Julie gik og nynnede i k\u00f8kkenet. Det var endelig blevet weekend, og hun var i fuld gang med at bage brunkager. Hele k\u00f8kkenet duftede af jul og af gode minder. Hun lagde de sidste skiver p\u00e5 bagepapiret og t\u00f8rrede h\u00e5ret v\u00e6k fra panden med bagsiden af h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n
Da hun s\u00e5 op, opdagede hun, at Jes stod i d\u00f8r\u00e5bningen og betragtede hende med et saligt smil om munden. Julie smed grydelapperne fra sig og stirrede olmt p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n
\u201dFar, alts\u00e5,\u201d sk\u00e6ndte hun. \u201dHold op med at stirre s\u00e5dan p\u00e5 mig!\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dUndskyld, Julie,\u201d lo Jes. \u201dDet er bare dejligt at se dig glad for en gangs skyld. Det g\u00f8r ogs\u00e5 mig glad.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Han greb \u00e9n af de nybagte brunkager og stoppede den i munden.<\/p>\n\n\n\n
\u201dVarm,\u201d gispede han og lavede den d\u00e9r bev\u00e6gelse, som man laver, n\u00e5r man fors\u00f8ger at k\u00f8le sin propfyldte mund af.<\/p>\n\n\n\n
Julie klaskede h\u00e5ndfladen mod panden.<\/p>\n\n\n\n
\u201dN\u00e5, jeg smutter nu,\u201d sagde han og uglede hendes h\u00e5r. \u201dEr du sikker p\u00e5, at I kan klare jer herhjemme?\u201d<\/p>\n\n\n\n
Julie trak sit hoved til sig.<\/p>\n\n\n\n
\u201dSelvf\u00f8lgelig kan vi det,\u201d protesterede hun.<\/p>\n\n\n\n
Det var en tradition, at kirken afholdte \u2019S\u00f8ndre Frevsinge synger julen ind\u2019 fredagen f\u00f8r 3. s\u00f8ndag i advent. Julies mor plejede at hive hele familien med. I \u00e5r m\u00e5tte Jes tage af sted alene. Men p\u00e5 trods af det s\u00e5 han ud, som om han gl\u00e6dede sig.<\/p>\n\n\n\n
\u201dGodt,\u201d sagde han. \u201dDer er kirkekaffe efter gudstjenesten, s\u00e5 jeg er nok sent hjemme.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dMmhm,\u201d sagde Julie, der i det samme fik travlt med at f\u00e5 en plade brunkager ud af ovnen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dOg v\u00e6r nu s\u00f8d ved din storebror,\u201d sagde Jes og gik ud i gangen. \u201dHan burde v\u00e6re hjemme lige om lidt.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Julie satte pladen ned p\u00e5 bordet.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg er s\u00f8d ved ham, hvis han er s\u00f8d ved mig,\u201d r\u00e5bte hun efter ham.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHyg jer,\u201d sagde Jes og vinkede.<\/p>\n\n\n\n
Julie satte sig ned ved bordet og snuppede en brunkage. Hun stirrede ind i ovnen og t\u00e6nkte p\u00e5 alt det, der var sket de sidste par uger. Det hele virkede s\u00e5 uvirkeligt, n\u00e5r man sad og gumlede p\u00e5 en brunkage.<\/p>\n\n\n\n
Hendes mobil ringede, og Julie snuppede den fra bordet.<\/p>\n\n\n\n
Det var hendes mor.<\/p>\n\n\n\n
Julies mave kr\u00f8llede sig \u00f8jeblikkeligt sammen og blev tung som en sten. Hun stirrede p\u00e5 mobilen og havde mest af alt lyst til ikke at svare. Alligevel trykkede hun p\u00e5 det gr\u00f8nne r\u00f8r p\u00e5 sk\u00e6rmen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJulie!\u201d sagde hendes mor glad.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHej,\u201d sagde Julie fladt.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvordan g\u00e5r det? Det er l\u00e6nge siden, jeg har h\u00f8rt fra dig,\u201d fortsatte hendes mor.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg har ret travlt,\u201d sagde Julie.<\/p>\n\n\n\n
