Han stirrede op langs vejen. Han var vel cirka midt mellem S\u00f8ndre Frevsinge og Gyrsvilde Stationsby. Det var stadig m\u00f8rkt, og der var ingen gadelamper. Det eneste lys kom fra hans cykellygte, der oplyste en lille halvcirkel af vejen foran ham.<\/p>\n\n\n\n
Henrik skulle lige til at s\u00e6tte sig op p\u00e5 cyklen igen, da han h\u00f8rte noget pusle i buskadset p\u00e5 den anden side af vejen. Han spidsede \u00f8rer og fors\u00f8gte at skelne silhuetterne fra hinanden i m\u00f8rket. Han var standset op i n\u00e6rheden af l\u00e6b\u00e6ltet mellem to marker, og p\u00e5 begge sider af vejen var der en stribe buskads med spredte, sm\u00e5 tr\u00e6er. Der var n\u00e6sten vindstille, ikke engang tr\u00e6toppene bev\u00e6gede sig.<\/p>\n\n\n\n
Der var n\u00e6sten \u2026 for<\/em> stille.<\/p>\n\n\n\n Henrik m\u00e6rkede panikken brede sig. Han greb krampagtigt fat om styret og sprang op p\u00e5 s\u00e6det. Cyklens bagd\u00e6k lavede hjulspin p\u00e5 den glatte asfalt, f\u00f8r den satte afsted hen ad vejen. Han bed t\u00e6nderne sammen og ignorerede den stikkende smerte i \u00f8rerne.<\/p>\n\n\n\n Med hjertet oppe i halsen drejede han hovedet og s\u00e5 sig tilbage. Han syntes, han kunne se nogle hvide \u00f8jne lyse mod ham i m\u00f8rket langt bagude.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 ramte hans ford\u00e6k pludselig noget stort og h\u00e5rdt, og cyklen skred ud under ham. Henrik landede p\u00e5 vejen med et overrasket skrig. Cykelstyret borede sig ind i hans ene side, og hans h\u00e5ndled og albuer skrabede mod asfalten.<\/p>\n\n\n\n Klynkende og rystende k\u00e6mpede han sig op p\u00e5 benene. I samme nu begyndte den ting, han var k\u00f8rt ind i, at bev\u00e6ge sig og udst\u00f8de en dyb, gurglende lyd.<\/p>\n\n\n\n Henrik m\u00e6rkede blodet fryse til is i sine \u00e5rer, da natnissen drejede sit store, n\u00f8gne hoved og s\u00e5 ned p\u00e5 ham med sine lysende refleks-\u00f8jne. Savlet fra dens \u00e5bne mund dryppede ned og landede p\u00e5 hans jakke.<\/p>\n\n\n\n Hvis han havde kunnet, ville Henrik have gjort mange ting. Han ville have skreget. M\u00e5ske ville han endda have k\u00e6mpet sig op for at l\u00f8be. Men frygten lammede ham s\u00e5 meget, at han endda glemte at tr\u00e6kke vejret. Det eneste, han m\u00e6rkede var t\u00e5rerne, der trillede ned ad hans kinder.<\/p>\n\n\n\n Lyset fra cyklens forlygte badede natnissen i et hvidligt sk\u00e6r, da den b\u00f8jede sig ned over ham. En serie af klikkende grynt boblede ud af dens hals. De blanke \u00f8jne l\u00f8b op og ned over Henriks krop og lagde sig fast p\u00e5 hans ansigt. Den lange, n\u00f8gne isse var d\u00e6kket af et net af blod\u00e5rer, som fik huden til at pulsere som r\u00f8de b\u00f8lger.<\/p>\n\n\n\n Pludselig skreg natnissen, s\u00e5 det gjaldede ud over markerne. Henrik skreg ogs\u00e5. Han kunne m\u00e6rke varmen, da han tissede i bukserne. S\u00e5 blev alt sort.<\/p>\n\n\n Julie sad og spiste morgenmad. Christian var taget ud til byggepladsen for at s\u00f8ge job, og hendes far var ude i plantagen som s\u00e6dvanligt. Hun stak skeen i munden og t\u00e6nkte p\u00e5 l\u00f8vbl\u00e6seren. Det var en genial id\u00e9, Christian havde f\u00e5et, syntes hun. Nu h\u00e5bede hun bare, at hun var st\u00e6rk nok til at b\u00e6re den. Det skal jeg v\u00e6re, <\/em>t\u00e6nkte hun. M\u00e5ske vil far lade mig hj\u00e6lpe de andre med at lede efter natnisserne, hvis jeg har et v\u00e5ben.<\/em><\/p>\n\n\n\n Hun vippede pr\u00f8vende op og ned med foden. Hendes s\u00e5rede ben f\u00f8ltes allerede meget bedre. L\u00e6gen havde sagt, at s\u00e5rene var dybe, men p\u00e6ne. \u2019Det m\u00e5 have v\u00e6ret en meget skarp kniv\u2019 havde han sagt, mens han stirrede sp\u00f8rgende p\u00e5 dem. Hverken Julie eller Jes havde vidst, hvad de skulle sige til det.