![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/image-4.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nKlokken fem minutter i tre stod Julie og skuttede sig i krattet ved siden af vejen. Luften var fyldt med sm\u00e5, iskolde vanddr\u00e5ber, og himlen var d\u00e6kket af gr\u00e5 skyer. Hun bed t\u00e6nderne sammen. Det var g\u00e5et fint med at cykle derud, men nu f\u00f8lte hun sig tr\u00e6t og kold. <\/p>\n\n\n\n
Lyden af en brummende motor fik hende til at dukke sig ned i buskadset. Lidt efter kom et par biler k\u00f8rende forbi. Arbejdernes skift m\u00e5tte v\u00e6re ovre nu, s\u00e5 var Christian nok p\u00e5 vej. Og ganske rigtigt, s\u00e5 h\u00f8rte hun kort tid efter den velkendte lyd af hans scooter komme ned ad vejen. <\/p>\n\n\n\n
Christian spejdede til begge sider, f\u00f8r han vinkede til hende. Julie kr\u00f8b op p\u00e5 scooteren bag ham, og han slyngede et t\u00e6ppe over hende. <\/p>\n\n\n\n
\u201dS\u00e6t dig helt ind til mig,\u201d sagde han. \u201dS\u00e5 ser vi ud som \u00e9n person p\u00e5 overv\u00e5gningskameraerne.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Julie sukkede taknemmeligt over den fugtige varme, der lagde sig om hende. T\u00e6ppet lugtede af jord og diesel, men det gjorde ikke noget lige nu. Christian startede scooteren op og k\u00f8rte tilbage til det afsp\u00e6rrede omr\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n
Gennem hullerne i t\u00e6ppet kunne Julie se hegnet t\u00e5rne sig op over dem. Hun holdt vejret, mens Christian lukkede dem ind med sit adgangskort. Omr\u00e5det var stille og mennesketomt. <\/p>\n\n\n\n
Vejen ud til den gamle lade var en uj\u00e6vn grussti, og scooterens bagende hoppede op og ned. Julie lukkede \u00f8jnene og bed t\u00e6nderne sammen. Hun kunne h\u00f8re marehalmen gnide mod hjulene, n\u00e5r de k\u00f8rte forbi. <\/p>\n\n\n\n
Endelig stoppede Christian scooteren og slukkede motoren. Julie gled klodset ned fra s\u00e6det og var n\u00e6r v\u00e6ltet om i krattet. Foran dem l\u00e5 laden som et s\u00e6rt, uhyggeligt sp\u00f8gelseshus midt ude p\u00e5 heden. <\/p>\n\n\n\n
\u201dKom,\u201d sagde Christian og begyndte at tr\u00e6kke scooteren med om bagved. \u201dJeg har lagt l\u00f8vbl\u00e6seren heromme.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Der var ingen d\u00f8re i laden og heller ingen vinduer \u2013 kun en lang r\u00e6kke huller i murene, hvor de engang havde siddet. S\u00e5dan havde laden set ud i mange \u00e5r, og n\u00e5r man holdt fest om sommeren gjorde det ikke s\u00e5 meget. <\/p>\n\n\n\n
D\u00f8r\u00e5bningen ledte ind i et lille rum i den ene ende af bygningen. I halvm\u00f8rket kunne Julie skimte flere d\u00f8r\u00e5bninger, der f\u00f8rte l\u00e6ngere ind i laden. Til venstre var trappen, der f\u00f8rte op til loftet. Midt p\u00e5 gulvet l\u00e5 l\u00f8vbl\u00e6seren skjult under nogle plastics\u00e6kke. <\/p>\n\n\n\n
Christian trak sin scooter helt hen til muren og gik ind for at samle l\u00f8vbl\u00e6seren op. Julie blev st\u00e5ende i d\u00f8r\u00e5bningen. Laden lignede sig selv, men af en eller anden grund gav den hende myrekryb lige nu. <\/p>\n\n\n\n
\u201dBare rolig,\u201d sagde Christian. \u201dDer er fri bane.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Han l\u00f8ftede l\u00f8vbl\u00e6seren op og hjalp hende med at sp\u00e6nde skulderremmen. Julie s\u00e5 sig lidt mere rundt. V\u00e6ggene var beskidte, og i hj\u00f8rnet l\u00e5 nogle tilsandede \u00f8ld\u00e5ser og noget, der lignede slikpapir. Den ene v\u00e6g var blevet overmalet med grafitti. <\/p>\n\n\n\n