\u201dSelvf\u00f8lgelig.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Hendes mor t\u00f8vede. Det lignede hende ikke.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg sad bare lige og t\u00e6nkte p\u00e5 juleaften,\u201d fortsatte hun s\u00e5. \u201dHar I snakket om, hvad I g\u00f8r d\u00e9r?\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvad mener du?\u201d spurgte Julie.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet var bare \u2026 Jeg har t\u00e6nkt mig at tage ind og bes\u00f8ge min mor i Esbjerg,\u201d sagde Maria henkastet. \u201dDet kunne v\u00e6re hyggeligt, hvis du og Christian tog med.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen vi skal jo holde jul her, mor,\u201d sukkede Julie. \u201dMed far.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dHelt fint,\u201d lo hendes mor. \u201dSelvf\u00f8lgelig. Fint.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Julie bed sig i l\u00e6ben. Stenen i hendes mave voksede sig st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n
Pludselig var der noget, der bev\u00e6gede sig i randen af hendes synsfelt. Julie gik hen til vinduet og s\u00e5 ud i m\u00f8rket. Det var helt stille udenfor. Sneen glitrede g\u00e5defuldt og fik haven til at ligne et eventyrlandskab.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJulie?\u201d spurgte hendes mor. \u201dEr du der stadig?\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg har ikke tid mere, mor,\u201d sagde hun og lagde p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Noget virkede forkert udenfor. Julie l\u00e6nede sig ind mod ruden og pr\u00f8vede at finde ud af, hvad det var. S\u00e5 opdagede hun fodsporene.<\/p>\n\n\n\n
Der var fodspor i sneen.<\/p>\n\n\n\n
Kan det v\u00e6re \u2026 natnisserne?<\/em><\/p>\n\n\n\n N\u00e6ppe havde hun t\u00e6nkt tanken til ende, f\u00f8r noget sprang ind foran vinduet med et br\u00f8l. Julie skreg i vilden sky og tumlede tilbage mod bordet. Stolen ved siden af hende v\u00e6ltede med et brag. Hun stirrede panikslagent p\u00e5 ruden. I m\u00f8rket p\u00e5 den anden side stod Christian og skraldgrinede.<\/p>\n\n\n\n Julie \u00e5bnede munden og lukkede den igen. Hendes h\u00e6nder rystede, og hjertet bankede s\u00e5 h\u00e5rdt, at det gjorde ondt i brystet. Hun trak gardinet for vinduet med et arrigt skrig.<\/p>\n\n\n\n \u201dUndskyld,\u201d r\u00e5bte Christian gennem ruden. \u201dJeg kunne ikke lade v\u00e6re.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie m\u00e6rkede t\u00e5rerne l\u00f8be ned ad kinderne. En br\u00e6ndt lugt rev i hendes n\u00e6sebor, og det gik op for hende, at hun fuldst\u00e6ndig havde glemt den sidste plade brunkager i ovnen. Hun rev ovnl\u00e5gen op og skyndte sig at f\u00e5 pladen hen p\u00e5 bordet. S\u00e5 satte hun sig ned p\u00e5 gulvet og hulkede ned i kn\u00e6ene.<\/p>\n\n\n\n Forsigtige skridt n\u00e6rmede sig, og nogen lagde en h\u00e5nd p\u00e5 hendes arm. Julie s\u00e5 op. Christian s\u00e5 meget br\u00f8debetynget ud.<\/p>\n\n\n\n \u201dUndskyld,\u201d gentog han. \u201dJeg vidste ikke \u2026 Det var ikke ment p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvordan var det s\u00e5 ment?\u201d snerrede Julie.<\/p>\n\n\n\n Christian sukkede. Et \u00f8jeblik sagde han ikke noget.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er bare,\u201d pr\u00f8vede han. \u201dDu snakker om monstre hele tiden. I stedet for at snakke om, hvor nederen det er, at mor er skredet, s\u00e5 flygter du ind i et eller andet \u2026 fantasi-land.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han stirrede ud i luften.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet g\u00e5r mig p\u00e5 nerverne. Det er det hele.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie sn\u00f8ftede lidt og t\u00f8rrede sine \u00f8jne. Christian sukkede.