{"id":275,"date":"2023-12-14T00:01:00","date_gmt":"2023-12-14T00:01:00","guid":{"rendered":"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/?page_id=275"},"modified":"2023-11-30T20:51:20","modified_gmt":"2023-11-30T20:51:20","slug":"torsdag-d-14-12-santa-claus-is-coming-to-town","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/natnisserne-vender-tilbage\/torsdag-d-14-12-santa-claus-is-coming-to-town\/","title":{"rendered":"Torsdag d. 14\/12: Santa Claus is coming to town"},"content":{"rendered":"\n

Jes k\u00f8rte Julie i skole den f\u00f8lgende morgen. Og at d\u00f8mme p\u00e5 trafikkaosset op til skolen var der mange andre for\u00e6ldre, der heller ikke turde sende deres b\u00f8rn ud at cykle i m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n

Julie havde aldrig nogensinde v\u00e6ret s\u00e5 glad for at komme i skole, som hun var den dag. Og aldrig havde hun v\u00e6ret s\u00e5 glad for at se sine venner. De hvinede og krammede, som om de ikke havde set hinanden i \u00e5revis. Henrik havde sorte rande under \u00f8jnene, og Mies kinder var r\u00f8de af tr\u00e6thed. Men de var der alle sammen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHar I h\u00f8rt noget om natnisserne?\u201d spurgte Alex hurtigt. \u201dEr der nogen, der har set dem?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDer var ingenting i nyhederne her til morgen,\u201d sagde Henrik.<\/p>\n\n\n\n

\u201dM\u00e5ske er de bare ikke sultne l\u00e6ngere?\u201d spurgte Mie h\u00e5befuldt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet virker lidt for godt til at v\u00e6re sandt,\u201d sagde Henrik. \u201dDe er sikkert bare blevet \u2026 overraskede over, at f\u00e5rene er blevet flyttet.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie s\u00e5 sig omkring. De sad ved et lille gruppebord, godt skjult bag nogle store rumdelere og en gr\u00f8n bregne. Skolen gjorde sit bedste for at hj\u00e6lpe Gyrsvilde med at vinde prisen som byen med \u00e5rets bedste julestemning, s\u00e5 der var juleklip, gran og guirlander over det hele.<\/p>\n\n\n\n

Julie \u00e5bnede sin taske og trak den store bog om natnisserne frem. De tre andre betragtede den med tilbageholdt \u00e5ndedr\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg har l\u00e6st Klaus\u2019 noter,\u201d sagde Julie. \u201dOg vi skal have seri\u00f8st gang i julestemningen. Natnisserne hader n\u00e6sten alle juleting.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er da m\u00e6rkeligt, n\u00e5r de sover hele sommeren v\u00e6k,\u201d sagde Alex.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er ikke spor m\u00e6rkeligt,\u201d sagde Julie. \u201dGrunden til, at juleting er blevet til juleting er netop fordi, at natnisserne hader dem. Det er alle sammen ting, som vi er begyndt at g\u00f8re for at beskytte os mod dem.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Henriks \u00f8jne str\u00e5lede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 \u2026 juletr\u00e6er,\u201d sagde han. \u201dVi tager et juletr\u00e6 ind i stuen fordi natnisserne ikke kan t\u00e5le harpiks!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dPr\u00e6cis,\u201d sagde Julie. \u201dOg det fik mig til at t\u00e6nke: Hvad mere kan natnisserne ikke lide?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hun bladrede igennem bogen, til hun kom til et billede af et b\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVarme,\u201d sagde hun. \u201dOg lys. Begge dele er noget, som natnisserne ikke bryder sig om. De kan lide det, n\u00e5r det er koldt. Det er derfor, de v\u00e5gnede, da den kolde luft kom ind i grotten.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hun bladrede videre, til hun n\u00e5ede en side med tegninger af krydderier og r\u00f8dder.<\/p>\n\n\n\n

\u201dKanel,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVent \u2026 Kanel??\u201d udbr\u00f8d Mie vantro.<\/p>\n\n\n\n

