{"id":268,"date":"2023-12-12T00:01:00","date_gmt":"2023-12-12T00:01:00","guid":{"rendered":"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/?page_id=268"},"modified":"2023-11-30T20:27:49","modified_gmt":"2023-11-30T20:27:49","slug":"tirsdag-d-12-12-den-yndigste-rose-er-funden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/natnisserne-vender-tilbage\/tirsdag-d-12-12-den-yndigste-rose-er-funden\/","title":{"rendered":"Tirsdag d. 12\/12: Den yndigste rose er funden"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En h\u00f8j, insisterende banjo-jingle fik Julie til at sp\u00e6rre \u00f8jnene op. Der gik noget tid, inden det gik op for hende, at det var hendes alarm. Hun v\u00e6ltede n\u00e6sten ud af sengen, da hun fumlede efter mobilen for at sl\u00e5 den fra. Hendes hoved snurrede. S\u00e5 huskede hun, hvad der var sket dagen f\u00f8r, og hun satte sig brat op.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Natnisser \u2026 Nox Dryadalis \u2026<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ordene summede i hendes tanker. Hun sk\u00e6vede til sit store kl\u00e6deskab, der stod ubev\u00e6geligt i skyggerne ovre ved v\u00e6ggen. Hun havde lagt bogen om natnisserne ind i bunden af skabet og lukket l\u00e5gerne, lige da hun var kommet hjem. P\u00e5 en m\u00e5de havde hun h\u00e5bet, at hun kunne glemme det hele p\u00e5 den m\u00e5de. Men synet af skelettet med de sylespidse t\u00e6nder havde alligevel hjems\u00f8gt hendes tanker hele dagen og natten med.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Julie sad lidt og lyttede. Huset virkede m\u00f8rkt og stille. M\u00e5ske var hendes far og storebror allerede ude og arbejde. Hun kunne slet ikke overskue at tage i skole, slet ikke efter i g\u00e5r. Hun gik hen til skabet og hentede bogen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Foran p\u00e5 l\u00e6derindbindingen var Nox Dryadalis\u2019 segl tegnet med bl\u00e6k. Julie trak dynen op om sig og fulgte de sm\u00e5 furer i l\u00e6deret med fingrene. \u2019<em>Protegimus Natale Cum Animabus Nostris<\/em>\u2019 stod der rundt om seglet. En hurtig google-s\u00f8gning fortalte hende at s\u00e6tningen var latin for \u2019Vi beskytter f\u00f8dselsdagen med vores sj\u00e6l\u2019. Julie trak p\u00e5 skuldrene. Det var nok ikke den helt rigtige overs\u00e6ttelse. M\u00e5ske var \u2019f\u00f8dselsdag\u2019 og \u2019jul\u2019 det samme ord? \u2019Vi beskytter julen\u2019. Det ville give bedre mening.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hun \u00e5bnede bogen. De gamle, spr\u00f8de sider knitrede beroligende mellem hendes h\u00e6nder. Bogen var h\u00e5ndskrevet med svungne bogstaver af falmet bl\u00e6k. Det meste af det var fuldst\u00e6ndig ul\u00e6seligt, s\u00e5 hun kiggede mest p\u00e5 tegningerne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og lige d\u00e9r, p\u00e5 \u00e9n af de f\u00f8rste sider, var der en tegning af en natnisse. Julie m\u00e6rkede halsen sn\u00f8re sig sammen. Hun kom til at t\u00e6nke p\u00e5 det uhyggelige billede i den nissebog, de havde f\u00e5et henne i skolen. Det kunne p\u00e5 ingen m\u00e5de m\u00e5le sig med tegningen af natnissen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Natnissen lignede ikke et menneske, men heller ikke rigtig noget dyr, hun kendte. De store, sorte \u00f8jne stirrede p\u00e5 hende fra papiret og s\u00e5 n\u00e6sten levende ud. V\u00e6snet stod p\u00e5 to ben med lange, ulvelignende f\u00f8dder. Armene var krogede, og fingrene endte i lange kl\u00f8er. Der var kort, strid pels p\u00e5 hele dens krop, bortset fra det aflange, spidse hoved, som var lige s\u00e5 bart som en \u00e5dsels\u00e6ders. De mange r\u00e6kker af tynde, sylespidse t\u00e6nder fik Julie til at t\u00e6nke p\u00e5 de billeder, de havde set af uhyggelige dybhavsfisk i natur og teknologi.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved siden af det spidse hoved var der skrevet et enkelt ord, efterfulgt af et sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn. Julie lagde hovedet p\u00e5 skr\u00e5. <em>Signal? <\/em>stod der.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dHm,\u201d mumlede hun og bladrede lidt videre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Inde midt i bogen l\u00e5 en stak l\u00f8sblade, der s\u00e5 ud til at v\u00e6re en del nyere, skrevet med kuglepen og med en skrift, der var meget lettere at l\u00e6se.