\u201dHvem skjuler noget?\u201d spurgte Mie.<\/p>\n\n\n\n
\u201dGasEnergi selvf\u00f8lgelig,\u201d hviskede Henrik. \u201dMin far sagde, at de er langt bagud i forhold til tidsplanen med alt det, der er sket. S\u00e5 de lader, som om alt er godt, s\u00e5 de kan arbejde videre.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dNu er jeg endnu mere nysgerrig,\u201d sagde Alex og hoppede p\u00e5 cyklen.<\/p>\n\n\n\n
De cyklede p\u00e5 linje ud af byen mod vandet. Da de n\u00e5ede S\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv, smed de cyklerne i vejkanten. Alex gik hen til havel\u00e5gen, men t\u00f8vede s\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDu m\u00e5 hellere g\u00e5 f\u00f8rst ind,\u201d sagde han. \u201dDet er jo dig, der har snakket ham.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dEr du bange for gamle Klaus?\u201d drillede Mie.<\/p>\n\n\n\n
\u201dNej,\u201d udbr\u00f8d Alex. \u201dDet er bare \u2026 han har en hund og alt muligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Julie gik forbi ham og luntede op til d\u00f8ren. Hun tog en dyb ind\u00e5nding og s\u00e5 sig tilbage. B\u00e5de Alex, Henrik og Mie stod og stirrede sp\u00e6ndt p\u00e5 hende fra den anden side af havel\u00e5gen. Hun rystede p\u00e5 hovedet og kvalte et grin. S\u00e5 bankede hun p\u00e5 d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
Der l\u00f8b et lille bj\u00e6f og en lyd af sm\u00e5 f\u00f8dder, der tappede mod gulvet. Julie m\u00e6rkede pulsen i halsen. Hun var ikke bange for den lille franske bulldog. Men hun var lidt nerv\u00f8s for, hvilket hum\u00f8r dens ejer var i.<\/p>\n\n\n\n
D\u00f8ren blev \u00e5bnet p\u00e5 klem, og det gibbede i hende, da k\u00e6den blev sp\u00e6ndt ud med et sm\u00e6ld. Hun kunne se Klaus\u2019 r\u00f8dmossede kinder og viltre sk\u00e6g gennem spr\u00e6kken i d\u00f8ren. Der var et overrasket glimt i hans stikkende \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n
\u201dN\u00e5,\u201d brummede han. \u201dS\u00e5 kom du alligevel.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet gjorde jeg,\u201d sagde Julie. \u201dOg jeg har taget mine venner med.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Klaus\u2019 blik l\u00f8b over de tre andre, som stod og trykkede sig sammen henne ved havel\u00e5gen. Han s\u00e5 ikke videre imponeret ud.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet her er ikke en b\u00f8rnehave,\u201d bj\u00e6ffede han misforn\u00f8jet.<\/p>\n\n\n\n
\u201dKlaus, v\u00e6r nu s\u00f8d,\u201d bad Julie. \u201dVi vil gerne hj\u00e6lpe.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Klaus\u2019 blik hvilede p\u00e5 hende. Julie holdt vejret og geng\u00e6ldte hans blik. Hun f\u00f8lte, at tiden stod stille. S\u00e5 prustede Klaus ud gennem sk\u00e6gget, lukkede d\u00f8ren, tog k\u00e6den af og \u00e5bnede igen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dS\u00e5 kom ind,\u201d sagde han og gjorde et kast med hovedet.<\/p>\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-17.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nJulie, Henrik, Alex og Mie stod p\u00e5 d\u00f8rm\u00e5tten i S\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv og s\u00e5 sig forsigtigt omkring. Indgangen ledte direkte ind til en lille stue, hvor der stod en l\u00e6nestol og en hundekurv. Gulvene var belagt med t\u00e6pper i alskens farver og former, og langs v\u00e6ggene stod store reoler i m\u00f8rkt tr\u00e6 og bugnede af b\u00f8ger. Ved siden af vinduet hang en stor billedramme med et kort over S\u00f8ndre Frevsinge og omegn fra 1876.<\/p>\n\n\n\n