\u201dKanel er faktisk ret farligt,\u201d indvendte Henrik. \u201dMan kan f\u00e5 udslet af at f\u00e5 det p\u00e5 huden. Og man m\u00e5 heller ikke spise for meget af det.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dOg alligevel bruger vi det til at bage julesm\u00e5kager med,\u201d sagde Julie.<\/p>\n\n\n\n

De kiggede alle begejstrede p\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad med julemusik?\u201d spurgte Mie ivrigt. \u201dOg konfekt?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dNissehuer!\u201d udbr\u00f8d Alex.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSnem\u00e6nd!\u201d skreg Henrik.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad med kirken?\u201d spurgte Mie igen og l\u00e6nede sig frem. \u201dLigesom i s\u00e5dan nogle film med d\u00e6moner! M\u00e5ske kan natnisserne ikke g\u00e5 ind i kirker? M\u00e5ske br\u00e6nder de, hvis de r\u00f8rer ved helligt vand?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi m\u00e5 sp\u00f8rge Klaus,\u201d konkluderede Julie. \u201dMen ikke i dag. Min far kommer og henter mig, og jeg har lovet at blive hjemme i aften.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis vi er rigtig artige, kan det v\u00e6re, at vi m\u00e5 ses i weekenden,\u201d smilede Henrik.<\/p>\n\n\n\n

De nikkede alle sammen. I samme \u00f8jeblik ringede det ind, og skoledagen begyndte.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Klaus lagde kuglepennen fra sig og strakte sin v\u00e6rkende ryg. Alle timerne i k\u00e6lderen, hvor han sad sammenkr\u00f8bet over de gamle skrifter, havde sat deres spor i kroppen. Han s\u00e5 sig om i rummet. St\u00f8vet hang dovent i luften, oplyst af de gamle gl\u00f8dep\u00e6rer. P\u00e5 gulvet lige for toppen af trappen l\u00e5 Frank og snorkede, s\u00e5 gulvpladerne vibrerede.<\/p>\n\n\n\n

Det var r\u00e6dsomt arbejde at f\u00e5 mening ud af de gamle tekster. De fleste af b\u00f8gerne var en samling af historier og overleveringer fra b\u00f8nderne, som de l\u00e6rde fra kirken havde skrevet ned og indsamlet. Sproget var gammelt, og der var passager p\u00e5 latin. Nogle steder var de gulnede sider bare overs\u00e5et med stikord.<\/p>\n\n\n\n

Klaus var blevet overdraget hele den \u00e6ldgamle samling, da han blev indviet i Nox Dryadalis. Han havde etableret den skjulte k\u00e6lder under lokalarkivet, og han havde v\u00e6ret aktiv i lokalpolitikken for at bevare fredningen af Frevsinge Enge. Det var d\u00e9t, han var blevet tr\u00e6net til. At holde p\u00e5 hemmeligheden. Han var aldrig blevet tr\u00e6net til kamp. Ingen havde forestillet sig, at det ville blive n\u00f8dvendigt.<\/p>\n\n\n\n

Han stirrede p\u00e5 udstillingsmontren med det \u00e6ldgamle julemandskostume. Han vidste, at det havde en central betydning, men nu havde han ledt efter svar i flere dage, og han syntes ikke, at han var blevet klogere. Natnisserne havde en eller anden reaktion p\u00e5 farven r\u00f8d, s\u00e5 meget havde han forst\u00e5et. Men hvilken?<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske ophidser farven dem? <\/em>t\u00e6nkte Klaus. Som i tyref\u00e6gtning? Nej, vent nu lige \u2026 Er det ikke noget med, at tyre er farveblinde? <\/em>Han sukkede h\u00f8jlydt og gned sine tindinger.<\/p>\n\n\n\n

Noget v\u00e6kkede Frank, og hunden g\u00f8ede forsovet ud i stuen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad er der nu?\u201d brummede Klaus.<\/p>\n\n\n\n

Han s\u00e5 p\u00e5 uret. Klokken n\u00e6rmede sig tre. Havde han virkelig siddet dernede s\u00e5 l\u00e6nge?<\/p>\n\n\n\n

