![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/image-4.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nChristian st\u00f8nnede af anstrengelse. R\u00f8rene var sv\u00e6rere at f\u00e5 hul p\u00e5, end han havde troet. Han kastede sit v\u00e6rkt\u00f8j mod st\u00e5loverfladen i bar arrigskab, og den rungende lyd havde n\u00e6r fl\u00e5et \u00f8rerne af ham. <\/p>\n\n\n\n
Han tog mobilen op ad lommen. Stadig ingen besked fra Jes. Kom nu, far\u2026 <\/em>t\u00e6nkte han. Jeg regner med dig. <\/em>Det var lige blevet midnat, og om et \u00f8jeblik ville hele grotten blive oversv\u00f8mmet af natnisser. Hvis deres plan gik som den skulle, alts\u00e5. Christian sukkede. Lige lidt mere, <\/em>t\u00e6nkte han. Jeg er der n\u00e6sten.<\/em> <\/p>\n\n\n\n Da han endelig fik \u00e5bnet en spr\u00e6kke i r\u00f8ret, \u00e5ndede han lettet op. Han havde forventet at h\u00f8re en sivende lyd, n\u00e5r gassen slap ud, men der kom ingen lyd. M\u00e5ske skulle der slet ikke komme nogen lyd. Han trak p\u00e5 skuldrene. Han havde ikke tid til at st\u00e5 og se p\u00e5 den. Han skyndte sig at begynde opstigningen mod toppen af grotten og den store kran, der stod lige ved siden af kanten. <\/p>\n\n\n\n Nu var der kun tilbage at vente. <\/p>\n\n\n Jes rettede sig op med et s\u00e6t og s\u00e5 p\u00e5 sit ur. F\u00f8rst troede han, at han s\u00e5 forkert. Han m\u00e5tte <\/em>se forkert. Det kunne ikke allerede v\u00e6re midnat \u2013 kunne det? <\/p>\n\n\n\n Ovre p\u00e5 den anden side af det lange konferencebord sad Maria og sm\u00e5snorkede i en stol. Det sidste Jes kunne huske var, at de havde haft et sk\u00e6nderi. Han havde ogs\u00e5 pr\u00f8vet at banke d\u00f8ren op, s\u00e5 de kunne komme ud derfra. Hans skulder dunkede stadig. <\/p>\n\n\n\n Jes fl\u00f8j op fra stolen. Jeg kan ikke bare sidde her, <\/em>t\u00e6nkte han. Ikke mens mine b\u00f8rn er i livsfare! Der <\/em>m\u00e5 v\u00e6re noget, jeg kan g\u00f8re!<\/em> <\/p>\n\n\n\n Han stavrede over til d\u00f8ren og begyndte at hamre l\u00f8s p\u00e5 den. <\/p>\n\n\n\n \u201dHallo? Er der nogen?\u201d r\u00e5bte han. \u201dDet er en n\u00f8dsituation! Hj\u00e6lp! En eller anden!\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dHvorfor skal du absolut \u2026 larme s\u00e5dan?\u201d mumlede Maria tv\u00e6rt. <\/p>\n\n\n\n \u201dTi stille,\u201d bed Jes af hende. \u201dDu forst\u00e5r det ikke!\u201d <\/p>\n\n\n\n Maria stirrede forn\u00e6rmet p\u00e5 ham. <\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 hj\u00e6lp mig dog til at forst\u00e5 det,\u201d protesterede hun. \u201dDu sl\u00e6ber mig med herud uden at sige, hvad vi skal. Og s\u00e5 g\u00f8r du noget vildt ulovligt! Som f\u00e5r os lukket inde her \u2026 lillejuleaften! Og du vil stadig ikke fort\u00e6lle mig noget som helst!\u201d <\/p>\n\n\n\n Jes st\u00f8nnede. <\/p>\n\n\n\n \u201dSelvom jeg fort\u00e6ller dig det, s\u00e5 vil du ikke forst\u00e5 det,\u201d sagde han. \u201dJeg forst\u00e5r det ikke engang selv. Men Julie og Christian er i stor fare. Og s\u00e5 l\u00e6nge jeg sidder her, s\u00e5 kan jeg ikke \u2026 jeg skal<\/em> hj\u00e6lp dem. Jeg ved ikke hvordan. Men jeg skal \u2026 Mine b\u00f8rn\u2026\u201d <\/p>\n\n\n\n Han l\u00e6nede sig op ad d\u00f8ren og lukkede \u00f8jnene. Maria var stille lidt. <\/p>\n\n\n\n \u201dDet er ogs\u00e5 mine<\/em> b\u00f8rn,\u201d sagde hun s\u00e5. \u201dOg hvis nogen krummer s\u00e5 meget som \u00e9t h\u00e5r p\u00e5 deres hoveder\u2026\u201d <\/p>\n\n\n\n Hendes stemme var ildevarslende. Jes s\u00e5 p\u00e5 hende, da hun pludselig l\u00f8ftede den n\u00e6rmeste stol op over hovedet og slyngede den imod glasruden ved siden af d\u00f8ren. Ruden brast med et \u00f8red\u00f8vende brag. Jes faldt omkuld p\u00e5 gulvet med et overrasket r\u00e5b. <\/p>\n\n\n\n Da han kom til sig selv igen, havde Maria allerede sl\u00e6bt endnu en stol hen til vinduet. Hun kravlede op p\u00e5 den og sparkede glassk\u00e5r v\u00e6k fra vindueskarmen. <\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5?