<\/p>\n\n\n\n Julies mobil begyndte at vibrere. Det kan da ikke allerede v\u00e6re Christian, <\/em>t\u00e6nkte hun og samlede den op fra bordet. Det var det heller ikke. Det var Mie.<\/p>\n\n\n\n \u201dHej Mie,\u201d sagde Julie. \u201dBurde du ikke v\u00e6re til time nu?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJo,\u201d sagde Mie.<\/p>\n\n\n\n Julie satte sig brat op i stolen. Der var en alvor i Mies stemme, som gjorde hende bange.<\/p>\n\n\n\n \u201dHenrik er blevet angrebet af natnisserne,\u201d fortsatte Mie. \u201dHan er okay.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad?\u201d r\u00e5bte Julie. \u201dHvor? Hvorn\u00e5r?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dVi fandt ham p\u00e5 vej til skole,\u201d sagde Mie stille. \u201dHan l\u00e5 bare p\u00e5 vejen ved siden af cyklen, helt bevidstl\u00f8s.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie sprang op.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvor er I nu? Jeg kommer hen til jer.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dNej, lad v\u00e6re med det,\u201d sagde Mie. \u201dVi er hjemme ved Henrik. Hans mor er ved at hj\u00e6lpe ham i seng. Han var iskold af at ligge ude i sneen.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie m\u00e6rkede den d\u00e5rlige samvittighed rumstere i kroppen. Hvorfor havde de ikke t\u00e6nkt over, at natnisserne selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 var ude om morgenen? Hvorfor havde de ikke passet bedre p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n \u201dEr I sikre p\u00e5, at han er okay?\u201d spurgte hun med lille stemme.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa,\u201d sagde Mie. \u201dHan var mega bange. Men han har ikke nogen s\u00e5r eller noget. Han har lidt ondt, fordi han faldt af cyklen, men ikke andet.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er godt nok heldigt,\u201d sukkede Julie lettet.<\/p>\n\n\n\n \u201dMmmh,\u201d sagde Mie. \u201dJeg tror, Henriks mor kommer ud nu. Jeg synes ogs\u00e5 bare lige, at du skulle vide det.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJa \u2026 tak,\u201d sagde Julie.<\/p>\n\n\n\n Hun sad lidt og stirrede p\u00e5 mobilen i sin h\u00e5nd. Hjertet hamrede i brystet p\u00e5 hende. Indtil i dag havde de kun set natnisserne ved Klaus\u2019 hus og ved deres eget \u2013 mellem grotten og byen. Men landevejen mellem S\u00f8ndre Frevsinge og Gyrsvilde Stationsby l\u00e5 p\u00e5 den anden side af byen. De kan v\u00e6re over alt nu, <\/em>t\u00e6nkte hun.<\/p>\n\n\n\n Hun s\u00e5 ud ad vinduet p\u00e5 toppene af grantr\u00e6erne og den gr\u00e5lige himmel bag dem. Det var ved at blive lyst nu, heldigvis. Der var sne i luften. Sm\u00e5 fnug, der hvirvlede omkring i vinden og ikke s\u00e5 ud, som om de ville l\u00e6gge sig.<\/p>\n\n\n\n Det gav et gib i hende, da yderd\u00f8ren gik op og Christian sprang ind. Hans kinder var r\u00f8de, og den kolde luft l\u00e5 omkring ham som en sky.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg gjorde det,\u201d jublede han. \u201dJeg fik jobbet! Jeg starter allerede i morgen!\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie gik ud til ham og omfavnede ham. Fugten fra hans jakke satte sig i hendes t\u00f8j, men hun strammede bare grebet endnu mere. Christian stivnede overrasket. S\u00e5 lagde han en h\u00e5nd p\u00e5 hendes hoved.<\/p>\n\n\n\n \u201dEr der sket noget?\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n Julie kneb \u00f8jnene h\u00e5rdt sammen.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvorn\u00e5r kan vi komme afsted?\u201d sagde hun i stedet.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad \u2026 \u00f8hh. Mener du hen til Thea? Efter kanel?\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie nikkede. Christian lo.