Med de ord gik han ud af k\u00f8kkenet.<\/p>\n\n\n\n
Julie smed arrigt sin gaffel p\u00e5 bordet. Hvis bare, han gad at tro p\u00e5 mig, s\u00e5 kunne vi m\u00e5ske rent faktisk <\/em>g\u00f8re noget,<\/em> t\u00e6nkte hun.<\/p>\n\n\n\n Kurt Godtfredsen var i fjernsynet igen. Julie greb fjernbetjeningen og skruede op.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u2026 simpelthen ikke forts\u00e6tte p\u00e5 denne m\u00e5de. S\u00e5 m\u00e5 vi jo selv g\u00f8re noget. Det er vi jo vant til herude p\u00e5 landet.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie kneb \u00f8jnene sammen. F\u00e5refolden bag de h\u00f8je grantr\u00e6er var fyldt til bristepunktet med f\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n \u201dOg tror du, det vil hj\u00e6lpe at have alle f\u00e5rene samlet her?\u201d spurgte journalisten.<\/p>\n\n\n\n Kurt Godtfredsen trak p\u00e5 skuldrene.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet finder vi vel ud af,\u201d sagde han. \u201dMen jeg er den eneste, der ikke har mistet nogen f\u00e5r endnu. Nu kan vi holde bedre \u00f8je med dem, og vi kommer til at g\u00e5 patrulje hver nat. Hvis vi ser en ulv, s\u00e5 bliver det v\u00e6rst for den.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dTak for din tid.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie greb sin mobil og ringede med det samme til Mie.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvor er du?\u201d spurgte Mie, da hun tog den. \u201dDet ringer ind lige om lidt.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg kommer ikke,\u201d sagde Julie. \u201dMin far vil ikke lade mig tage af sted. Han er bange for, at der er en morder p\u00e5 fri fod.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er der vel ogs\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de,\u201d svarede Mie. \u201dEj, det m\u00e5 have v\u00e6ret uhyggeligt s\u00e5dan at finde en fod ude i klitterne. Er du okay?\u201d<\/p>\n\n\n\n Nogen snakkede til Mie.<\/p>\n\n\n\n \u201dHenrik sp\u00f8rger, om det var ham fra gravemaskinen,\u201d sagde hun s\u00e5.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet tror jeg,\u201d sagde Julie. \u201dMen jeg kunne ikke se s\u00e5 meget. Har I h\u00f8rt, at de har samlet alle f\u00e5rene ude ved Kurt?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJa,\u201d sagde Mie stille. \u201dHvad tror du, der kommer til at ske i nat?\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie s\u00e5 p\u00e5 fjernsynet. De viste billeder af klitterne nu, og af stedet, hvor hun og hendes far havde fundet liget.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg ved det ikke,\u201d sagde hun stille.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet ringer ind nu,\u201d sagde Mie. \u201dKan vi ikke lige skrives ved?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJo,\u201d svarede Julie.<\/p>\n\n\n\n Mie lagde p\u00e5. Julie stod lidt med mobilen i h\u00e5nden og stirrede ud i luften. En lille vibration fortalte hende, at hun havde f\u00e5et en besked. Den var fra Mie.<\/p>\n\n\n\n Jeg er bange<\/em>, stod der, efterfulgt af en trist smiley.<\/p>\n\n\n\n Jeg finder ud af noget, <\/em>skrev Julie tilbage.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 gik hun op p\u00e5 sit v\u00e6relse og trak den store bog om natnisserne frem. Natnissen er nataktiv, <\/em>l\u00e6ste hun igen. Dens syns-, h\u00f8re- og lugtesans er mange gange bedre end et menneskes.<\/em><\/p>\n\n\n\n \u201dElektrisk lys,\u201d mumlede Julie. \u201dDer var noget med lys.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun rettede sig op. Gad vide, hvor alle vores lysk\u00e6der er, <\/em>t\u00e6nkte hun.<\/p>\n\n\n\n Det var hendes mor, der plejede at pynte op til jul. Det blev aldrig til s\u00e5 meget, men hun havde haft to store papkasser fyldt med lysk\u00e6der. Gad vide, om hun havde taget dem med, da hun flyttede, eller om de stadig var nede i k\u00e6lderen?