\u201dOkay, vi g\u00f8r s\u00e5dan her,\u201d hviskede Christian. \u201dJeg g\u00e5r forrest, og du d\u00e6kker mig med den her. Okay? Og hvis vi ser noget \u2013 bare et eller andet us\u00e6dvanligt \u2013 s\u00e5 stikker vi af. Er du med p\u00e5 den?\u201d <\/p>\n\n\n\n
Julie nikkede stumt. Christian trak vejret dybt. <\/p>\n\n\n\n
\u201dDu, \u00f8hh \u2026 Du ved godt, hvordan man t\u00e6nder for den, ikke?\u201d sagde han henkastet. <\/p>\n\n\n\n
Julie kunne h\u00f8re nerv\u00f8siteten i hans stemme. Hun knugede l\u00f8vbl\u00e6seren ind til sig og nikkede. <\/p>\n\n\n\n
\u201dLad os nu bare f\u00e5 det overst\u00e5et,\u201d hviskede hun. <\/p>\n\n\n\n
I samme \u00f8jeblik h\u00f8rte de en lyd uden for vinduet. B\u00e5de Julie og Christian fl\u00f8j instinktivt ned p\u00e5 gulvet. Julie m\u00e6rkede pulsen dunke, og hun stirrede stift op p\u00e5 hullet i muren og den gr\u00e5 himmel p\u00e5 den anden side. <\/p>\n\n\n\n
\u201dJa, det beh\u00f8ver du ikke fort\u00e6lle mig to gange,\u201d sagde en lettere irriteret stemme uden for laden. <\/p>\n\n\n\n
Julie \u00e5ndede lettet op, da en mand med nydeligt jakkes\u00e6t og glatredt h\u00e5r gik forbi \u00e5bningen. Han s\u00e5 ikke ind, han var optaget af en telefonsamtale. <\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg har fors\u00f8gt, men de n\u00e6gter at blive efter m\u00f8rkets frembrud,\u201d udbr\u00f8d han. \u201dHvad vil du have mig til at g\u00f8re?\u201d <\/p>\n\n\n\n
Julie s\u00e5 hen p\u00e5 Christian, som geng\u00e6ldte hendes blik. Ingen af dem turde bev\u00e6ge sig. Manden sukkede og tog sig til hovedet. <\/p>\n\n\n\n
\u201dVi har mistet fire mand,\u201d fortsatte han. \u201dJeg gentager lige: Fire. Mand. Hvordan vil du have, at jeg skal d\u00e6kke over det? Vi aner jo ikke, hvor de er blevet af! Ja, bortset fra ham, der blev fundet begravet i klitterne<\/em>!\u201d <\/p>\n\n\n\n Han lukkede \u00f8jnene og s\u00e5 meget tr\u00e6t ud. <\/p>\n\n\n\n \u201dDet her var ikke de her problemer, vi troede, vi ville l\u00f8be ind i, da vi lagde tidsplanen. Kan bestyrelsen da ikke se det? \u2026 Jamen, s\u00e5 fort\u00e6l dem om det! Vi kan ikke blive ved med at holde hemmeligt, at der forsvinder folk herude fra pladsen!\u201d <\/p>\n\n\n\n Et \u00f8jeblik s\u00e5 han ud, som om han ville smide mobilen fra sig. <\/p>\n\n\n\n \u201dVil det se ud<\/em>, som om vi ikke har styr p\u00e5 det? Vi har<\/em> ikke styr p\u00e5 det! Kan de ikke forst\u00e5 det?\u201d <\/p>\n\n\n\n Han slog h\u00e5nden ind i muren og kom med et rasende udbrud. S\u00e5 marcherede han ud over heden og v\u00e6k. <\/p>\n\n\n\n Julie kom langsomt p\u00e5 benene. Hun stirrede efter manden, der blev mindre og mindre. <\/p>\n\n\n\n \u201dHvem var det?\u201d spurgte hun. <\/p>\n\n\n\n \u201dHam, der ansatte mig,\u201d sagde Christian. \u201dJeg tror, han hedder Jan.\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie s\u00e5 p\u00e5 sin bror. <\/p>\n\n\n\n \u201dEr det virkelig rigtigt, at der er forsvundet fire mand herude fra byggepladsen?\u201d spurgte hun. <\/p>\n\n\n\n Christian trak p\u00e5 skuldrene. <\/p>\n\n\n\n \u201dDe andre snakker ikke rigtigt om det,\u201d sagde han. \u201dI hvert fald ikke til mig.