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er m\u00e5ske heller ikke lige det bedste sted lige nu,\u201d indr\u00f8mmede han. \u201dMed studiet og skilsmissen og \u2026 ja, det hele.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han stirrede frem for sig.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu har lavet mange brunkager,\u201d sagde han forsigtigt.<\/p>\n\n\n\n \u201dMmhm,\u201d mumlede Julie.<\/p>\n\n\n\n \u201dM\u00e5 jeg smage?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJa\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n Christian snuppede \u00e9n fra bordet. Julie skuttede sig, da en kold vind peb ind i k\u00f8kkenet. Hovedd\u00f8ren stod stadig \u00e5ben, og hun kunne h\u00f8re kirkeklokkerne ringe i det fjerne.<\/p>\n\n\n\n Pludselig skar et h\u00f8jt, dyrisk skrig gennem luften.<\/p>\n\n\n\n Et skrig, hun genkendte.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad var det?\u201d mumlede Christian med munden fuld af sm\u00e5kage.<\/p>\n\n\n\n \u201dLuk d\u00f8ren,\u201d gispede Julie. \u201dChristian \u2026 luk d\u00f8ren. Nu! Hurtigt! Og l\u00e5s den!\u201d<\/p>\n\n\n\n Christian rejste sig med det samme og lukkede og l\u00e5ste d\u00f8ren. Han stirrede forvirret p\u00e5 hende.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet l\u00f8d ikke som en ulv,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n Julie rystede p\u00e5 hovedet. Nej \u2013 en ulv var det langt fra.<\/p>\n\n\n\n \u201dEr lysk\u00e6derne t\u00e6ndt?\u201d hviskede hun.<\/p>\n\n\n\n Christian nikkede. Julie kom langsomt op at st\u00e5. Hun slukkede for radioen og lyttede.<\/p>\n\n\n\n Stilhed.<\/p>\n\n\n\n Gardinet var stadig trukket for k\u00f8kkenvinduet. Uendeligt langsomt rakte hun h\u00e5nden ud og skubbede et hj\u00f8rne til side.<\/p>\n\n\n\n Sneen glitrede lige s\u00e5 g\u00e5defuldt og stille som f\u00f8r. Julie lod blikket f\u00f8lge kanten af haven. Hun havde n\u00e6sten n\u00e5et at \u00e5nde lettet op, da hun s\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n De hvide refleks-\u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n Hurtigt slap hun gardinet og dykkede ned p\u00e5 gulvet igen.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe er her,\u201d hviskede hun. \u201dNatnisserne er her.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dNat \u2026 hvad for noget?\u201d spurgte Christian.<\/p>\n\n\n\n Han satte sig ned p\u00e5 huk foran hende.<\/p>\n\n\n\n \u201dJulie \u2026 Hvad er der galt? Hvad er det, du er s\u00e5 bange for?\u201d<\/p>\n\n\n\n I det samme h\u00f8rte de skriget igen, denne gang t\u00e6ttere p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe kan ikke komme ind,\u201d sagde Julie, mest for at berolige sig selv. \u201dDe kan ikke lide lys, s\u00e5 de kan ikke komme ind.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg forst\u00e5r ikke en lyd,\u201d sagde Christian.<\/p>\n\n\n\n Der var frustration i hans stemme. Og en lille snert af frygt. Julies hjerte bankede endnu hurtigere.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe m\u00e5 ikke komme ind,\u201d hviskede hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg ringer efter far,\u201d sagde Christian og rejste sig.<\/p>\n\n\n\n \u201dNej,\u201d udbr\u00f8d Julie. \u201dHan m\u00e5 ikke komme! De er lige udenfor!\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvem<\/em> er lige udenfor?