![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/image-4.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nJulie smed sin cykel p\u00e5 jorden ved siden af havel\u00e5gen og skyndte sig op ad stien til S\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv. De andre var allerede kommet. <\/p>\n\n\n\n
\u201dHvad er det?\u201d spurgte hun hurtigt. \u201dHvad er der galt?\u201d <\/p>\n\n\n\n
\u201dDer er ikke noget galt,\u201d forsikrede Alex dem. \u201dMen I er n\u00f8dt til at se det her.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Han lagde sin mobil ned p\u00e5 bordet. <\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg \u2013 \u00f8hm\u2026 Har l\u00e5nt min fars vildtkamera,\u201d forklarede han. <\/p>\n\n\n\n
\u201dVildt-hvadfornoget?\u201d spurgte Henrik. <\/p>\n\n\n\n
\u201dVildtkamera,\u201d gentog Mie. \u201dDu ved, s\u00e5dan \u00e9t, der t\u00e6nder, n\u00e5r der g\u00e5r et dyr forbi. S\u00e5 kan man f\u00f8lge med i\u2026\u201d <\/p>\n\n\n\n
Hun gispede og stirrede p\u00e5 Alex. <\/p>\n\n\n\n
\u201dDu har ikke \u2026 Har du sat det op for at filme natnisserne?\u201d <\/p>\n\n\n\n
Alex havde r\u00f8de kinder. <\/p>\n\n\n\n
\u201dSelvf\u00f8lgelig har jeg det,\u201d sagde han. \u201dEller, det var bare \u2026 Efter d\u00e9t, der skete med Henrik, s\u00e5 blev jeg ret bange alts\u00e5.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Han trykkede p\u00e5 sin mobil og startede videoen. <\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg satte det op ude ved hegnet,\u201d sagde han. \u201dDet peger ind imod laden, men laden er for langt v\u00e6k til, at man kan se den herp\u00e5. I g\u00e5r nat var der ingenting. Men i nat optog den denne her video.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Julie rykkede n\u00e6rmere for at se p\u00e5 sk\u00e6rmen. Det meste var sort, bortset fra sandet og marehalmen, som lyste hvidt i bunden af billedet. Noget bev\u00e6gede sig i kanten af billedet. <\/p>\n\n\n\n
\u201dHvad er det?\u201d hviskede Henrik. <\/p>\n\n\n\n
\u201dEn fugl,\u201d sagde Alex. \u201dJeg tror, det er en due. D\u00e9r! Se!\u201d <\/p>\n\n\n\n
Duen hoppede l\u00e6ngere ind i billedet. Den rodede i sandet, tilsyneladende fuldst\u00e6ndig ubekymret. <\/p>\n\n\n\n
Pludselig eksploderede sk\u00e6rmen i hvidt lys. Det gik s\u00e5 hurtigt, at Julie i starten troede, at det var en fejl p\u00e5 kameraet. Men duen var forsvundet, og der dryssede fjer ned over sandet. <\/p>\n\n\n\n
\u201dEww,\u201d sagde Mie. <\/p>\n\n\n\n
Alex nikkede. <\/p>\n\n\n\n
\u201dMen vent, der sker noget mere,\u201d sagde han. \u201dLige om lidt.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Julie holdt \u00f8je med sk\u00e6rmen. Sm\u00e5, sorte dr\u00e5ber af blod landede p\u00e5 marehalmen. S\u00e5 var der pludselig noget, der gik forbi i baggrunden. <\/p>\n\n\n\n
Kameraet var ikke godt nok til at f\u00e5 et tydeligt billede p\u00e5 den afstand. Men Julie var ikke i tvivl om, at det var en natnisse. Den stod stille lidt, mens den gnubbede h\u00e6nderne mod hovedet. Den blege, aflange isse blev d\u00e6kket af duens sorte blod. <\/p>\n\n\n\n
\u201dHvad laver den?\u201d spurgte Henrik. <\/p>\n\n\n\n
\u201dDen \u2026 t\u00f8rrer h\u00e6nderne af?\u201d pr\u00f8vede Mie. <\/p>\n\n\n\n