\u201d sagde hun. \u201dKommer du?\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dMen\u2026\u201d m\u00e5bede Jes. <\/p>\n\n\n\n Maria s\u00e5 p\u00e5 ham med et st\u00e5lsat blik. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvis mine b\u00f8rn er i fare, s\u00e5 g\u00f8r vi noget. Lige. Nu,\u201d kommanderede hun. <\/p>\n\n\n\n Jes holdt hendes h\u00e5nd, mens hun kravlede ud. <\/p>\n\n\n\n \u201dDesuden er det ogs\u00e5 pivulovligt at holde os indesp\u00e6rret her,\u201d rasede Maria. \u201dHvad er det egentlig, de tror, de har gang i?\u201d <\/p>\n\n\n\n Jes slap en latter, mens han m\u00e6rkede en t\u00e5re l\u00f8be ned ad kinden. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi skal tilbage til S\u00f8ndre Frevsinge s\u00e5 hurtigt som muligt,\u201d sagde han. <\/p>\n\n\n\n \u201dStol p\u00e5 mig,\u201d sagde Maria. \u201dVi er fremme p\u00e5 nul komma fem.\u201d <\/p>\n\n\n Den iskolde vind br\u00e6ndte som ild i hendes kinder. Julie strammede grebet om l\u00f8vbl\u00e6seren. Ved siden af hende i m\u00f8rket stod Alex, Mie og Henrik klar, og foran dem stod Klaus. Den r\u00f8de julemandsk\u00e5be flagrede i vinden som et banner. <\/p>\n\n\n\n Alt var gjort klar, s\u00e5 der var ikke andet tilbage end at vente. Julie spidsede \u00f8rer. Hun kunne h\u00f8re bl\u00e6sten hyle rundt om hushj\u00f8rnet, men ellers var natten stille. <\/p>\n\n\n\n Kom nu frem, <\/em>t\u00e6nkte hun arrigt. Ikke fordi, hun havde lyst til at se natnisserne igen. Men ingenting var v\u00e6rre end at st\u00e5 i m\u00f8rket og vente. <\/em> <\/p>\n\n\n\n I samme nu, som om hun havde tryllet dem frem, h\u00f8rte hun pludselig et velkendt skrig ude i m\u00f8rket. Hendes hjerte sprang et slag over, og hendes greb strammedes endnu mere. <\/p>\n\n\n\n \u00c9t s\u00e6t \u00f8jne. S\u00e5 to. S\u00e5 flere. Pludselig var hele natten fuld af hvide refleks-\u00f8jne, som fregner p\u00e5 dybsorte kinder. De bev\u00e6gede sig rundt mellem hinanden og blev st\u00f8rre og st\u00f8rre. Natnisserne n\u00e6rmede sig. <\/p>\n\n\n\n Henriks \u00e5ndedr\u00e6t blev hurtigere. Julie fandt hans h\u00e5nd og gav den et beroligende klem. Ikke endnu, <\/em>t\u00e6nkte hun. De skal t\u00e6ttere p\u00e5.<\/em> <\/p>\n\n\n\n Hun holdt \u00f8je med Klaus\u2019 ryg, der stod som en klippe mellem dem og natnisserne. I den ene h\u00e5nd havde han fjernbetjeningen, som Christian havde givet dem. En sort, aflang kasse med en stor, r\u00f8d knap ovenp\u00e5. Julie l\u00e5ste sit blik fast p\u00e5 den. Rundt om dem blev lydene fra natnisserne h\u00f8jere og h\u00f8jere. <\/p>\n\n\n\n Sekundet f\u00f8r den f\u00f8rste natnisse lagde an til angreb, h\u00e6vede Klaus h\u00e5nden og br\u00f8lede: <\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 er det nu!