\u201dHov hov hov,\u201d udbr\u00f8d Jes fort\u00f8rnet. \u201dHvad laver I her?\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dTag det roligt,\u201d sagde Klaus. \u201dDe ved det hele.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dDe ved det hele?\u201d udbr\u00f8d Jes. \u201dFire elleve\u00e5rige og en gammel mand. Selvf\u00f8lgelig. Hvorfor ikke. Hvem ved det ellers? Et marsvin og en rusten cykel?\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dIngen andre,\u201d sagde Klaus uanf\u00e6gtet. \u201dEller, det vil sige, nu ved du og din s\u00f8n det ogs\u00e5.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen hvad i alverden skulle vi<\/em> kunne g\u00f8re? Vi kan jo ikke engang passe p\u00e5 os selv.\u201d<\/p>\n\n\n\n Nogen kom buldrende op ad trappen. Christian satte sig op med et s\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n \u00a8Julie!\u201d r\u00e5bte Mie ude fra gangen.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er herinde,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n De stoppede op foran d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n \u201dM\u00e5 vi komme ind?\u201d spurgte Henrik.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, ja,\u201d svarede hun.<\/p>\n\n\n\n D\u00f8ren gled op og lyset blev t\u00e6ndt. De tre venner kiggede p\u00e5 Julie med store \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n \u201dJulie,\u201d gispede de. \u201dVi kom s\u00e5 hurtigt, vi kunne. Er det virkelig rigtigt, at natnisserne var inde i jeres hus?\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie nikkede og trak dynen til side, s\u00e5 de kunne se hendes ben, der nu var d\u00e6kket af hospitalsplaster. Henrik slap et lille, frygtsomt hvin.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen \u2026 jeg forst\u00e5r det ikke,\u201d udbr\u00f8d Alex. \u201dVirkede lysk\u00e6derne ikke?\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie l\u00e6nede sig frem.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe virkede,\u201d sagde hun. \u201dMen der var ikke nok af dem.\u201d<\/p>\n\n\n Lidt senere sad de alle sammen omkring k\u00f8kkenbordet. Jes havde f\u00e5et fjernet den smadrede lampe og fejet brunkagestumperne sammen. Henrik, Mie og Alex kiggede forventningsfulde p\u00e5 Julie. Julie s\u00e5 p\u00e5 Klaus. Midt p\u00e5 bordet l\u00e5 den gamle, l\u00e6derindbundne bog om natnisserne, som hun havde l\u00e5nt.<\/p>\n\n\n\n \u201dGodt,\u201d sagde Klaus. \u201dLad os opsummere, hvad vi ved. Natnisserne er sluppet fri fra grotten under Frevsinge Enge. F\u00f8reren af gravemaskinen blev deres f\u00f8rste offer. Dern\u00e6st var f\u00e5rene det lette bytte. Men nu, hvor f\u00e5rene er blevet flyttet, s\u00f8ger de efter deres n\u00e6ste bytte. I forg\u00e5rs fors\u00f8gte de at komme ind i mit hus. I g\u00e5r aftes var de her. De bliver modigere, og de bev\u00e6ger sig t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 byen.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han l\u00e6nede sig frem, \u00e5bnede bogen og slog op p\u00e5 tegningen af natnissen. Der l\u00f8d forf\u00e6rdede gisp rundt om bordet. Jes tog sig til hovedet og stirrede stift p\u00e5 Julie. Hun trak p\u00e5 skuldrene. Efter at have set dem i virkeligheden virkede tegningen ikke s\u00e5 skr\u00e6mmende l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n \u201dNatnisserne er f\u00f8dte dr\u00e6bere,\u201d fortsatte Klaus. \u201dDe er st\u00e6rkere og hurtigere end os, og hvad v\u00e6rre er: De er begyndt at jage i flok. I 1700-tallet var de ensp\u00e6ndere, spredt ud over hele Danmark. Men det, jeg s\u00e5 natten til i g\u00e5r \u2026 Det var et koordineret angreb.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han tog en dyb ind\u00e5nding.