<\/p>\n\n\n\n Julie lagde omhyggeligt bogen ind i m\u00f8rket under sengen og skyndte sig nedenunder. Hun \u00e5bnede d\u00f8ren ned til k\u00e6lderen og fortsatte ned ad trappen. Det var l\u00e6nge side, hun havde v\u00e6ret dernede sidst. Alligevel kunne hun tydeligt se, at der manglede noget. Hendes mor havde tage en masse ting med. Det ene hj\u00f8rne var helt tomt, og selvom det bare var flyttekasser med gamle ting, s\u00e5 gjorde det Julie helt trist at se derhen.<\/p>\n\n\n\n Hun fandt hurtigt en kasse med julepynt, men der var ikke lysk\u00e6der i den. \u00d8verst l\u00e5 der en lille nisse-figur med r\u00f8d hue og tr\u00e6sko p\u00e5. Julie vendte den lidt i h\u00e5nden. S\u00e5 stak hun den i lommen.<\/p>\n\n\n\n Ved siden af kassen med julepynt fandt hun d\u00e9t, hun ledte efter. Kasserne med lysk\u00e6der. Julie smilede triumferende. Hvis natnisserne ikke kan lide lys \u2026 S\u00e5 skal de f\u00e5 lys, <\/em>t\u00e6nkte hun. Hun l\u00f8ftede den ene kasse op og begyndte at k\u00e6mpe sig op ad trappen igen.<\/p>\n\n\n\n Oppe i gangen m\u00f8dte hun sin storebror. Hans kinder og n\u00e6se var r\u00f8dmossede af den kolde luft udenfor.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad laver du her?\u201d vrissede han. \u201dSkulle du ikke v\u00e6re i skole?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dFar har sagt, at jeg skal blive hjemme i dag,\u201d sagde Julie.<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5.\u201d<\/p>\n\n\n\n Christian s\u00e5 ud, som om han ikke forstod det, men at han egentlig ogs\u00e5 var ligeglad. Han nikkede ned mod kassen.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad laver du med mors gamle lysk\u00e6der? Er du nu ogs\u00e5 blevet m\u00f8rker\u00e6d?\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie m\u00e6rkede vreden br\u00e6nde i brystet. Hvorfor skulle han v\u00e6re s\u00e5 modbydelig?<\/p>\n\n\n\n \u201dPas dig selv,\u201d r\u00e5bte hun arrigt.<\/p>\n\n\n\n Christian gik til side og lod hende komme forbi.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvis det stod til mig,\u201d r\u00e5bte han efter hende, \u201ds\u00e5 var alle mors ting blevet smidt ud for l\u00e6ngst!\u201d<\/p>\n\n\n Mie ringede igen, da skoledagen var forbi. Julie sprang ned fra trappestigen, rev en handske af og fiskede mobilen op ad jakkelommen.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad s\u00e5?\u201d sagde hun forpustet.<\/p>\n\n\n\n \u201dHar du fundet ud af noget?\u201d spurgte Mie.<\/p>\n\n\n\n Julie kunne h\u00f8re p\u00e5 larmen i baggrunden, at de stadig var p\u00e5 skolen.<\/p>\n\n\n\n \u201dKlaus har skrevet noget om, at de ikke kan lide lys,\u201d sagde hun. \u201dJeg ved ikke, om det virker, men jeg har sat lysk\u00e6der op rundt om hele huset nu.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dLysk\u00e6der?\u201d<\/p>\n\n\n\n Mie l\u00f8d, som om hun ikke var helt med.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa,\u201d sagde Julie. \u201dJeg har plastret hele huset til med lysk\u00e6der. Lidt ligesom Klaus har puttet gran op p\u00e5 hele sit hus. Vi bliver det mest oplyste hus i hele S\u00f8ndre Frevsinge.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dVi har allerede lysk\u00e6der rundt om huset,\u201d udbr\u00f8d Mie, nu lidt mere selvsikker. \u201dS\u00e5 m\u00e5ske virker det som en slags \u2026 nisse-v\u00e6rn.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDet h\u00e5ber jeg i hvert fald,\u201d sukkede Julie. \u201dDet har virkelig taget mig lang tid at s\u00e6tte op \u2026 Mine arme er helt slatne.