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Fredag d. 8. december 2023.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Det er nu to dage siden, natnissernes grotte blev brudt \u00e5ben. Allerede nu er f\u00e5rene begyndt at forsvinde. Den us\u00e6dvanligt kolde vinter er lige, hvad de b\u00e6ster har brug for. Vi har ikke meget tid.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Der er ingen hj\u00e6lp at hente i Esbjerg. De skal nok l\u00e6re, hvad en natnisse er, n\u00e5r S\u00f8ndre Frevsinge er blevet j\u00e6vnet med jorden. Det kan jeg bare ikke vente p\u00e5. Jeg m\u00e5 g\u00f8re noget nu.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Jeg har fors\u00f8gt at gennemg\u00e5 de gamle skrifter, men har ikke l\u00e6rt meget mere end det, jeg allerede vidste i forvejen. Harpiks og kanel virker til at v\u00e6re de mest udbredte midler, som b\u00f8nderne brugte til at beskytte sig mod natnisserne. Men der st\u00e5r intet om, hvorfor det virker. Jeg tror simpelthen ikke, at b\u00f8nderne vidste det. Kan det v\u00e6re en form for allergi?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Muren af frisk gran omkring mit hus har holdt dem ude for nu. Men i takt med at det t\u00f8rrer, s\u00e5 bliver det mindre effektivt. Jeg er n\u00f8dt til at finde en bedre l\u00f8sning, og det snart.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Natnissen er nataktiv. Dens syns-, h\u00f8re- og lugtesans er mange gange bedre end et menneskes. Der er passager i bogen her, som beretter om natnisser, der er veget tilbage for voldsomme sanseindtryk som st\u00e6rkt lys eller h\u00f8je lyde. Jeg gad vide, hvordan de vil reagere p\u00e5 at blive pr\u00e6senteret for elektrisk lys?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Pludselig l\u00f8d der skridt p\u00e5 trappen. Julie skyndte sig at gemme bogen ned under dynen, netop som Jes stak hovedet ind.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dN\u00e5, du er v\u00e5gen,\u201d sagde han. \u201dDu m\u00e5 se at komme op, ellers kommer du for sent i skole.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Julie nikkede uskyldigt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dGodt,\u201d fortsatte Jes. \u201dJeg smutter ud. Husk din madpakke.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Han lukkede d\u00f8ren i igen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Julie skyndte sig at tr\u00e6kke i t\u00f8jet. Hun havde en lille klump i maven. Hun ville s\u00e5 gerne fort\u00e6lle sin far alting. Om Klaus, om natnisserne og om, hvad hun lavede i g\u00e5r. Men han havde ikke troet p\u00e5 hende, da hun fortalte om lydene i plantagen \u2013 hvordan skulle han tro p\u00e5 historien om natnisserne?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hun \u00e5bnede d\u00f8ren og kastede et hurtigt blik tilbage mod sengen og den skjulte bog. Hun t\u00e6nkte p\u00e5 den kommende uge, hvor alle grupperne skulle freml\u00e6gge deres skoleopgaver om nisser i den danske historie.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det blev sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at tage den opgave seri\u00f8st.<\/p>\n\n\n<div class=\"wp-block-image\">\n<figure class=\"aligncenter size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"31\" height=\"31\" src=\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-18.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-269\"\/><\/figure>\n<\/div>\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Skoledagen fl\u00f8j afsted. Ingen af de fire venner virkede til at v\u00e6re afskr\u00e6kkede af Klaus\u2019 historie dagen f\u00f8r. Henrik spurgte nysgerrigt ind til bogen og om han ogs\u00e5 kunne f\u00e5 lov til at l\u00e5ne den. Julie forklarede, at hun havde planer om at tage om forbi Klaus igen efter skole.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dJeg kan ikke,\u201d surmulede Alex. \u201dJeg har f\u00e5et stuearrest.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dNu igen?\u201d udbr\u00f8d Mie. \u201dHvorfor?\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dHar du glemt, at vi pj\u00e6kkede fra skole i g\u00e5r?\u201d vrissede Alex. \u201dMin far var rasende.