Han rejste sig og gik besv\u00e6ret op ad trappen. Frank lavede et opstemt hop, da han s\u00e5 sin ejer.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er vist spisetid,\u201d sagde Klaus og kl\u00f8ede hunden bag \u00f8ret.<\/p>\n\n\n\n

I samme nu buldrede et vindpust forbi huset. Hovedd\u00f8ren klaprede let i sine h\u00e6ngsler. Klaus gik hen til vinduet og stirrede ud i haven. Lyset var allerede begyndt at falme. Luften var fyldt med snefnug, der s\u00e5 sorte ud mod den m\u00f8rknende himmel.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet tr\u00e6kker op til uvejr,\u201d mumlede han for sig selv.<\/p>\n\n\n\n

En grangren rev sig l\u00f8s fra muren og trimlede gennem gr\u00e6sset. Et \u00f8jeblik stod Klaus og s\u00e5 efter den.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 gik han hen efter sit jagtgev\u00e6r.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Julie var n\u00e5et inden d\u00f8re lige inden snestormen for alvor tog fat. Og selvom vinden hylede udenfor, s\u00e5 var hun i det bedste hum\u00f8r, hun havde v\u00e6ret l\u00e6nge. Hun t\u00f8mte sin overfyldte taske ud p\u00e5 k\u00f8kkenbordet. Konfekt, medister og syltet r\u00f8dk\u00e5l. Store, orange appelsiner og h\u00f8je, r\u00f8de stearinlys. S\u00e5, <\/em>t\u00e6nkte hun. Nu kan natnisserne bare komme an.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jes og Christian k\u00e6mpede for at stormsikre bordene og tr\u00e6erne ude i g\u00e5rdspladsen. Julie t\u00e6ndte for radioen, satte stearinlysene i stager og begyndte p\u00e5 endnu en portion brunkagedej. Og denne gang f\u00e5r jeg dem ogs\u00e5 bagt, <\/em>lovede hun sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Da hun cyklede fra skole, havde hun v\u00e6ret i tvivl, om hun overhovedet ville kunne genkende de julede varer henne i butikken. Det var jo ikke ligefrem noget, de havde gjort s\u00e6rlig meget ud af i hendes familie. Men da hun stod henne ved k\u00f8bmanden, s\u00e5 var det lettere, end hun havde troet. Og savnet af hendes mor, som hun havde troede ville blive st\u00f8rre, var faktisk kun blevet mindre.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske kunne hun rent faktisk godt klare det her.<\/p>\n\n\n\n

B\u00e5de sine for\u00e6ldres skilsmisse \u2026 og natnisserne.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Klaus sad i sin l\u00e6nestol med blikket stift rettet mod d\u00f8ren. Den ene h\u00e5nd hvilede p\u00e5 gev\u00e6ret i hans sk\u00f8d. Fjernsynet k\u00f8rte i baggrunden, men han havde ikke set p\u00e5 sk\u00e6rmen i en time. Han havde t\u00e6ndt lyset i hele huset, og i k\u00f8kkenet spillede radioen.<\/p>\n\n\n\n

Frank kunne godt fornemme, at der var noget i g\u00e6re og var kr\u00f8bet ind under l\u00e6nestolen. Her l\u00e5 han med hovedet mellem Klaus\u2019 f\u00f8dder og stirrede ud i stuen med sine sorte \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n

Klokken havde passeret otte om aftenen. Himmelen var kulsort p\u00e5 den anden side af vinduerne. Klaus kunne h\u00f8re vinden hyle og snefnuggene tromme mod vinduerne p\u00e5 den ene side af huset. Han blinkede hurtigt med \u00f8jnene nogle gange. Kroppen v\u00e6rkede, og tr\u00e6theden var begyndt at melde sig. Men han havde ikke r\u00e5d til at sove nu.<\/p>\n\n\n\n

Noget bev\u00e6gede sig i randen af hans synsfelt. Klaus rettede sig op med et s\u00e6t. Det gav et gib i Frank, som peb og trak hovedet ind under stolen. Klaus stirrede p\u00e5 den sorte firkant, som var vinduet lige ved siden af d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n

