  • Hvad nu hvis du kom til at lave gudernes magi ved et uheld?
  • Hvad nu hvis du fandt et forladt spædbarn i en skov?
  • Hvad nu hvis et magisk væsen tilbød dig ubegrænset, destruktiv kraft?
  • Hvad ville der så ske?

Min kreative proces er 10% skrivning og 90% dagdrømmeri. Det handler til dels om, at jeg ikke har mange ledige minutter til at skrive på en dag. Men de dage, jeg har haft mere tid kan jeg også mærke, at det ‘går for hurtigt’ med skriveriet. Jeg kommer til at mangle de mange gode idéer, jeg finder på mens jeg går rundt og laver andre ting.

Drømme

Jeg drømmer meget. Især, når jeg er godt i gang med at skrive, så kan jeg være helt omtumlet, når jeg vågner.

Drømme er jo kroppens måde at prøve ting af på. Forskellige mulige og umulige scenarier udspilles i vores indre biograf, og det er guf for kreativiteten. Flere af mine bedste idéer kommer fra drømme.

Da jeg var yngre skrev jeg i en årrække mine drømme ned lige når jeg vågnede. Ligegyldigt om det ikke gav mening, så skrev jeg det ned i en lille bog, jeg havde liggende ved siden af sengen. Det har hjulpet mig til bedre at kunne huske mine drømme den dag i dag. For hvorfor gå glip af al den gode inspiration?

Musik

Når jeg skal pege på det sted, hvor jeg får de bedste idéer, så er jeg ikke i tvivl. Musik er en kæmpe inspirationskilde for mig. Jeg er meget visuel, og musik har det med at sætte gang i filmen for mit indre blik.

Jeg har særlige musiknumre, hvor jeg gennemspiller scener fra de bøger, jeg har skrevet eller de bøger, jeg vil skrive i fremtiden. Hver gang jeg hører det nummer afspiller jeg den samme scene, og det kan sagtens ske, at jeg på gang nummer ti opdager en helt fantastisk detalje, som jeg bare må have med. Musikken kan også hjælpe mig med at udfordre mig selv og afprøve forskellige mulige og lidt mere umulige scenarier. Det er også en god måde at få set det samme scenarie fra forskellige synsvinkler.

Jeg kan ikke rigtig bestemme en scene, jeg vil bearbejde og så finde noget musik til den. Musikken kommer først, og så dukker der en scene op, der passer til den. Men hvis jeg har en scene, jeg går og tænker meget på, så dukker den for det meste også op efter et par musiknumre – i den ene eller den anden form.

Jeg hører ikke en særlig genre, men jeg hører gerne musik med en dramatisk/dyster/melankolsk undertone. Musik, der får følelserne i gang.

Et eksempel: Tones and I – Dance Monkey.

Sangen (og især musikvideoen) er egentlig munter, men der er en sørgelig undertone, især hvis man lægger mærke til ordvalget i sangen. Når jeg hører denne sang, ser jeg Maude på dansegulvet, som det udspiller sig i bogen Andrails Tjenere. Jeg ser hende danse for Valdracu, som bare venter på at se hende bryde sammen på gulvet. Men hun holder ryggen rank og fuldender sin optræden.