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dJeg har ikke h\u00f8rt noget for det endnu,\u201d sagde Henrik.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dHeller ikke jeg,\u201d sagde Mie. \u201dMen det kommer nok. Hvis de vidste, at vi var i gang med at redde verden, s\u00e5 ville de nok ikke flippe s\u00e5dan ud.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDe ville nok flippe endnu mere ud,\u201d sagde Julie. \u201dVi beh\u00f8ver ikke tage derud alle sammen. Klaus har skrevet noget med elektrisk lys, jeg vil bare lige h\u00f8re, hvad han mente.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I det samme ringede det ud. Skoledagen var forbi. Julie rejste sig og sendte de andre et smil.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dVi ses i morgen,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hun skyndte sig ud til cyklen og tr\u00e5dte ekstra h\u00e5rdt i pedalerne. Hun havde lovet sin far at k\u00f8re hen til k\u00f8bmanden med pyntegran, og s\u00e5 kunne hun k\u00f8re forbi Klaus p\u00e5 hjemvejen. Hun skulle bare lige huske at f\u00e5 bogen om natnisserne med.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hendes far stod ude ved vejen, da hun kom susende. Han havde sin egen cykel i h\u00e5nden. Julie kunne med det samme m\u00e6rke, at noget var galt. Han brugte n\u00e6sten aldrig sin cykel. Og hans ansigtsudtryk var alvorligt, ja n\u00e6sten s\u00f8rgmodigt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Julie standsede op foran deres indk\u00f8rsel.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dEr der noget galt, far?\u201d spurgte hun.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dKom med,\u201d sagde Jes bare og satte sig op p\u00e5 cyklen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De cyklede ud mod vandet. Den kolde vind stak i huden, men Julie kunne ikke m\u00e6rke andet end sit bankende hjerte. Hun havde gjort noget. Noget, der havde skuffet ham dybt, det var hun sikker p\u00e5. Men hun kunne ikke finde ud af, hvad det var. Havde han fundet bogen? Vidste han, at de havde v\u00e6ret hjemme hos Klaus? Kendte han til natnisserne?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De stoppede ikke ved S\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv. Julie sendte det lille hus lange blikke og m\u00e6rkede en klump i halsen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dFar,\u201d klynkede hun. \u201dVil du ikke nok sige, hvad der er galt?\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jes fortsatte ud mod klitterne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDe ringede fra skolen i dag,\u201d sagde han. \u201dDe spurgte, hvorfor du ikke var dukket op i g\u00e5r. Du havde ikke v\u00e6ret i skole hele dagen, sagde de.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Han kastede et blik bagud.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDet kunne jeg selvf\u00f8lgelig ikke svare p\u00e5,\u201d fortsatte han. \u201dS\u00e5 jeg ringede rundt til dine venners for\u00e6ldre. Det viser sig, at de heller ikke var i skole i g\u00e5r.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De var n\u00e5et op til klitterne og stod af cyklerne. Jes gik m\u00e5lbevidst ned ad den lille badesti mod stranden. Julie m\u00e5tte sm\u00e5l\u00f8be for at f\u00f8lge med.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dOg s\u00e5 f\u00e5r jeg et opkald fra Hetty,\u201d n\u00e6rmest r\u00e5bte han for at overd\u00f8ve lyden af Vesterhavet. \u201dOm at nu har de alts\u00e5 f\u00e5et nok af jeres numre.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Julie rystede p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dHvad mener du?\u201d spurgte hun. \u201dVi har ikke\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hun tav, da stien slog et sving og hun lige pludselig s\u00e5 det. En stor, sort st\u00f8vle stak ud af det \u00f8verste af klitten. Oversiden var d\u00e6kket af fint sand, der var f\u00f8get ind med bl\u00e6sten.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jes sagde ikke noget, han stirrede bare afventende p\u00e5 Julie. Julie gloede vantro p\u00e5 st\u00f8vlen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dFar,\u201d begyndte hun. \u201dJeg ved, det ser s\u00e5dan ud. men det var alts\u00e5 ikke os\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dVil du helt \u00e6rligt have, at jeg k\u00f8ber den?