<\/p>\n\n\n\n \u201dLad mig lige f\u00e5 en bid br\u00f8d,\u201d sagde han. \u201dS\u00e5 kan vi tage af sted.\u201d<\/p>\n\n\n Theas for\u00e6ldre boede inde i byen i et gr\u00e5t r\u00e6kkehus. Christian cyklede derhen med ladcyklen og Julie bagp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 \u2026 hvad g\u00f8r vi, n\u00e5r vi kommer derhen?\u201d r\u00e5bte Julie for at overd\u00f8ve vinden.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg har skrevet til hende, at jeg passer dig fordi du er kommet til skade,\u201d r\u00e5bte Christian tilbage. \u201dOg at vi gerne ville ud af huset lidt.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dEr det seri\u00f8st vores d\u00e6khistorie?\u201d spurgte Julie.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er jo faktisk n\u00e6sten sandheden,\u201d r\u00e5bte Christian. \u201dNu er vi her.\u201d<\/p>\n\n\n\n De parkerede cyklen og ringede p\u00e5. Der gik mindre end to sekunder, s\u00e5 lukkede Thea d\u00f8ren op. Hun havde langt m\u00f8rkt h\u00e5r, brede hofter og briller. Hun sendte dem et stort smil.<\/p>\n\n\n\n \u201dHej med jer! Hvordan g\u00e5r det med benet, Julie?\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dFint,\u201d sagde Julie.<\/p>\n\n\n\n \u201dMine for\u00e6ldre er p\u00e5 julemarked, s\u00e5 vi har huset for os selv,\u201d sagde Thea og blinkede. \u201dJeg har gjort klar til os alle inde i stuen. Du kan godt gl\u00e6de dig, Julie.\u201d<\/p>\n\n\n\n Gjort klar til hvad? <\/em>t\u00e6nkte Julie og sendte Christian et forvirret blik, da Thea vendte ryggen til. Christian s\u00e5 aldeles uskyldig ud.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u00c5h,\u201d hviskede han. \u201djeg er muligvis kommet til at fort\u00e6lle hende, at du er helt vild med at \u2026 lave julepynt.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDu har hvad<\/em>?\u201d hv\u00e6sede Julie tilbage.<\/p>\n\n\n\n \u201dNoget skulle jeg jo sige,\u201d forsvarede Christian sig. \u201dOg Thea er\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n Han afbr\u00f8d sig selv, da de n\u00e5ede stuen, og Thea vendte sig rundt og slog ud med armene.<\/p>\n\n\n\n \u201dTa-daa!\u201d jublede hun.<\/p>\n\n\n\n Julie m\u00e5bede. Hver eneste kvadratcentimeter af den lille stue var d\u00e6kket af julepynt. Der hang guirlander mellem lamperne og fletstjerner ned fra loftet. P\u00e5 v\u00e6ggene var der klistret julehjerter og kr\u00e6mmerhuse op, og der br\u00e6ndte levende lys i alle vinduerne. Det store spisebord var skjult under bunker og atter bunker af glanspapir.<\/p>\n\n\n\n \u201dSid ned! S\u00e5 henter jeg varm kakao og sm\u00e5kager,\u201d hvinede Thea.<\/p>\n\n\n\n Julie satte sig langsomt ned. Hendes \u00f8jne sk\u00f8d lyn efter Christian. Han undgik hendes blik, men hun kunne se, at han var ved at d\u00f8 af grin.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg beh\u00f8ver nok ikke at sige, at Thea er \u2026 meget vild med julepynt,\u201d hviskede han.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen det er jeg da ikke,\u201d hviskede Julie hidsigt tilbage. \u201dBeh\u00f8ver jeg minde dig om, at jeg ikke har v\u00e6ret med til juleklip p\u00e5 skolen \u2026 nogensinde?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dSlap af,\u201d grinede Christian. \u201dDu skal bare distrahere hende. S\u00e5 kigger jeg efter kanelen.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han listede hurtigt ud af stuen. Thea kom ind med en bakke med krus og en sk\u00e5l med brunkager. Hun skubbede bunken med glanspapir lidt til side, s\u00e5 der var plads til den.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvor er Christian?\u201d spurgte hun og smilede.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u00d8hm \u2026 Han skulle p\u00e5 toilettet,\u201d l\u00f8j Julie.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u00c5h,\u201d sagde Thea. \u201dVil du have en kop kakao?