\u201d<\/p>\n\n\n\n Pludselig l\u00f8d der nogle hule bump, som om nogen stod og slog p\u00e5 en oliet\u00f8nde. Bumpene blev efterfulgt at nogle uhyggelige, skrabende lyde p\u00e5 muren. Julie m\u00e6rkede sit blod fryse til is. Garagen, <\/em>t\u00e6nkte hun forf\u00e6rdet. Der er ingen lysk\u00e6der rundt om garagen. Og hvis de kravler derop \u2026 s\u00e5 kan de ogs\u00e5 kravle op ad huset.<\/em><\/p>\n\n\n\n Skrabelydene p\u00e5 muren fortsatte.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe klatrer op p\u00e5 taget,\u201d peb Julie. \u201dDet m\u00e5 de ikke.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMen \u2026 de kan da ikke komme ind, vel?\u201d sagde Christian hurtigt.<\/p>\n\n\n\n Den skrabende lyd var nu over det hele. Rundt om dem og over deres hoveder. Det l\u00f8d som en gruppe store rovfugle, der klaprede rundt p\u00e5 taget. Julie og Christian stod helt stille og holdt vejret. S\u00e5 l\u00f8d der pludselig en metallisk, trommende lyd inde fra stuen.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad var det?\u201d hvinede Christian panisk.<\/p>\n\n\n\n Julie l\u00e6nede sig langsomt frem og stirrede ind i halvm\u00f8rket i stuen. Sorte partikler og sm\u00e5sten regnede ned i pejsen.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u00c5h nej,\u201d gispede hun. \u201dDe \u2026 de er p\u00e5 vej ind gennem skorstenen.\u201d<\/p>\n\n\n\n Christian sprang i skjul bag k\u00f8kken\u00f8en. Hans \u00f8jne var store af angst. Julie stirrede p\u00e5 pejsen og pr\u00f8vede desperat at finde ud af, hvad de skulle g\u00f8re, men hendes hoved var tomt for tanker. Hendes h\u00e5nd greb ud efter bordkanten, og et par brunkager faldt p\u00e5 gulvet med sm\u00e5 bump.<\/p>\n\n\n\n Kanel, <\/em>t\u00e6nkte hun.<\/p>\n\n\n\n Posen l\u00e5 stadig p\u00e5 bordet. Julie greb ud efter den og t\u00f8mte dens indhold ud over sig. Den s\u00f8de duft eksploderede op i n\u00e6sen p\u00e5 hende, og hun kvalte et host. Hun kastede den halvtomme pose hen til Christian og pegede ivrigt p\u00e5 sit hoved for at f\u00e5 ham til at g\u00f8re det samme. Men Christian var for bange til at se noget som helst.<\/p>\n\n\n\n Netop da l\u00f8d der et brag inde fra stuen.<\/p>\n\n\n\n Julie sprang ned ved siden af Christian og kvalte sit eget gispende \u00e5ndedr\u00e6t. De kunne kun se en lille del af k\u00f8kkenet, derfra hvor de sad. Men de kunne heller ikke ses fra stuen.<\/p>\n\n\n\n Natnissen gurglede og brummede misforn\u00f8jet inde i stuen. De kunne h\u00f8re dens kl\u00f8er skrabe mod tr\u00e6gulvet, n\u00e5r den gik.<\/p>\n\n\n\n Julie stirrede ind i k\u00f8kkenskabene foran hende. De er inde i huset, <\/em>skreg hendes indre stemme. Natnisserne er inde i huset. <\/em>Kanelen sved i hendes \u00f8jne, og hun bed t\u00e6nderne sammen og tvang sig selv til ikke at gnide i det og g\u00f8re det hele v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n Der l\u00f8d et brag mere, og endnu en natnisse kravlede ud af skorstenen. De udvekslede en r\u00e6kke dyriske lyde med hinanden. Julie lukkede \u00f8jnene. De stod lige p\u00e5 t\u00e6rsklen ind til k\u00f8kkenet nu. Men i mods\u00e6tning til stuen, s\u00e5 var lyset t\u00e6ndt i k\u00f8kkenet. De t\u00f8vede. M\u00e5ske kunne de ikke f\u00e5 sig selv til at g\u00e5 derind?<\/p>\n\n\n\n Hun drejede hovedet ganske langsomt og s\u00e5 p\u00e5 Christian. Han stirrede stift lige ud uden at se noget. Sveden piblede ned ad hans tindinger.<\/p>\n\n\n\n I samme \u00f8jeblik blev lampen over k\u00f8kken\u00f8en kvast mod bordpladen med et \u00f8res\u00f8nderrivende sm\u00e6ld. Det regnede ned over dem med brunkager og plastic fra lampesk\u00e6rmen. Natnisserne skreg triumferende, da lyset forsvandt, og det blev b\u00e6lgm\u00f8rkt i k\u00f8kkenet.<\/p>\n\n\n\n Christian sprang p\u00e5 benene og styrtede ud i gangen.