\u201d r\u00e5bte Jes og slog ud med armene. \u201dJeg synes, jeg har v\u00e6ret tilgivende, Julie. Det synes jeg virkelig. Men at pj\u00e6kke fra skole \u2026 For d\u00e9t her! Kan du ikke se, at du er p\u00e5 vej i den helt forkerte retning?\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Julie rystede p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dVi har ikke\u2026\u201d begyndte hun.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dHvor var I s\u00e5?\u201d udbr\u00f8d Jes. \u201dHvor var I henne en hel dag?\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Julie s\u00e5 p\u00e5 ham. T\u00e5rerne l\u00f8b ned ad hendes kinder. Hun havde s\u00e5 meget brug for at fort\u00e6lle ham alting. M\u00e5ske ville han alligevel forst\u00e5 det?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jes tog fat i hendes skuldre og tvang hende til at se ham i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dJeg kan ikke hj\u00e6lpe dig, hvis du ikke fort\u00e6ller mig noget,\u201d sagde han bedende. \u201dEr det mig? Hvad har jeg gjort forkert? Bare sig noget!\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dNej, far, jeg\u2026\u201d hulkede Julie. \u201dDet er de her monstre \u2026 De er sluppet fri. Og de er\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jes bankede n\u00e6ven ind i sandet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dJeg har brug for <em>sandheden<\/em>, Julie,\u201d r\u00e5bte han.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dMen far\u2026\u201d pr\u00f8vede Julie.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jes rettede sig op og tog fat i st\u00f8vlen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDet skal stoppe, det her,\u201d sagde han beslutsomt. \u201dJeg stopper det nu. Forst\u00e5r du det?\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Han hev i st\u00f8vlen, men den sad godt fast. Med et arrigt udbrud fl\u00e5ede han s\u00e5len fra side til side, s\u00e5 sandet begyndte at drysse ned overalt. Mudderet fra st\u00f8vlen plettede hans h\u00e6nder og t\u00f8j med en plumret, sort-r\u00f8d farve.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Julie stirrede som hypnotiseret p\u00e5 mudderet. S\u00e5 gled hendes blik tilbage til st\u00f8vlen. Der sad nogle sm\u00e5, hvide totter fast i s\u00e5lens riller.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Noget, der lignede pels.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det gav et sug i hendes mave, som om hun faldt fra et sted h\u00f8jt oppe.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">D\u00e9t mudder.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">D\u00e9n pels.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det kunne kun komme \u00e9t sted fra.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dFar,\u201d gispede hun. \u201dFar, vent! Monstrene\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I samme nu fik Jes skoen fri.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og inde under skoen var der en fod.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En h\u00f8j, insisterende banjo-jingle fik Julie til at sp\u00e6rre \u00f8jnene op. Der gik noget tid, inden det gik op for hende, at det var hendes alarm. Hun v\u00e6ltede n\u00e6sten ud af sengen, da hun fumlede efter mobilen for at sl\u00e5 den fra. Hendes hoved snurrede. S\u00e5 huskede hun, hvad der var sket dagen f\u00f8r, og&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/natnisserne-vender-tilbage\/tirsdag-d-12-12-den-yndigste-rose-er-funden\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Tirsdag d. 12\/12: Den yndigste rose er funden<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":13,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-268","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/268","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=268"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/268\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":270,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/268\/revisions\/270"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=268"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}