Frank havde allerede l\u00f8bet rundt om dem et par gange og var nu i gang med at snuse til Alex\u2019 bukseben. Alex stirrede stift lige ud. Hans l\u00e6ber var presset sammen til en tynd streg.<\/p>\n\n\n\n
\u201dTag jeres sko af,\u201d mumlede Klaus. \u201dJeg vil ikke have mudder p\u00e5 t\u00e6pperne.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Julie tog st\u00f8vlerne af og hang sin hue og sit halst\u00f8rkl\u00e6de op p\u00e5 knager\u00e6kken ved siden af d\u00f8ren. Der var varmt i huset, og der duftede af en blanding af gamle b\u00f8ger og kanel.<\/p>\n\n\n\n
\u201dBehold jakkerne p\u00e5,\u201d fortsatte Klaus. \u201dDer er koldt, d\u00e9r hvor vi skal hen.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvor \u2026 Hvor er det, vi skal hen?\u201d peb Henrik.<\/p>\n\n\n\n
Klaus gik over mod dem, og Henrik og Mie veg instinktivt tilbage. Alex, som stadig havde den franske bulldogs udelte opm\u00e6rksomhed, stod helt stille. Klaus l\u00e6nede sig ind over dem og \u00e5bnede det aflange skab ved siden af d\u00f8ren. Inde bag l\u00e5gen var et h\u00e5ndtag, der lignede noget fra en gammel fabrik.<\/p>\n\n\n\n
Julie stirrede p\u00e5 h\u00e5ndtaget og m\u00e6rkede sp\u00e6ndingen krible i maven. Klaus kiggede rundt p\u00e5 dem, og Julie lagde m\u00e6rke til en lille tr\u00e6kning omkring munden, n\u00e6sten skjult under sk\u00e6gget. Antydningen af et smil.<\/p>\n\n\n\n
\u201dVi skal ned,\u201d sagde han dramatisk, og s\u00e5 trak han i h\u00e5ndtaget.<\/p>\n\n\n\n
Det begyndte at skurre fra nogle skjulte mekanismer i gulvet, og pludselig sprang en lem i gulvet op. Henrik lavede et lille, forskr\u00e6kket hop. Julie strakte hals. Hun kunne se en gammel trappe, der f\u00f8rte ned i m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n
\u201dKom med,\u201d sagde Klaus.<\/p>\n\n\n\n
Julie tr\u00e5dte forsigtigt ud p\u00e5 trappen, som knirkede under hendes f\u00f8dder. Hun kunne m\u00e6rke kulden sl\u00e5 imod sine ben fra k\u00e6lderrummet, som henl\u00e5 i m\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n
Der l\u00f8d et sm\u00e6ld fra en kontakt, og det dybsorte m\u00f8rke i k\u00e6lderen blev erstattet af bl\u00e6ndende hvidt lys. Julie gispede og holdt sin arm op for at sk\u00e6rme sine \u00f8jne. Et h\u00f8jst besynderligt rum tonede frem for hendes blik. Den ene v\u00e6g var d\u00e6kket af reoler, som var fyldt med alverdens ting: R\u00f8dlige lerkrukker med falmede etiketter, stakke af papir, og gamle b\u00f8ger i slidt l\u00e6derindbinding. P\u00e5 den anden v\u00e6g hang en langbue, to armbr\u00f8ster og et spyd. Midt i rummet stod et massivt langbord i m\u00f8rkt tr\u00e6 med snoede udsk\u00e6ringer ned ad benene.<\/p>\n\n\n\n
Julie tr\u00e5dte ned p\u00e5 gulvet med tilbageholdt \u00e5ndedr\u00e6t. Det f\u00f8ltes, som om de var rejst tilbage i tiden. Bordet var overstr\u00f8et med gamle kort over Danmark og over S\u00f8ndre Frevsinge.<\/p>\n\n\n\n
\u201dWow,\u201d gispede Henrik bag hende.<\/p>\n\n\n\n
\u201dEj \u2026 Det mener du ikke,\u201d mumlede Alex lavm\u00e6lt.<\/p>\n\n\n\n