<\/p>\n\n\n\n \u201dSkarpt lys og h\u00f8je lyde kan indtil videre holde dem tilbage. De har altid v\u00e6ret f\u00f8lsomme over for lys og lyd, og de er slet ikke vant til, hvad den moderne verden har at byde p\u00e5. Men de er ved at l\u00e6re.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han pegede op p\u00e5 den \u00f8delagte lampe. Julie huskede braget, da den knustes mod k\u00f8kkenbordet og sk\u00e6lvede.<\/p>\n\n\n\n \u201dF\u00f8r eller siden vil de finde en vej igennem det. Tiden er ved at rinde ud. Vi er n\u00f8dt til at g\u00f8re noget, og det hurtigt.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes l\u00e6nede sig ind over bordet med et ryk.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet kan simpelthen ikke v\u00e6re dit alvor,\u201d udbr\u00f8d han. \u201dHer sidder vi: fem b\u00f8rn, en voksen og en gammel mand. Hvordan i alverden skulle vi have en chance mod de uhyrer?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er alts\u00e5 23,\u201d protesterede Christian.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu er mit barn,\u201d r\u00e5bte Jes.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi er alt, denne by har at k\u00e6mpe imod med,\u201d brummede Klaus.<\/p>\n\n\n\n Jes slog ud med armene.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad med GasEnergi? De m\u00e5 da vide, hvad der foreg\u00e5r! De har mistet en mand p\u00e5 den grusomste m\u00e5de! Kan vi ikke\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dSelvf\u00f8lgelig ved GasEnergi, at der foreg\u00e5r noget,\u201d afbr\u00f8d Klaus ham. \u201dJeg ved ikke, hvor meget de ved, men jeg ved, at de absolut ikke er interesserede i at g\u00f8re noget som helst ved det.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes skulle til at protestere, men Klaus fortsatte.<\/p>\n\n\n\n \u201dT\u00e6nk over det, hr. From. De er allerede bagud med et projekt til flere milliarder. Et projekt, som statsministeren og hele Danmark f\u00f8lger med i. Tror du virkelig, de har brug for flere uheldige overskrifter? Hvor mange tror du, de kan f\u00e5 til at arbejde derude, hvis de finder ud af, hvordan den sidste arbejder kom af dage?\u201d<\/p>\n\n\n\n Han pegede p\u00e5 dagens avis, som l\u00e5 p\u00e5 komfuret bag dem. Der stod: GASENERGI S\u00d8GER MERE MANDSKAB TIL ETABLERINGEN AF ARCTIC STREAM<\/em> med stor, fed skrift.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen hvad med politiet?\u201d protesterede Jes.<\/p>\n\n\n\n Henrik r\u00f8mmede sig forsigtigt.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe har allerede lukket sagen,\u201d sagde han med lille stemme. \u201dDet var i nyhederne i morges. De siger, han d\u00f8de i faldet, og at han bagefter blev fundet af vilde dyr. Og sl\u00e6bt ud i klitterne.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDer er noget v\u00e5s,\u201d udbr\u00f8d Jes. \u201dHvilket dyr skulle kunne sl\u00e6be en granvoksen mand op af det hul?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg ved, det er en h\u00e5rd sandhed at sluge,\u201d brummede Klaus. \u201dMen vi skal ikke forvente at f\u00e5 hj\u00e6lp. Fra nogen.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJamen \u2026 hvad g\u00f8r vi s\u00e5?\u201d spurgte Mie.<\/p>\n\n\n\n Klaus bladrede videre i bogen.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet sp\u00f8rgsm\u00e5l har jeg stillet mig selv mange gange i den seneste tid,\u201d sagde han. \u201dOg det gik op for mig, at natnissernes nye m\u00e5de at jage p\u00e5 m\u00e5ske kunne hj\u00e6lpe os.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHj\u00e6lpe os?\u201d udbr\u00f8d Julie. \u201dHvordan?\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus pegede p\u00e5 en tegning af en lade.