Intet.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5: En bev\u00e6gelse. Eller var det noget, han bildte sig ind?<\/p>\n\n\n\n

Klaus kneb \u00f8jnene sammen og l\u00e6nede sig frem.<\/p>\n\n\n\n

I samme nu dukkede to hvide refleks-\u00f8jne op i midten af vinduet.<\/p>\n\n\n\n

To \u2026 Fire \u2026 Seks hvide, lysende \u00f8jne stirrede ind p\u00e5 ham fra m\u00f8rket udenfor.<\/p>\n\n\n\n

Klaus m\u00e6rkede en iskold fornemmelse sitre ned ad ryggen. Han strammede grebet om jagtgev\u00e6ret.<\/p>\n\n\n\n

Nu dukkede der ogs\u00e5 et par hvide \u00f8jne op i vinduet p\u00e5 den anden side af d\u00f8ren. Den var t\u00e6t p\u00e5. S\u00e5 t\u00e6t, at den m\u00e5tte kunne r\u00e6kke ud og r\u00f8re ved ruden, hvis den ville. Lyset fra stuen faldt ud af vinduet, og Klaus kunne skimte den hvide pels og de lange, spidse t\u00e6nder, der glinsede af savl.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er det, som jeg frygtede, <\/em>t\u00e6nkte Klaus. Lugten af harpiks er ikke god nok, n\u00e5r det stormer s\u00e5dan. Jeg er ikke l\u00e6ngere beskyttet.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Klaus rejste sig og l\u00f8ftede truende gev\u00e6ret. De lysende refleks-\u00f8jne fulgte hans mindste bev\u00e6gelse. I det samme begyndte den skrabende lyd p\u00e5 d\u00f8ren igen, og Frank klynkede fra sin plads under l\u00e6nestolen. Lyden var mere insisterende denne gang, og d\u00f8ren rystede p\u00e5 sine h\u00e6ngsler.<\/p>\n\n\n\n

Klaus greb fjernbetjeningen og skruede s\u00e5 h\u00f8jt op, som det var muligt. Han var ikke sikker p\u00e5, at de h\u00f8je lyde ville beskytte ham. Men han h\u00e5bede det. Lige nu afhang hans liv af det.<\/p>\n\n\n\n

Langsomt gik han bagl\u00e6ns ud i k\u00f8kkenet, stadig med blikket og jagtgev\u00e6ret rettet mod vinduerne. Han sk\u00e6vede til telefonen p\u00e5 k\u00f8kkenbordet og overvejede at ringe til politiet. Men han vidste, at de ikke ville v\u00e6re forberedte p\u00e5, hvad de kom ud til. Hvis de overhovedet n\u00e5ede frem i tide.<\/p>\n\n\n\n

Natnisserne fortsatte med at arbejde p\u00e5 d\u00f8ren. Fjernsynets larm overd\u00f8vede de skrabende lyde, men han kunne se d\u00f8ren rokke frem og tilbage. Klaus bakkede helt ind i hj\u00f8rnet af k\u00f8kkenet. Det var kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r de tr\u00e6ngte igennem. Han m\u00e6rkede efter, hvor mange patroner, han havde i lommen, men han var i tvivl, om han ville have tid til at lade igen, n\u00e5r han havde skudt.<\/p>\n\n\n\n

Pludselig bragede en arm gennem vinduet bag ham, og et s\u00e6t kl\u00f8er s\u00e5 skarpe som metal borede sig ned i Klaus\u2019 skulder. Klaus skreg af smerte og tabte gev\u00e6ret p\u00e5 gulvet. Natnissernes triumferende skrig ringede for hans \u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n

Omtumlet af smerte fors\u00f8gte Klaus at rive sig l\u00f8s, men natnissen borede kl\u00f8erne dybere ned i skulderen og trak ham tilbage mod k\u00f8kkendisken. Han kunne h\u00f8re b\u00e6stet fors\u00f8ge at k\u00e6mpe sig igennem ruden bag ham med en lavm\u00e6lt, gurglende knurren.<\/p>\n\n\n\n