\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 er det m\u00e5ske derfor, at vi ikke har set natnisserne s\u00e5 meget,\u201d hviskede Julie. <\/p>\n\n\n\n Christian trak hende v\u00e6k fra vinduet. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi skal skynde os,\u201d sagde han. \u201dDet er ved at blive m\u00f8rkt.\u201d\u00a0<\/p>\n\n\n Stille som mus bev\u00e6gede Christian og Julie sig rundt i den halvm\u00f8rke lade. Christian havde t\u00e6ndt en lille lommelygte, og lyskeglen gjorde den tomme bygning endnu mere uhyggelig. <\/p>\n\n\n\n Ganske forsigtigt kiggede de ind gennem d\u00f8r\u00e5bningen til det store, \u00e5bne rum, hvor byfesten plejede at blive holdt. Der var ingen natnisser, men rummet var fyldt med kasser. Christian lyste p\u00e5 den, der var n\u00e6rmest. <\/p>\n\n\n\n \u201dFyrv\u00e6rkeri,\u201d hviskede han. \u201dDe plejer at holde lagersalg herude.\u201d <\/p>\n\n\n\n De gik rundt om et par kasser, bare lige for at v\u00e6re sikre. S\u00e5 gik de tilbage til indgangen og scooteren. Julie kiggede p\u00e5 trappen op til loftet. Hendes mave trak sig sammen til en knude. M\u00f8rket var ved at falde p\u00e5, og hun havde ikke lyst til at g\u00e5 derop. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi mangler loftet,\u201d h\u00f8rte hun alligevel sig selv sige. <\/p>\n\n\n\n \u201dHurtigt,\u201d sagde Christian. <\/p>\n\n\n\n De listel\u00f8b op ad stentrappen. <\/p>\n\n\n\n Loftet var \u00e9t stort rum, der strakte sig i hele ladens l\u00e6ngde. Christian lyste ud over den del, han kunne n\u00e5 fra trappen. Fri bane indtil videre. Julie sukkede lettet. <\/p>\n\n\n\n Der var ikke s\u00e6rlig god plads, og de var n\u00f8dt til at dukke sig, n\u00e5r de gik. Julie huskede svagt, at hun havde leget deroppe, da hun var mindre, og at hendes far havde sk\u00e6ldt hende ud og sagt, at det var for farligt. <\/p>\n\n\n\n Hendes fod tr\u00e5dte i noget bl\u00f8dt, og hun stivnede. <\/p>\n\n\n\n \u201dChristian,\u201d hviskede hun insisterende. <\/p>\n\n\n\n Christian vendte sig om og lyste p\u00e5 hende. Hun s\u00e5 ned mod sin fod. <\/p>\n\n\n\n Pels. <\/p>\n\n\n\n Hvid pels p\u00e5 gulvet. <\/p>\n\n\n\n Sveden begyndte at pible ned ad nakken p\u00e5 hende. Christian s\u00e5 p\u00e5 hende med store \u00f8jne, og hun rystede p\u00e5 hovedet. Ned, <\/em>t\u00e6nkte hun. Vi skal ned igen, lige nu.<\/em> <\/p>\n\n\n\n Hun n\u00e5ede kun lige at tr\u00e6de et skridt tilbage, da Christian lyste fremad for sidste gang. <\/p>\n\n\n\n Lyset faldt p\u00e5 mere hvid pels. <\/p>\n\n\n\n En stor, bev\u00e6gelig klump hvid pels med knivskarpe kl\u00f8er. <\/p>\n\n\n\n Julie tog begge h\u00e6nder op foran munden for ikke at skrige. Nu kunne hun ogs\u00e5 lugte dem \u2013 den f\u00e6le lugt af mudder og indt\u00f8rret blod rev i hendes n\u00e6sebor. Christian stod som forstenet, og lyskeglen fra hans lommelygte fejede afsted over gulvet, fra side til side og lyste p\u00e5 den ene sovende natnisse efter den anden. <\/p>\n\n\n\n Der var ikke kun tyve. Hvis Julie skulle g\u00e6tte, var der t\u00e6ttere p\u00e5 halvtreds. <\/p>\n\n\n\n \u201dChristian,\u201d hviskede hun med n\u00e6ppe h\u00f8rlig stemme. \u201dChristian. Kom nu. Christian.\u201d <\/p>\n\n\n\n Endelig v\u00e5gnede Christian op, og de skyndte sig ned ad trappen. Det var n\u00e6sten kulsort i laden nu, s\u00e5 m\u00f8rkt var det udenfor. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi m\u00e5 tilbage,\u201d gispede Julie. \u201dVi m\u00e5 v\u00e6k herfra, Christian. Lige nu!\u201d <\/p>\n\n\n\n De fortsatte ud af laden, og Christian rev scooteren til sig og k\u00e6mpede for at f\u00e5 liv i den. Julie bakkede langsomt ud p\u00e5 heden, mens hun knugede l\u00f8vbl\u00e6seren ind mod sig. <\/p>\n\n\n\n \u201dDen vil ikke starte,\u201d klynkede Christian. \u201dJeg kan ikke\u2026\u201d <\/p>\n\n\n\n \u201dDet skal du,\u201d sagde Julie. \u201dDu skal, Christian. Hurtigt.\u201d <\/p>\n\n\n\n Pludselig h\u00f8rte de en lyd inde fra laden. <\/p>\n\n\n\n En skrabende, knagende lyd p\u00e5 trappen. <\/p>\n\n\n\n De stod begge stille som statuer. Julie kunne m\u00e6rke den kolde luft stikke i huden. Hun stirrede p\u00e5 det sorte hul i muren, der ledte ind i laden. Christian begyndte at bakke v\u00e6k fra scooteren, da en gurglende, klikkende lyd begyndte at sive ud ad d\u00f8r\u00e5bningen. <\/p>\n\n\n\n En natnisse tr\u00e5dte ud i den sidste rest af dagslys og l\u00f8ftede sit hoved mod de m\u00f8rke skyer. Dens n\u00f8gne, spidse isse pulserede r\u00f8dt, og de sorte \u00f8jne flakkede fra Christian til Julie og tilbage igen. Der var ingen chance for, at de kunne l\u00f8be fra den. <\/p>\n\n\n\n Da dens sorte \u00f8jne landede p\u00e5 Julie og den \u00e5bnede munden p\u00e5 vid gab, m\u00e6rkede Julie en hvidgl\u00f8dende frygt i sit bryst. Hun rettede l\u00f8vbl\u00e6serens munding mod uhyret og trykkede p\u00e5 knappen. <\/p>\n\n\n\n L\u00f8vbl\u00e6seren startede med et br\u00f8l, og en orangebrun sky af kanel eksploderede ud af alle revner og spr\u00e6kker. Natnissen blev ramt lige i brystet og udst\u00f8dte et klagende hyl, der skar hende i \u00f8rerne som knive. Hun stirrede p\u00e5 den, mens den vred sig og kradsede sig p\u00e5 brystet, s\u00e5 der kom blod i den hvide pels. <\/p>\n\n\n\n \u201dJulie!\u201d <\/p>\n\n\n\n Julie gispede. Hun havde helt glemt at tr\u00e6kke vejret. Christian sad p\u00e5 scooteren og vinkede febrilsk til hende. <\/p>\n\n\n\n \u201dKom nu! Vi m\u00e5 v\u00e6k,\u201d br\u00f8lede han. <\/p>\n\n\n\n Julie smed l\u00f8vbl\u00e6seren i sandet og skyndte sig at springe op bag Christian. Natnissens desperate skrig blev besvaret af flere skrig inde fra laden. Endelig startede motoren, og de dr\u00f8nede afsted ud over heden, v\u00e6k fra laden og tilbage mod byen og lyset. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u201dN\u00e5, hvordan g\u00e5r det med benet?\u201d spurgte Jes. Julie tog en bid af sin morgenmad. \u201dMeget bedre,\u201d mumlede hun med munden fuld. \u201dGodt,\u201d sagde han lettet og s\u00e5 fra hende til Christian og tilbage igen. \u201dEr det bare mig, eller er det ikke l\u00e6nge siden, at vi har h\u00f8rt noget til natnisserne?\u201d Julie sk\u00e6vede til… L\u00e6s mere Tirsdag d. 19\/12: P\u00e5 loftet sidder nissen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":20,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-401","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/401","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=401"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/401\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":405,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/401\/revisions\/405"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=401"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}<\/figure>\n<\/div>\n\n\n