<\/p>\n\n\n\n \u201dChristian! Nej!\u201d skreg Julie, men det var for sent.<\/p>\n\n\n\n Natnisserne satte efter ham med overnaturlig hurtighed og opstemte skrig. Julie stirrede ud i det sorte m\u00f8rke, mens panikken bredte sig i hende. Hun famlede efter kanelposen og kagerullen, der l\u00e5 p\u00e5 bordet. Ovenp\u00e5 kunne hun h\u00f8re en d\u00f8r sm\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n \u201dHer! Jeg er her,\u201d skreg hun og bankede i bordet med kagerullen.<\/p>\n\n\n\n Natnissernes skrig l\u00f8d b\u00e5de fra stuen og fra trappen til f\u00f8rste sal. Hun havde slet ikke tal p\u00e5, hvor mange, der var i huset nu. Julie skyndte sig ud i gangen og r\u00e5bte efter Christian, men natnisserne fra stuen var allerede over hende. Deres skarpe kl\u00f8er rev hendes ben, og hun skreg og t\u00f8mte kanelposens indhold ud i hovedet p\u00e5 den n\u00e6rmeste. Uhyret veg tilbage med et arrigt skrig.<\/p>\n\n\n\n Julie rev hovedd\u00f8ren op og styrtede ned ad trappen. Christians cykel stod i indk\u00f8rslen, og hun svingede sig hurtigt op p\u00e5 den. Hun kunne allerede h\u00f8re natnisserne lande i gruset bag hende. Med hvinende \u00e5ndedr\u00e6t tr\u00e5dte hun i pedalerne, s\u00e5 d\u00e6kkene lavede hjulspin i sneen.<\/p>\n\n\n\n Hvad med kirken?<\/em> Mies stemme gav genlyd i Julies hoved. Ligesom i s\u00e5dan nogle film med d\u00e6moner! M\u00e5ske kan natnisserne ikke g\u00e5 ind i kirker?<\/em><\/p>\n\n\n\n Julie drejede ud p\u00e5 vejen. Hun s\u00e5 sig ikke tilbage, alle hendes kr\u00e6fter blev brugt p\u00e5 at tr\u00e6de i pedalerne. Christians cykel var alt for stor til, at hun kunne n\u00e5 sadlen, og hendes ben br\u00e6ndte allerede af tr\u00e6thed. Men lyden af natnisserne, som sloges om at komme f\u00f8rst hen til cyklens baghjul, gav hende kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n Kirken l\u00e5 p\u00e5 en lille bakke uden for byen. Julie styrede cyklen ind p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og op ad de sm\u00e5 stier, til hun mistede balancen, v\u00e6ltede og styrtede videre til fods. Hendes \u00e5ndedr\u00e6t hv\u00e6sede og t\u00e5rerne l\u00f8b ned ad hendes kinder. Det f\u00f8ltes, som om der var tusind n\u00e5le, som stak ind i hendes s\u00e5rede ben.<\/p>\n\n\n\n Hun n\u00e5ede op til kirken, tog fat om d\u00f8rh\u00e5ndtaget og hev til at alle kr\u00e6fter. Den tunge egetr\u00e6sd\u00f8r gav sig med et lavm\u00e6lt knirk. En natnisse ramte muren ved siden af hende med et brag, netop som hun smuttede igennem spr\u00e6kken og sm\u00e6kkede d\u00f8ren i efter sig.<\/p>\n\n\n\n Kirken var tom og stille, gudstjenesten m\u00e5tte v\u00e6re slut allerede. Julie faldt udmattet sammen p\u00e5 stengulvet og gispede og hulkede. Hun tog sig til benet og fik blod p\u00e5 h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n \u201dFar\u2026\u201d jamrede hun.<\/p>\n\n\n\n Pludselig svingede d\u00f8ren op og bragede ind i muren. Natnisserne myldrede ind i kirken som en hvid flodb\u00f8lge. Julie skreg og skreg, mens de kastede sig frem mod hende. Hun havde ikke flere kr\u00e6fter. Kunne ikke l\u00f8be l\u00e6ngere. Hvis ikke kirken kunne stoppe dem, s\u00e5 var der ingenting, der kunne.<\/p>\n\n\n\n Sekundet f\u00f8r den f\u00f8rste natnisse satte sine t\u00e6nder i hende, rungede et \u00f8res\u00f8nderrivende dr\u00f8n gennem salen.<\/p>\n\n\n\n Natnisserne hvinede og vred sig og tog sig til \u00f8rerne. Julie stirrede op mod kirkens hv\u00e6lving. Oppe i kirket\u00e5rnet var den store klokke begyndt at svinge frem og tilbage. De dybe dr\u00f8n rungede gennem bygningen igen og igen.