Noget sprang op p\u00e5 bordpladen ved siden af ham. I n\u00e6ste sekund udst\u00f8dte natnissen et klagende skrig og trak kl\u00f8erne til sig med et ryk. Klaus gispede af smerte og faldt om p\u00e5 k\u00f8kkengulvet. Han k\u00e6mpede sig hen til gev\u00e6ret og greb fat i det med rystende h\u00e6nder. Oppe p\u00e5 bordpladen kunne han h\u00f8re noget g\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Klaus drejede rundt, stadig siddende p\u00e5 gulvet og fik \u00f8je p\u00e5 Frank, der g\u00f8ede ophidset, indtil natnissens arm sendte den lille hund flyvende hen ad gulvet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dFrank!\u201d skreg han, s\u00e5 det br\u00e6ndte i lungerne.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 trykkede han p\u00e5 aftr\u00e6kkeren.<\/p>\n\n\n\n

Et enormt brag rungede gennem huset. Natnissen, der f\u00f8r havde v\u00e6ret p\u00e5 vej gennem vinduet, skreg i vilden sky. Klaus sk\u00f8d igen og m\u00e6rkede rekylen sl\u00e5 mod skulderen. Han smed gev\u00e6ret fra sig og fik sig med en kraftanstrengelse hevet op til k\u00f8kkenbordet, hvor radioen stod. Han tog fat i volumenknappen og drejede den helt om p\u00e5 max.<\/p>\n\n\n\n

\u2019Santa Claus Is Coming To Town\u2019 med The Jackson 5 bragede ud af h\u00f8jttalerne. Klaus faldt omkuld p\u00e5 gulvet og tog sig til \u00f8rerne. Rytmen fik gulvet til at vibrere, s\u00e5 h\u00f8jt var det. Han lukkede \u00f8jnene h\u00e5rdt i og ventede p\u00e5, at natnisserne kastede sig over ham. Men da sangen ebbede ud, var der stadig ikke sket noget.<\/p>\n\n\n\n

Med hv\u00e6sende \u00e5ndedr\u00e6t satte Klaus sig op. Musikken slog over i et lidt mere stille nummer, og han stirrede op mod det \u00f8delagte vindue. Der var sm\u00e5 sort-r\u00f8de plamager p\u00e5 karmen og p\u00e5 bordpladen. Den sorte nat p\u00e5 den anden side af ruden virkede tom og stille.<\/p>\n\n\n\n

Klaus kom vaklende p\u00e5 benene og tumlede ind i stuen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dFrank,\u201d kaldte han panikslagent. \u201dFrank, hvor er du?\u201d<\/p>\n\n\n\n

En lille, skr\u00e6mt pibelyd sivede ud fra m\u00f8rket under l\u00e6nestolen. Klaus ignorerede smerten i skulderen, vaklede over stuegulvet, smed sig ved siden af stolen og trak den lille franske bulldog op i sk\u00f8det. Frank rystede over hele kroppen, men virkede ellers nogenlunde uskadt. Klaus sukkede lettet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi sover i k\u00e6lderen i nat,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n

Til tonerne af \u2019Mary\u2019s Boychild\u2019 fik Klaus sl\u00e6bt sig selv og sin hund hen til den skjulte lem i gulvet. Lyset br\u00e6ndte stadig i hele huset, og fjernsynet k\u00f8rte p\u00e5 h\u00f8jeste volumen. Klaus gik ned ad trappen med Frank p\u00e5 armen og lukkede lemmen efter sig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jes k\u00f8rte Julie i skole den f\u00f8lgende morgen. Og at d\u00f8mme p\u00e5 trafikkaosset op til skolen var der mange andre for\u00e6ldre, der heller ikke turde sende deres b\u00f8rn ud at cykle i m\u00f8rket. Julie havde aldrig nogensinde v\u00e6ret s\u00e5 glad for at komme i skole, som hun var den dag. Og aldrig havde hun v\u00e6ret… L\u00e6s mere Torsdag d. 14\/12: Santa Claus is coming to town<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":15,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-275","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/275","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=275"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/275\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":279,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/275\/revisions\/279"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=275"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}