\u201d<\/p>\n\n\n\n Mie snakkede med nogle andre, som sikkert var Henrik og Alex. Henvendt til Julie sagde hun:<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg ville \u00f8nske, vi kunne sove sammen alle sammen. Men mine for\u00e6ldre synes, at vi skal holde en pause med at ses. De tror, vi har d\u00e5rlig indflydelse p\u00e5 hinanden.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie nikkede for sig selv. Hun fik med garanti heller ikke lov til at tage nogen steder.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu m\u00e5 hellere komme hjem, f\u00f8r det bliver m\u00f8rkt,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n Jes kom rundt om hj\u00f8rnet i samme \u00f8jeblik, som Julie lagde mobilen tilbage i lommen. Hun havde ikke set ham hele dagen, heller ikke til frokost.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad laver du her?\u201d sagde han og smilede til hende.<\/p>\n\n\n\n Julie nikkede op mod huset, som lignede at det var blevet hjem for en edderkop, der spandt sit spind med lysk\u00e6der. Det var ikke det k\u00f8nneste syn, men de sad i det mindste godt fast.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 det er d\u00e9t, du har lavet hele dagen,\u201d konstaterede Jes.<\/p>\n\n\n\n \u201dNoget skulle jeg jo lave,\u201d sagde Julie tv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n \u201dHm,\u201d sagde han og betragtede hende.<\/p>\n\n\n\n Julie s\u00e5 v\u00e6k. Hun br\u00f8d sig ikke om, n\u00e5r han s\u00e5 s\u00e5dan p\u00e5 hende. Hans \u00f8jne skinnede af faderlig omsorg og medlidenhed og fik hendes l\u00e6be til at b\u00e6ve. Han gik hen til hende og satte sig p\u00e5 huk.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er ked af det, der skete i g\u00e5r,\u201d begyndte han. \u201dJeg skulle have lyttet til dig. Du skulle ikke have set\u2026 d\u00e9t, du s\u00e5 ude i klitterne. Og s\u00e5 oven i skilsmissen\u2026 Jeg ved, at det har v\u00e6ret meget h\u00e5rdt for dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMen far,\u201d protesterede Julie. \u201dDu h\u00f8rer stadig ikke efter. Det her har jo slet ikke noget med mor at g\u00f8re.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes smilede overb\u00e6rende til hende.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet tror jeg, det har,\u201d sagde han. \u201dDu har opf\u00f8rt dig s\u00e6rt hele julen. Og det er helt normalt, n\u00e5r ens for\u00e6ldre bliver skilt.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dNej, far,\u201d sukkede Julie. \u201dJeg er ligeglad med det lige nu.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes s\u00e5 hende i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n \u201dHolder du stadig fast i monsterhistorien?\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n Julie kunne h\u00f8re tr\u00e6theden i hans stemme, men hun nikkede alligevel. Han var n\u00f8dt til at h\u00f8re p\u00e5 hende f\u00f8r eller siden. Var han ikke?<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er<\/em> alts\u00e5 rigtigt, far,\u201d sagde hun. \u201dDet er dem, der har spist f\u00e5rene. Og nu er f\u00e5rene blevet hegnet inde, men monstrene er stadig sultne\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes tog sig til hovedet.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu er godt klar over, at alle i byen er enige om, at det er en ulv, ikke?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 tager alle i byen fejl,\u201d sagde Julie og stak hagen i vejret.<\/p>\n\n\n\n Jes nikkede bare.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg har hyret mere hj\u00e6lp ind til plantagen,\u201d sagde han s\u00e5. \u201dFra og med i morgen kan jeg f\u00f8lge mere med i, hvordan du har det.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie fik en klump i halsen og greb h\u00e5rdt far om sin far.