\u201d <\/p>\n\n\n\n Han trykkede p\u00e5 knappen, og i samme nu eksploderede haven, vejen og engen omkring dem i et brag af et lysshow. Batterier med raketter, gyldne font\u00e6ner og glitrende stjerner dannede en halvm\u00e5neformet mur omkring natnisserne. <\/p>\n\n\n\n Julie glemte et \u00f8jeblik at tr\u00e6kke vejret, da hun s\u00e5, hvor mange natnisser, der var. P\u00e5 loftet i laden havde de ligget stille og sovet, nu sprang de rundt, hv\u00e6sede af hinanden og langede forvirrede ud efter fyrv\u00e6rkeriet. <\/p>\n\n\n\n \u201dDet virker,\u201d gispede Henrik med rystende stemme. \u201dDe t\u00f8r ikke g\u00e5 hen til fyrv\u00e6rkeriet.\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie nikkede. Natnisserne rykkede t\u00e6ttere sammen. Der var nu kun \u00e9n vej, de kunne l\u00f8be, nemlig hen mod det sted, hvor der ikke stod noget fyrv\u00e6rkeri. <\/p>\n\n\n\n Og lige d\u00e9r stod Klaus. <\/p>\n\n\n\n Nu h\u00e5ber vi bare, at julemandskostumet virker,<\/em> t\u00e6nkte Julie. <\/p>\n\n\n\n Mie og Alex stirrede p\u00e5 natnisserne med frygten lysende ud af \u00f8jnene. Det gik op for Julie, at det var f\u00f8rste gang, de s\u00e5 en rigtig levende natnisse. Hun ruskede i dem. Der var ikke tid. De m\u00e5tte videre med planen. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi m\u00e5 op p\u00e5 cyklerne! Nu!\u201d r\u00e5bte hun. <\/p>\n\n\n\n De fire venner l\u00f8b afsted hen til cyklerne. Alex sprang op p\u00e5 s\u00e6det p\u00e5 ladcyklen. <\/p>\n\n\n\n \u201dKlaus! Kom s\u00e5!\u201d skreg Mie. <\/p>\n\n\n\n Julie s\u00e5 sig tilbage. Fyrv\u00e6rkeriet spruttede og larmede stadig, og over deres hoveder foldede r\u00f8de og gr\u00f8nne stjerner sig ud. Nogle af natnisserne sprang stadig forvirrede rundt, men de fleste havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 Klaus. Deres sorte \u00f8jne l\u00f8b over hans r\u00f8de t\u00f8j og den lange, r\u00f8de hue p\u00e5 hans hoved. Deres n\u00f8gne isser pulserede, mens de lagde hovederne p\u00e5 skr\u00e5 og skrabede nysgerrigt i jorden. <\/p>\n\n\n\n Det virker, <\/em>t\u00e6nkte hun. Klaus er lederen nu.<\/em> <\/p>\n\n\n\n Langsomt og forsigtigt bakkede Klaus op p\u00e5 ladet af ladcyklen. Hans \u00f8jne veg ikke fra natnisserne, der fulgte med i alle hans bev\u00e6gelser. <\/p>\n\n\n\n \u201dK\u00f8r,\u201d sagde han. <\/p>\n\n\n\n Julie og Henrik satte h\u00e6nderne i ryggen af Alex og hjalp ham i gang, og s\u00e5 cyklede de alt, hvad de havde l\u00e6rt ud mod grotten. Julie kastede et blik bagud for at se, om natnisserne fulgte med, men hun fortr\u00f8d det med det samme. Det var som at se en horde af blodt\u00f8rstige d\u00e6moner, der kastede sig over hinanden for at komme f\u00f8rst. Hun skreg ud mellem t\u00e6nderne og tr\u00e5dte s\u00e5 h\u00e5rdt til i pedalerne, at hendes l\u00e5r skreg af udmattelse. <\/p>\n\n\n\n Porten ind til byggepladsen var \u00e5ben, og de sk\u00f8d igennem den som et missil. Alex st\u00f8nnede og skar t\u00e6nder. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi er der n\u00e6sten!\u201d skreg Julie. <\/p>\n\n\n\n Bag dem v\u00e6ltede hegnet med et h\u00f8jt, metallisk hvin, da natnisserne brasede igennem det. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvad g\u00f8r vi, n\u00e5r vi kommer hen til grotten?\u201d skreg Mie. \u201dHvordan f\u00e5r vi dem ned i bunden?\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie gispede. Det havde de ikke t\u00e6nkt p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n \u201dOverlad det til mig,\u201d br\u00f8lede Klaus fra ladet p\u00e5 ladcyklen. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvad mener du?\u201d skreg Julie. <\/p>\n\n\n\n \u201dBare rolig,\u201d r\u00e5bte Klaus. \u201dDet er en del af planen. Alex \u2013 forts\u00e6t mod grotten! Hold farten!