<\/p>\n\n\n\n \u201dDeres tilflugtssted,\u201d forklarede han. \u201dNatnisserne sover om dagen og har brug for et sted at skjule sig. Et m\u00f8rkt sted, der ikke er for varmt. I gamle dage brugte de lader og lofter. Det vil v\u00e6re s\u00e5dan et sted, de s\u00f8ger imod igen. Og fordi de jager i flok, s\u00e5 vil jeg g\u00e6tte p\u00e5, at de ogs\u00e5 sover samme sted alle sammen.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han s\u00e5 rundt p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi skal finde deres tilflugtssted. Hvis vi finder dem om dagen, hvor de er passive, s\u00e5 har vi en fordel.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dEn fordel?\u201d lo Jes. \u201dTil at g\u00f8re hvad?\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus s\u00e5 p\u00e5 Jes. Uden at blinke sagde han:<\/p>\n\n\n\n \u201dTil at br\u00e6nde stedet ned.\u201d<\/p>\n\n\n\n Der blev stille rundt om bordet. Klaus tog en mindre bog i sort l\u00e6derindbinding frem og viste dem en tegning af et hus omgivet af flammer.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe f\u00e5 b\u00f8nder, der havde held med at overvinde deres nisser \u2026 De brugte alle sammen den samme teknik. De forlod stedet om dagen, mens nissen sov \u2026 Og s\u00e5 satte de ild til det hele.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDe \u2026 br\u00e6ndte deres hus ned?\u201d sagde Mie undrende.<\/p>\n\n\n\n Klaus nikkede.<\/p>\n\n\n\n \u201dHuse kan bygges op p\u00e5 ny,\u201d sagde han. \u201dHusk p\u00e5, at det var en kamp p\u00e5 liv og d\u00f8d.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han tog dem alle i \u00f8jesyn.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvis vi finder ud af, hvor de er, s\u00e5 tror jeg p\u00e5, at vi kan skille os af med dem \u00e9n gang for alle,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen \u2026 hvordan finder vi dem?\u201d spurgte Alex.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi leder,\u201d svarede Klaus. \u201dEfter en lade, eller en forladt bygning stor nok til at rumme alle natnisserne.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvor \u2026 hvor mange er der?\u201d spurgte Henrik med lille stemme.<\/p>\n\n\n\n \u201dDer er i hvert fald mindst \u2026 tyve,\u201d sagde Julie. \u201dNok flere.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDer ligger en del skure rundt omkring ved g\u00e5rdene,\u201d sagde Mie. \u201dVi kan cykle rundt og tjekke.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dIkke uden en voksen,\u201d advarede Jes.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi kigger bare ind ad vinduerne,\u201d protesterede Alex. \u201dDet er da ikke s\u00e5 farligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n Henrik s\u00e5 ikke overbevist ud, men han gjorde sit bedste for at nikke. Christian havde rejst sig for at hente avisen og sad nu og studerede den med rynkede bryn.<\/p>\n\n\n\n \u201dJulie,\u201d sagde Jes hurtigt. \u201dDu bliver i hvert fald her. Dit ben har brug for hvile.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie s\u00e5 ned i bordet. At hvile sig var det sidste, hun havde lyst til lige nu.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad med de andre?\u201d spurgte hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvilke andre?\u201d spurgte Jes tilbage.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe andre folk,\u201d fortsatte Julie. \u201dDem, der bor inde i byen. Der er mange, der slet ikke har pyntet op til jul. De har ingenting til at beskytte dem mod natnisserne.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg har pr\u00f8vet at f\u00e5 mine for\u00e6ldre til at k\u00f8be nogle lysk\u00e6der,\u201d sagde Mie stille. \u201dMen de siger, at det er spild af penge.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad nu, hvis gav dem noget gran? Gratis?\u201d foreslog Julie. \u201dVille de s\u00e5 s\u00e6tte noget op?\u201d<\/p>\n\n\n\n Mie lagde hovedet p\u00e5 skr\u00e5.