\u201dP\u00e5 sit hoved<\/em>?\u201d udbr\u00f8d Henrik vantro. <\/p>\n\n\n\n Natnissen forsvandt ud af billedet. Alex spolede tilbage, s\u00e5 de kunne se det igen. <\/p>\n\n\n\n \u201dDet virker meget m\u00e6rkeligt,\u201d mumlede Julie. \u201dHvorfor g\u00f8r den det?\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dJeg t\u00e6nkte, at det m\u00e5tte betyde noget,\u201d sagde Alex. \u201dHavde vi ikke lige fundet ud af, at deres hoveder bet\u00f8d noget?\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dKommunikation,\u201d brummede Klaus. <\/p>\n\n\n\n Det gav et gib i alle fire b\u00f8rn, da de h\u00f8rte hans dybe stemme. Klaus rejste sig op og gik frem og tilbage med rynkede bryn. <\/p>\n\n\n\n \u201dHm,\u201d sagde han. \u201dM\u00e5ske giver det mening.\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dHvad for noget?\u201d spurgte Julie. <\/p>\n\n\n\n Klaus satte sig ned igen. <\/p>\n\n\n\n \u201dHar I nogen sinde set bavianer i zoologisk have?\u201d spurgte Klaus. <\/p>\n\n\n\n \u201dEr det dem med de r\u00f8de numser?\u201d spurgte Henrik. <\/p>\n\n\n\n Klaus nikkede. <\/p>\n\n\n\n \u201dJeg har l\u00e6st lidt op p\u00e5 dyrs m\u00e5de at bruge farver p\u00e5. Og r\u00f8d er ofte en advarselsfarve \u2013 en dominansfarve, om man vil. Tag for eksempel bavianerne. De k\u00f8nsmodne hanner har en r\u00f8dere bagdel end dem, der ikke er k\u00f8nsmodne. Jo r\u00f8dere numse, jo h\u00f8jere er du i hierarkiet.\u201d <\/p>\n\n\n\n Han pegede p\u00e5 mobilen, hvor natnissen igen gnubbede sin isse med blod. <\/p>\n\n\n\n \u201dJo r\u00f8dere isse, jo h\u00f8jere er du i hierarkiet,\u201d hviskede han. \u201dDet er derfor, at nissehuerne virker. En knaldr\u00f8d isse viser dominans. Du kan ikke v\u00e6re natnissernes bytte, hvis du er h\u00f8jere i hierarkiet end dem.\u201d <\/p>\n\n\n\n Han pegede over p\u00e5 udstillingsmontren, hvor julemandskostumet l\u00e5. <\/p>\n\n\n\n \u201dNu ved jeg, hvad kostumet har v\u00e6ret brugt til,\u201d sagde han. \u201dOg hvordan det lykkedes b\u00f8nderne at f\u00e5 s\u00e5 mange natnisser sp\u00e6rret inde i grotten.\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie gispede. <\/p>\n\n\n\n \u201dDet er lederen,\u201d udbr\u00f8d hun. \u201dR\u00f8d hue, r\u00f8dt t\u00f8j \u2026 Den, der har kostumet p\u00e5 er lederen, ikke?\u201d <\/p>\n\n\n\n Klaus\u2019 \u00f8jne glimtede. <\/p>\n\n\n\n \u201dPr\u00e6cis,\u201d sagde han. \u201dDe har lokket<\/em> natnisserne ned i grotten. Kl\u00e6dt i r\u00f8dt.\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dM\u00e5ske skulle du tage det p\u00e5,\u201d foreslog Alex. \u201dI morgen, alts\u00e5.\u201d <\/p>\n\n\n\n Klaus slog ud med h\u00e5nden. <\/p>\n\n\n\n \u201dDet bliver ikke n\u00f8dvendigt,\u201d sagde han. \u201dDe sover jo, n\u00e5r vi sl\u00e5r til.\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie sank en klump. <\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 \u2026 n\u00e6ste gang, vi ses. Det bliver i morgen ude ved porten,\u201d sagde hun stille. <\/p>\n\n\n\n De andre nikkede. De rejste sig alle fire og lagde armene om hinanden. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi skal nok klare det,\u201d sagde Mie. \u201dDer er ikke noget, vi ikke kan klare.