\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dMen\u2026\u201d klynkede Alex. <\/p>\n\n\n\n \u201dBare g\u00f8r det!\u201d br\u00f8lede Klaus. <\/p>\n\n\n\n Julie hev efter vejret. Pludselig ramte hendes ford\u00e6k en gr\u00e6stue, og hun tumlede om p\u00e5 jorden. L\u00f8vbl\u00e6seren ramte hendes baghoved med et klonk. <\/p>\n\n\n\n \u201dJulie!\u201d skreg Mie. <\/p>\n\n\n\n Julie kneb \u00f8jnene sammen i smerte. Mie og Henrik sprang af deres cykler og hev hende p\u00e5 benene. Julie s\u00e5 efter ladcyklen, der nu var faretruende t\u00e6t p\u00e5 kanten af grotten. <\/p>\n\n\n\n I samme \u00f8jeblik skubbede Klaus Alex af cyklen. Alex landede i mudderet med et h\u00f8jt r\u00e5b. <\/p>\n\n\n\n Julie stirrede chokeret p\u00e5 Alex og p\u00e5 ladcyklen med Klaus, der trillede endnu et par meter, f\u00f8r den fik fart p\u00e5 ned ad slisken og forsvandt ned i grotten. <\/p>\n\n\n\n \u201dKlaus!\u201d skreg hun. <\/p>\n\n\n\n Sekundet efter dr\u00f8nede natnisserne forbi dem som et godstog. De ignorerede de fire b\u00f8rn og fortsatte efter Klaus ned i grotten. <\/p>\n\n\n\n Julie skreg Klaus\u2019 navn igen og igen. De l\u00f8b ud til kanten og s\u00e5 ned i dybet, hvor natnissernes skrig rungede mellem v\u00e6ggene. Henrik hjalp Alex p\u00e5 benene. <\/p>\n\n\n\n \u201dEr du okay?\u201d spurgte han. <\/p>\n\n\n\n \u201dJa,\u201d sagde Alex. \u201dMen \u2026 hvad g\u00f8r vi nu?\u201d <\/p>\n\n\n\n Mie rakte Julie \u00e6sken med stjernekastere. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi forts\u00e6tter med planen,\u201d sagde hun. \u201dVi t\u00e6nder stjernekasterne og kaster dem derned. Gnisterne rammer gassen, og s\u00e5 bum.\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dJeg kan ikke,\u201d tudede Julie. \u201dIkke, n\u00e5r Klaus er dernede.\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dHan k\u00f8rte selv derned,\u201d sagde Mie. \u201dHan sagde, det var en del af planen!\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dNej!\u201d r\u00e5bte Julie. <\/p>\n\n\n\n Pludselig startede en motor bag dem. Julie snurrede rundt og s\u00e5 den store kran ved siden af hullet begynde at bev\u00e6ge sig. <\/p>\n\n\n\n \u201dChristian,\u201d gispede hun. <\/p>\n\n\n\n Kranens lange arm drejede ud over grotten. Julie kunne se en lang k\u00e6de svinge fra enden af den. K\u00e6den forsvandt nedad, ned i hullet. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi er n\u00f8dt til at g\u00f8re det nu,\u201d r\u00e5bte Mie igen. \u201dEllers slipper de l\u00f8s!\u201d <\/p>\n\n\n\n Hun hev en lighter frem og begyndte at t\u00e6nde stjernekasterne. <\/p>\n\n\n\n \u201dJeg vil ikke vente l\u00e6ngere,\u201d snerrede hun. \u201dDe skal d\u00f8!\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie greb fat i hendes arme. <\/p>\n\n\n\n \u201dNej,\u201d skreg hun. \u201dVi skal f\u00f8rst redde Klaus!\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dSlip mig!\u201d skreg Mie. <\/p>\n\n\n\n Stjernekasterne t\u00e6ndte med en syden. Julie m\u00e6rkede gl\u00f8derne falde p\u00e5 sine h\u00e6nder og trak sig tilbage. Mie t\u00f8vede ikke \u00e9t sekund, men kastede stjernekasterne ned i grotten. <\/p>\n\n\n\n \u201dNej!\u201d skreg Julie. <\/p>\n\n\n\n Stjernekasterne dalede l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ned. Et lille, insisterende lys i et m\u00f8rkt, gabende hul. <\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 pludselig blev luften til ild. <\/p>\n\n\n Jes holdt fat i bilens sikkerhedsh\u00e5ndtag, som gjaldt det hans liv. Aldrig havde han troet, at Marias lille Fiat kunne k\u00f8re s\u00e5 st\u00e6rkt. Maria stirrede stift frem for sig. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvorhen?\u201d r\u00e5bte hun. <\/p>\n\n\n\n \u201dTil venstre d\u00e9r,\u201d gispede Jes. <\/p>\n\n\n\n De bl\u00e6ste forbi S\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv. Jes anstrengte sine \u00f8jne, men han kunne ikke se nogen der. De m\u00e5tte allerede v\u00e6re taget ud til grotten. \u00c5h nej, <\/em>t\u00e6nkte han forf\u00e6rdet. <\/p>\n\n\n\n Lige da han vendte sig rundt, rejste en k\u00e6mpem\u00e6ssig ildkugle sig op mod nattehimlen. Jes \u00e5bnede munden. Han glemte n\u00e6sten at tr\u00e6kke vejret. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvad i alverden var det?\u201d skreg Maria. \u201dEn gaseksplosion?\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dMen \u2026 der er ikke gas i,\u201d stammede Jes. \u201dDer er ikke \u2026 Jeg fik ikke \u2026 Hvordan?\u201d <\/p>\n\n\n\n Maria dr\u00f8nede over det \u00f8delagte hegn ind p\u00e5 byggepladsen og standsede bilen. Jes v\u00e6ltede ud af d\u00f8ren og var taknemmelig for at have fast grund under f\u00f8dderne igen. Han vaklede afsted over det uj\u00e6vne, mudrede terr\u00e6n med retning mod grotten. Der lugtede umiskendeligt af br\u00e6ndt gas. Nogen har t\u00e6ndt for gassen, <\/em>t\u00e6nkte han. Nogen har h\u00f8rt min b\u00f8n. Julie, Christian, hvor er I?<\/em> <\/p>\n\n\n\n Fire sm\u00e5 silhuetter dukkede op i m\u00f8rket. <\/p>\n\n\n\n \u201dJulie?\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dFar!\u201d skreg Julie. <\/p>\n\n\n\n Hun kastede sig i hans favn og hulkede ind i hans skulder. Jes trak den iskolde natteluft ned i lungerne og faldt sammen p\u00e5 jorden. Hun var i live, og hun var uskadt. Maria faldt p\u00e5 kn\u00e6 ved siden af dem og lagde armene om Julie. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvor er din storebror?\u201d mumlede Jes h\u00e6st. \u201dHvor er Christian?\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dLige her,\u201d sagde en stemme. <\/p>\n\n\n\n Christian sendte dem et triumferende blik. Bag ham kom en anden person g\u00e5ende. En person i et lettere sortsv\u00e6rtet julemandskostume. <\/p>\n\n\n\n \u201dKlaus!\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie sprang p\u00e5 benene og faldt i hans favn. Klaus gn\u00e6ggede og b\u00f8rstede gl\u00f8derne ud af sk\u00e6gget. <\/p>\n\n\n\n \u201dSikke en nat,\u201d brummede han. \u201dOg sikke en plan. Vi har gjort Nox Dryadalis stolte.\u201d <\/p>\n\n\n\n Jes kom klodset p\u00e5 benene. <\/p>\n\n\n\n \u201dMen \u2026 jeg forst\u00e5r ikke,\u201d sagde han. \u201dJeg fejlede. De ville ikke t\u00e6nde for gassen.\u201d <\/p>\n\n\n\n Klaus s\u00e5 p\u00e5 ham med et glimt i \u00f8jet. <\/p>\n\n\n\n \u201dTror du, at Danmark er det eneste land, der har medlemmer af Nox Dryadalis?\u201d sagde han. \u201dJeg satsede p\u00e5, at Gr\u00f8nlands afdeling ville v\u00e6re med p\u00e5 en lytter. Og det ser ud til, at jeg havde ret.\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dGr\u00f8nlands Nox Dryadalis,\u201d gispede Henrik. \u201dVar det dem, der t\u00e6ndte for gassen?\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dSelvf\u00f8lgelig,\u201d udbr\u00f8d Julie. \u201dDet giver da mening. Nisserne kommer vel fra Gr\u00f8nland, ikke? Ligesom julemanden?\u201d <\/p>\n\n\n\n Klaus fn\u00f8s. <\/p>\n\n\n\n \u201dHold op med det eventyr-pjat,\u201d vrissede han. \u201dDu ved, jeg hader den slags.