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu m\u00e5 ikke g\u00e5 ud i plantagen i nat, far,\u201d sagde hun med gr\u00e5d i stemmen. \u201dDu skal blive indenfor. Ogs\u00e5 Christian. I m\u00e5 ikke g\u00e5 ud, n\u00e5r det er m\u00f8rkt.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes lagde armene omkring hende og str\u00f8g hende over h\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n \u201dOkay, Julie. Okay,\u201d sagde han. \u201dVi holder os inden d\u00f8re. N\u00e5, skal vi t\u00e6nde lysene?\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie hulkede lidt ind i hans \u00e6rme. S\u00e5 nikkede hun.<\/p>\n\n\n\n De gik indenfor sammen. Julie sn\u00f8ftede og t\u00f8rrede n\u00e6sen. Hun h\u00e5bede ikke, at Christian s\u00e5 hende lige nu. S\u00e5 ville han sikkert g\u00f8re nar ad hende igen. Jes fumlede lidt med kontakterne inde i gangen.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 skulle den v\u00e6re klaret,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n Julie gik hen til vinduet og s\u00e5 ud. Huset var lyst op i et v\u00e6ld af gule, gr\u00f8nne og r\u00f8de nuancer. Det s\u00e5 helt perfekt forf\u00e6rdeligt ud. Hun kunne m\u00e6rke en lille flig af sin angst falde af. S\u00e5 lukkede hun d\u00f8ren og l\u00e5ste den.<\/p>\n\n\n Den nat var det meget sv\u00e6rt at falde i s\u00f8vn.<\/p>\n\n\n\n Julie l\u00e5 og gemte sig under dynen, mens hun lyttede til vinden, der hylede uden for vinduet. Hun kunne se julelysene flakke p\u00e5 den anden side af gardinerne.<\/p>\n\n\n\n Den lille nissefigur, hun havde fundet i k\u00e6lderen, stod nu p\u00e5 hendes skrivebord. I sk\u00e6ret fra hendes natlampe kastede den lange skygger op p\u00e5 v\u00e6ggen. Hun g\u00f8s og trak dynen endnu l\u00e6ngere op om sig.<\/p>\n\n\n\n Hendes mobil vibrerede, og hun f\u00f3r sammen. Det var Alex.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke sove, <\/em>skrev han, efterfulgt af en bange smiley.<\/p>\n\n\n\n Heller ikke mig, <\/em>skrev Julie tilbage. Har du t\u00e6ndt lys over det hele?<\/em><\/p>\n\n\n\n Ja, <\/em>skrev Alex tilbage. Min far har ladet tyverilamperne v\u00e6re t\u00e6ndt udenfor. De er vist ogs\u00e5 bange for morderen, som \u00e5benbart lister rundt.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg er ligeglad med, om de tror det er en morder, <\/em>skrev Julie. S\u00e5 l\u00e6nge de holder natnisserne v\u00e6k.<\/em><\/p>\n\n\n\n Ja, <\/em>skrev Alex. S\u00e5 sendte han en glad smiley. Sov godt, <\/em>skrev han. Ses vi i morgen?<\/em><\/p>\n\n\n\n Jep, <\/em>skrev Julie. S\u00e5 lagde hun mobilen fra sig. Det f\u00f8ltes godt at have skrevet med ham. Hun lukkede \u00f8jnene og smilede for sig selv. I morgen<\/em>, t\u00e6nkte hun. I morgen bliver alting bedre.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er jeg sikker p\u00e5.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Julie sad og stak til sin morgenmad. I baggrunden kunne hun h\u00f8re fjernsynet, der pludrede og Jes, der travede frem og tilbage, i gang med en ophidset telefonsamtale. \u201dJa, jeg siger dig, det var begravet i klitterne,\u201d udbr\u00f8d han. \u201dOg d\u00e9r har Julie og hendes venner leget ude. T\u00e6nk, hvis der var sket dem noget!\u201d… L\u00e6s mere Onsdag d. 13\/12: Santa Lucia<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":14,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-271","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/271","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=271"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/271\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":274,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/271\/revisions\/274"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=271"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-20.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-19.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n