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJa tak,\u201d sukkede Julie.<\/p>\n\n\n\n Thea sk\u00e6nkede op og lagde et par sm\u00e5kager foran Julie. Hun s\u00e5 p\u00e5 hende med et varmt blik.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvor er det hyggeligt,\u201d sukkede hun betaget. \u201dDer er ikke noget, der sl\u00e5r juleklip, n\u00e5r man gerne vil komme i bedre hum\u00f8r!\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun lo og baksede et ringbind op p\u00e5 toppen af glanspapirbjerget.<\/p>\n\n\n\n \u201dHer \u2013 du f\u00e5r lov til at v\u00e6lge f\u00f8rst,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n Julie stirrede fra hende til ringbindet og tilbage igen. Ude p\u00e5 gangen kunne hun h\u00f8re Christian pusle med noget. Thea skulle lige til at vende sig, da Julie skyndte sig at tage ringbindet over til sig. Det var fyldt til randen med skabeloner og folde-instruktioner til alverdens julepynt.<\/p>\n\n\n\n \u201dWow,\u201d sagde Julie, oprigtigt imponeret. \u201dDu har godt nok mange.\u201d<\/p>\n\n\n\n Thea nikkede stolt.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg har samlet p\u00e5 dem lige siden, jeg var p\u00e5 din alder,\u201d sagde hun. \u201dOg det her er kun de bedste af dem.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie slog op p\u00e5 en side og trak en skabelon ud.<\/p>\n\n\n\n \u201dGodt valg,\u201d jublede Thea. \u201dEt julehjerte. Men det er godt nok \u00e9n af de sv\u00e6re. Er du sikker p\u00e5, at du kan lave den?\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie stirrede p\u00e5 Thea. Bag hendes ryg kunne hun se Christian sl\u00e6be sig forbi d\u00f8r\u00e5bningen med en stor s\u00e6k over skulderen.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u00d8hm \u2026 m\u00e5ske hvis du hj\u00e6lper mig,\u201d sagde hun h\u00f8jt for at overd\u00f8ve lydene ude fra gangen.<\/p>\n\n\n\n Thea blinkede.<\/p>\n\n\n\n \u201dSelvf\u00f8lgelig. V\u00e6lg to farver.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie havde aldrig overvejet at s\u00e6tte sig ned og klippe julepynt. Men nu, hvor hun sad d\u00e9r sammen med Thea, med varm kakao i kruset, levende lys og julemusik i radioen, s\u00e5 kunne hun pludselig forst\u00e5, hvad Thea mente. Man kom virkelig i bedre hum\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Da Christian kom og spurgte, om hun var klar til at tage hjem, tiggede hun om at f\u00e5 lov til at blive lidt l\u00e6ngere, og han accepterede modvilligt. Og da de cyklede hjem, havde de ikke kun ladet fyldt med kanel. Julie havde ogs\u00e5 en pose med, fyldt med de smukkeste julehjerter, hun nogen sinde havde set.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sneen knasede under cyklens d\u00e6k. Hvis man da kunne kalde det sne, det tynde, brune lag, der var tilbage i vejkanten. Henrik t\u00f8rrede n\u00e6sen af i \u00e6rmet p\u00e5 sin jakke og fortsatte langs landevejen mod Gyrsvilde Stationsby. Klokken var kvart over syv om morgenen, og foran ham l\u00e5 en hel skoledag, hvor femte klasse skulle… L\u00e6s mere Mandag d. 18\/12: Skal vi klippe vore julehjerter sammen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":19,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-291","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/291","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=291"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/291\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":294,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/291\/revisions\/294"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=291"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/image-4.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/image-3.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n