\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie lo. En klar, perlende latter, der smittede de andre. Jes s\u00e5 p\u00e5 Maria, som lignede \u00e9n, der var landet p\u00e5 m\u00e5nen. S\u00e5 begyndte de ogs\u00e5 at le. Det var sv\u00e6rt at tro. Men m\u00e5ske \u2026 m\u00e5ske kunne det blive jul alligevel i \u00e5r. <\/p>\n\n\n Juletr\u00e6et havde aldrig str\u00e5let s\u00e5 klart som det gjorde den aften. Maden smagte bedre, ja, selv jule-teen duftede fantastisk. Julie l\u00e6nede sig tilbage i sofaen. Da m\u00e5neden startede, havde hun v\u00e6ret sikker p\u00e5, at det ville blive den mest forf\u00e6rdelige jul nogensinde. Det havde det ogs\u00e5 v\u00e6ret p\u00e5 mange m\u00e5der. Men p\u00e5 en m\u00e5de havde det ogs\u00e5 v\u00e6ret den bedste. <\/p>\n\n\n\n Maria kom tilbage i stuen med to store fade med julekonfekt og resterne af Julies brunkager. Jes havde inviteret hende til at fejre jul med dem, da de k\u00f8rte hjem ude fra byggepladsen. Det virkede m\u00e6rkeligt, at hun var i huset igen. Og s\u00e5 alligevel, s\u00e5 var det lige som det skulle v\u00e6re. Og selvom hendes mor og far nok aldrig fandt sammen igen, s\u00e5 var Julie s\u00e5 taknemmelig for sin familie som aldrig f\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n \u201dTillykke med sejren, Julie,\u201d sagde Maria og blinkede. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvad mener du?\u201d spurgte Julie. <\/p>\n\n\n\n Maria foldede avisen ud og rakte hende den. Der var et billede af Mie, Alex, Henrik og hende p\u00e5 forsiden. \u2019S\u00d8NDRE FREVSINGE HAR DEN BEDSTE JULESTEMNING\u2019<\/em>, stod der. Hun grinede. <\/p>\n\n\n\n \u201dMin datter p\u00e5 forsiden af avisen,\u201d jublede Jes. \u201dDe skulle bare vide, hvad I har udrettet. I burde v\u00e6re p\u00e5 forsiden af alle landets aviser lige nu!\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dJeg tror, vi n\u00f8jes med den her,\u201d lo Julie. <\/p>\n\n\n\n \u201dHer,\u201d sagde Christian og rakte hende en lille pakke, der var pakket klodset ind i brunt papir. \u201dDen er fra Klaus.\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie rev papiret af og \u00e5bnede forsigtigt l\u00e5get. Indeni l\u00e5 der en medaljon af gran, der var indgraveret med teksten \u2019Nox Dryadalis\u2019. Julie m\u00e6rkede en klump i halsen, da hun tog dem op og vejede den i h\u00e5nden. Den f\u00f8ltes rar. <\/p>\n\n\n\n Under medaljonen l\u00e5 der en seddel. Julie foldede den ud og slap et lille grin. <\/p>\n\n\n\n Velkommen i klubben<\/em>, stod der. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Klokken havde passeret midnat. Julie stod p\u00e5 Klaus\u2019 badev\u00e6relse og stirrede p\u00e5 sig selv i spejlet. Det blege, aflange ansigt; de bange, r\u00f8drandede \u00f8jne. Vandet l\u00f8b ned i h\u00e5ndvasken og videre ud i afl\u00f8bet med en rislende lyd. Hun var ikke klar. Inde i stuen havde hun smilet og opmuntret de andre. Men kvalmen i… L\u00e6s mere S\u00f8ndag d. 24\/12: Dejlig er jorden\u00a0<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":25,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-429","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/429","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=429"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/429\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":435,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/429\/revisions\/435"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=429"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}<\/figure>\n<\/div>\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\n