\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dPr\u00e6cis,\u201d sagde Alex. <\/p>\n\n\n\n \u201dNemlig,\u201d istemte Henrik. <\/p>\n\n\n\n Julie trak vejret dybt ned i lungerne. <\/p>\n\n\n\n \u201dGodt s\u00e5,\u201d sagde hun. \u201dLad os f\u00e5 det overst\u00e5et. Vi ses i morgen.\u201d <\/p>\n\n\n Christian satte kursen mod laden p\u00e5 sin scooter. Hans arbejdsdag var lige slut, og han havde ikke t\u00e6nkt sig at blive der \u00e9t sekund l\u00e6ngere end n\u00f8dvendigt. Bare ind og ud. Det er det hele. L\u00f8vbl\u00e6seren m\u00e5 ligge lige i n\u00e6rheden af indgangen, hvor Julie smed den.<\/em> <\/p>\n\n\n\n Han k\u00f8rte v\u00e6k fra stien og ind over heden. Da han n\u00e5ede laden, lod han scooteren st\u00e5 p\u00e5 stien. Der l\u00e5 stadig kanel p\u00e5 sandet, og der var kanel op ad muren ved siden af d\u00f8r\u00e5bningen. L\u00f8vbl\u00e6seren l\u00e5, hvor de havde efterladt den, og han \u00e5ndede lettet op. Han slyngede den over skulderen og var p\u00e5 vej tilbage til scooteren, da han h\u00f8rte en stemme n\u00e6rme sig. <\/p>\n\n\n\n Christian m\u00e6rkede blodet suse op i hovedet. Allerede p\u00e5 sin f\u00f8rste arbejdsdag havde han f\u00e5et at vide, at han skulle holde sig til stierne. Hvordan skulle han forklare, hvad han lavede s\u00e5 langt v\u00e6k fra byggepladsen? Med en l\u00f8vbl\u00e6ser? <\/p>\n\n\n\n Stemmen kom n\u00e6rmere. Christian trak vejret i korte st\u00f8d. Hans blik flakkede. Til sidst sprang han ind gennem d\u00f8r\u00e5bningen, ind i ladens m\u00f8rke. <\/p>\n\n\n\n Skridt n\u00e6rmede sig. Christian genkendte nu Jan Godtfredsens frustrerede stemme. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvad vil du have mig til at sige? Jeg kan ikke udf\u00f8re mirakler,\u201d fn\u00f8s han ind i mobilen. \u201dJeg er bare ikke sikker p\u00e5, at det er en god id\u00e9 lige nu. Hver gang vi tester r\u00f8rene, kommer vi yderligere \u00e9n dags arbejde bagud.\u201d <\/p>\n\n\n\n Christian gjorde sig umage for at st\u00e5 helt stille. Jan l\u00e6nede sig op ad muren lige ved siden af det tomme hul, der engang havde v\u00e6ret et vindue. Han sukkede. <\/p>\n\n\n\n \u201dJamen, hvis det virkelig er d\u00e9t, ledelsen har besluttet \u2026 men jeg beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re enig,\u201d sagde han. \u201dMen jeg er ikke i Esbjerg lige nu, s\u00e5 vi kan ikke n\u00e5 det i dag.\u201d <\/p>\n\n\n\n Han begyndte at g\u00e5 frem og tilbage igen. <\/p>\n\n\n\n \u201dJa, jeg skal v\u00e6re i Esbjerg, n\u00e5r vi tester r\u00f8rene! Det er kun den sikrede telefonlinje direkte fra hovedkontoret til Gr\u00f8nland, der kan bruges til at t\u00e6nde for gassen. Og s\u00e5dan skal det blive ved med at v\u00e6re. Kunne du lige forestille dig et sagsanl\u00e6g, vi ville f\u00e5 p\u00e5 nakken, hvis der blev t\u00e6ndt for gassen p\u00e5 det forkerte tidspunkt?\u201d <\/p>\n\n\n\n Han tog sig til hovedet, netop som han gik rundt om bygningen. Christian bandede indvendigt. Hans scooter stod midt p\u00e5 stien p\u00e5 den anden side. <\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er p\u00e5 kontoret i Esbjerg i morgen,\u201d fortsatte Jan. \u201dMen s\u00e5 er jeg n\u00f8dt til at kalde nogen ind, som kan st\u00e5 herude og kontrollere, og det bliver p\u00e5 weekendbetaling. N\u00e5, s\u00e5 kan det pludselig godt vente?\u201d <\/p>\n\n\n\n Jan blev pludselig stille. Christian kunne ikke se ham l\u00e6ngere, men han var sikker p\u00e5, at han havde set scooteren. <\/p>\n\n\n\n \u201dHallo?