<\/p>\n\n\n\n \u201dM\u00e5ske,\u201d sagde hun, men hun l\u00f8d ikke overbevist.<\/p>\n\n\n\n Alex gispede.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg har det,\u201d r\u00e5bte han. \u201dKonkurrencen!\u201d<\/p>\n\n\n\n De s\u00e5 alle forvirrede p\u00e5 ham. Alex pegede ivrigt p\u00e5 bagsiden af avisen, som Christian sad med. GYRSVILDE MED I KAMPEN OM AT BLIVE BYEN MED DEN BEDSTE JULESTEMNING<\/em>, stod der.<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5 ja,\u201d udbr\u00f8d Mie. \u201dDet er derfor, de har julelys over det hele.\u201d<\/p>\n\n\n\n Henrik hoppede i stolen.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er da en brandgod id\u00e9!\u201d jublede han. \u201dHvis vi skal konkurrere mod Gyrsvilde, s\u00e5 er vi stensikre p\u00e5 at f\u00e5 mine for\u00e6ldre med.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvis det handler om at sl\u00e5 Gyrsvilde i noget, s\u00e5 tror jeg, at vi kan f\u00e5 de fleste med,\u201d grinede Alex.<\/p>\n\n\n\n Julie s\u00e5 p\u00e5 sin far.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi kunne tage noget pyntegran fra plantagen,\u201d sagde hun. \u201dOg der er mindst en kasse mere med lysk\u00e6der i k\u00e6lderen, dem kan vi ogs\u00e5 dele ud \u2026 Hvis det er okay med dig, far?\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes sukkede.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvordan skulle jeg kunne sige nej?\u201d sagde han og smilede. \u201dDet er en \u00e6del tanke. Men du bliver stadig hjemme. L\u00e6gens ordre.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg kan k\u00f8re ud med det,\u201d sagde Henrik ivrigt.<\/p>\n\n\n\n \u201dSkulle du ikke med ud og lede efter natnisser?\u201d sagde Mie og skubbede drillende til ham.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet kan I vist godt klare uden mig,\u201d lo Henrik nerv\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n Klaus rejste sig op og gravede to sm\u00e5 poser frem fra sin lomme.<\/p>\n\n\n\n \u201dHer,\u201d sagde han. \u201dTag disse med jer.\u201d<\/p>\n\n\n\n Mie h\u00e6vede \u00f8jenbrynene.<\/p>\n\n\n\n \u201dKanel,\u201d konstaterede hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvis I skulle l\u00f8be ind i problemer \u2026 S\u00e5 t\u00f8m den ud i ansigtet p\u00e5 dem,\u201d sagde Klaus.<\/p>\n\n\n\n Jes s\u00e5 ud, som om han ville sige noget, tog sig i det og rejste sig i stedet med et st\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n \u201dKlokken er n\u00e6sten ti,\u201d sagde han. \u201dKom, Christian. Vi \u00e5bner for salg om fem minutter. Dine venner m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re lige p\u00e5 trapperne.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMen, far\u2026\u201d pr\u00f8vede Christian, men Jes var allerede g\u00e5et.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Julie vendte sig i sengen. Klokken var cirka ni om morgenen, og hun f\u00f8lte sig stadig uendelig tr\u00e6t efter g\u00e5rsdagens strabadser. Hun strakte hovedet ud over kanten af sengen. Christian l\u00e5 og sov p\u00e5 en madras lige ved siden af hendes seng. Hun smilede og m\u00e6rkede den varme gl\u00e6de sprede sig ud i arme og… L\u00e6s mere L\u00f8rdag d. 16\/12: I sne st\u00e5r urt og busk i skjul<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":17,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-282","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/282","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=282"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/282\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":284,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/282\/revisions\/284"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=282"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/image.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n