<\/p>\n\n\n\n \u00c9n efter \u00e9n stak natnisserne af ud i m\u00f8rket. Julie stirrede hen mod den \u00e5bne d\u00f8r og hulkede af lettelse. Hun vendte sig f\u00f8rst, da hun h\u00f8rte skridt bag sig.<\/p>\n\n\n\n Klaus stod oppe ved alteret. Hans ene skulder var bundet ind i en hvid bandage. Elektronikskabet med knapperne, som styrede klokkerne, stod \u00e5bent bag ham.<\/p>\n\n\n\n \u201dKlaus\u2026\u201d peb hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dJulie!\u201d r\u00e5bte en stemme bag hende.<\/p>\n\n\n\n Julie vendte sig om med et s\u00e6t. Hendes far stod i d\u00f8r\u00e5bningen og gloede p\u00e5 hende med \u00e5ben mund. Han faldt p\u00e5 kn\u00e6 ved siden af hende og stirrede p\u00e5 hendes blodige ben.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad laver du her? Og hvad er der dog sket med dig?\u201d udbr\u00f8d han.<\/p>\n\n\n\n \u201dFar,\u201d hulkede Julie.<\/p>\n\n\n\n Klaus gik forbi dem hen imod d\u00f8r\u00e5bningen. De kunne h\u00f8re, at der var flere p\u00e5 vej ovre fra menighedshuset.<\/p>\n\n\n\n \u201dDin jakke, hr. From,\u201d sagde han n\u00f8gternt. \u201dD\u00e6k hendes ben til.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes rystede forvirret p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu m\u00e5 v\u00e6re vanvittig! Hun skal p\u00e5 skadestuen! Vi har ikke\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dFar,\u201d afbr\u00f8d Julie ham. \u201dG\u00f8r det nu bare.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes t\u00f8vede. S\u00e5 tog han jakken af og lagde den over Julies ben. Julie bed smerten i sig og t\u00f8rrede \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad sker der her?\u201d spurgte pr\u00e6sten, da han ankom sammen med seks-syv andre fra byen. \u201dVi h\u00f8rte klokken.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, beklager. Det var min fejl,\u201d sagde Klaus og smilede undskyldende til dem. \u201dSer du, vi ledte efter denne unge dames far, og\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie smilede uskyldigt til dem. Pr\u00e6sten smilede tilbage. Jes stirrede vantro fra den ene til den anden, men han sagde ikke noget.<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5, s\u00e5dan,\u201d sagde pr\u00e6sten. \u201dMysteriet er l\u00f8st. Men pas nu p\u00e5 hvad du trykker p\u00e5 en anden gang, Klaus.\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus nikkede og eskorterede folkem\u00e6ngden tilbage til d\u00f8ren. Da han kom tilbage igen, sendte han Jes et gennemborende blik.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg tror, det er p\u00e5 tide, at du l\u00e6rer, hvad der foreg\u00e5r i S\u00f8ndre Frevsinge, hr. From,\u201d sagde han.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Julie gik og nynnede i k\u00f8kkenet. Det var endelig blevet weekend, og hun var i fuld gang med at bage brunkager. Hele k\u00f8kkenet duftede af jul og af gode minder. Hun lagde de sidste skiver p\u00e5 bagepapiret og t\u00f8rrede h\u00e5ret v\u00e6k fra panden med bagsiden af h\u00e5nden. Da hun s\u00e5 op, opdagede hun, at Jes… L\u00e6s mere Fredag d. 15\/12: Det kimer nu til julefest<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":16,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-280","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/280","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=280"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/280\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":281,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/280\/revisions\/281"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=280"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}