\u201d kaldte Jan. \u201dEr her nogen?\u201d <\/p>\n\n\n\n Christian begyndte uendeligt langsomt at bev\u00e6ge sig l\u00e6ngere ind i m\u00f8rket. Han gled gennem den lille gang og n\u00e5ede til den store sal, som stadig var propfyldt med kasser fulde af fyrv\u00e6rkeri. <\/p>\n\n\n\n \u201dVent lige lidt,\u201d sagde Jan, sikkert ned i mobilen. <\/p>\n\n\n\n Christian n\u00e5ede lige at se skyggen af ham, da Jan gik ind i laden. S\u00e5 dukkede han sig hurtigt ned bag kasserne. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvem d\u00e9r?\u201d r\u00e5bte Jan, s\u00e5 det rungede i laden. <\/p>\n\n\n\n Christian kneb \u00f8jnene sammen. L\u00f8vbl\u00e6seren stak ind i hans ene side, men han turde ikke flytte mere p\u00e5 sig lige nu. Han kunne h\u00f8re Jans skridt i gangen bag ham. Sko mod sand. Og s\u00e5, sko mod trappetrin. Christian stivnede af skr\u00e6k. Jan var ved at bev\u00e6ge sig ovenp\u00e5. <\/p>\n\n\n\n Op til natnisserne. <\/p>\n\n\n\n \u201dHallo?\u201d kaldte han ud over loftet. <\/p>\n\n\n\n Nu sker det, <\/em>t\u00e6nkte Christian forf\u00e6rdet. Nu dr\u00e6ber de ham. Og \u00e6der ham. Og s\u00e5 \u00e6der de mig bagefter.<\/em> <\/p>\n\n\n\n Han sprang op og tog fat om l\u00f8vbl\u00e6seren med rystende h\u00e6nder. M\u00e5ske var der stadig kanel tilbage i den. M\u00e5ske kunne han n\u00e5 ud til scooteren, ligesom sidste gang. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5 h\u00f8rte han pludselig skridt p\u00e5 trappen igen. <\/p>\n\n\n\n \u201dNej, jeg troede bare, at her var nogen,\u201d sagde Jan ind i mobilen. \u201dMen her er helt tomt. Vi tales ved i morgen, n\u00e5r jeg er p\u00e5 kontoret.\u201d <\/p>\n\n\n\n Et \u00f8jeblik stod Christian og stirrede vantro p\u00e5 Jan, der gik ned ad trappen helt afslappet. S\u00e5 huskede han, at han skulle gemme sig, og han dykkede ned bag kasserne igen. <\/p>\n\n\n\n Jan gik ud af bygningen og forsvandt samme vej, som han var kommet. Christian stirrede ind i kassen foran sig. Han havde en d\u00e5rlig anelse. Han sprang p\u00e5 benene og listel\u00f8b op ad trappen til loftsrummet, t\u00e6ndte sin lommelygte og lod den feje igennem lokalet, mens sandheden langsomt gik op for ham. <\/p>\n\n\n\n De var v\u00e6k. <\/p>\n\n\n\n Natnisserne. <\/p>\n\n\n\n Loftsrummet var tomt. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I dag n\u00e5ede havregr\u00f8den at blive kold, inden Jes kom ind for at spise morgenmad. Julie overvejede, om han altid s\u00e5 s\u00e5 tr\u00e6t ud lige op til jul. Han satte sig ned og spiste uden et ord, og Julie listede ud af k\u00f8kkenet. Det var nok bedst at lade ham v\u00e6re alene. Ude i gangen… L\u00e6s mere Fredag d. 22\/12: En lille nisse rejste\u00a0<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":23,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-420","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/420","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=420"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/420\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":423,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/420\/revisions\/423"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=420"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}<\/figure>\n<\/div>\n\n\n