Julie vendte sig om og opdagede, hvad han pegede p\u00e5. Ved siden af armbr\u00f8sterne stod en udstillingsmontre i glas. De sm\u00e5 lamper p\u00e5 indersiden oplyste montrens indhold: Et julemandskostume med bukser, jakke og hue.<\/p>\n\n\n\n
\u201dVelkommen,\u201d proklamerede Klaus. \u201dTil hovedkvarteret for Nox Dryadalis.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dNox Dryadalis?\u201d sagde Julie.<\/p>\n\n\n\n
Klaus nikkede og pegede p\u00e5 den ene reol, hvorp\u00e5 der stod en guldramme med inskriptionen \u2019Nox Dryadalis\u2019. Ved siden af teksten var der et rundt segl med et symbol indeni.<\/p>\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Nox-dryadalis.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\u201dEr I s\u00e5dan en\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n
Mie ledte efter ordet.<\/p>\n\n\n\n
\u201d\u2026 kult?\u201d fortsatte hun. \u201dEller \u2026 loge?\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dVi ser os mere \u2026 s\u00e5<\/em> os mere som et hemmeligt selskab,\u201d sagde Klaus.<\/p>\n\n\n\n \u201dOg \u2026 julemandskostumet?\u201d spurgte Alex.<\/p>\n\n\n\n \u201dVil I have sandheden eller ej?\u201d bed Klaus ham af.<\/p>\n\n\n\n Han fandt en tyk bog p\u00e5 hylden bag ham og lod den lande p\u00e5 bordet med et brag.<\/p>\n\n\n\n \u201dForestil jer Jylland for flere hundrede \u00e5r siden,\u201d begyndte han. \u201dStore og sm\u00e5 g\u00e5rde s\u00e5 langt \u00f8jet rakte. Kirker, skove, landsbyer. Og p\u00e5 g\u00e5rdene \u2026 p\u00e5 h\u00f8lofter. i lader, i m\u00f8rke afkroge \u2026 der boede nisserne.\u201d<\/p>\n\n\n\n Nisser?<\/em> t\u00e6nkte Julie vantro, men Klaus fortsatte ufortr\u00f8dent.<\/p>\n\n\n\n \u201dI kender sikkert mange historier om nisser,\u201d sagde han, mens han rystede p\u00e5 hovedet. \u201dForkerte, alle sammen. Det er som en hviskeleg, hvor de vigtigste detaljer er g\u00e5et tabt gennem \u00e5rene.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hans blik gennemborede dem alle sammen.<\/p>\n\n\n\n \u201dDette v\u00e6sens sande navn er Nox Dryadalis p\u00e5 latin, eller natnissen p\u00e5 dansk. Og natnissen er ikke et v\u00e6sen, man skal sp\u00f8ge med. Natnissen er et rovdyr. Et modbydeligt b\u00e6st, der trives kolde, m\u00f8rke steder med let adgang til f\u00f8de. I takt med, at menneskene byggede, s\u00e5 flyttede natnisserne ind. Og hvis man ikke passede p\u00e5 \u2026 s\u00e5 blev man hurtigt deres n\u00e6ste m\u00e5ltid.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dStop lige en halv,\u201d udbr\u00f8d Alex. \u201dEr du seri\u00f8s lige nu? Tror du virkelig p\u00e5, at der er nisser derude \u2026 som dr\u00e6ber folk?\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus betragtede ham med et koldt blik.<\/p>\n\n\n\n \u201dLille ven \u2026 Jeg tror ikke,\u201d sagde han afm\u00e5lt. \u201dJeg ved<\/em>. Jeg er det sidste levende medlem af Nox Dryadalis, et hemmeligt selskab, der blev dannet for hundredvis af \u00e5r siden. Al den viden, vi har om deres udbredelse, deres natur \u2026 det er samlet i dette rum.\u201d<\/p>\n\n\n\n Alex sendte Julie et \u2019han-er-fuldst\u00e6ndig-fra-forstanden\u2019-blik. Hun m\u00e5tte indr\u00f8mme, at hun selv havde meget sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5, at det v\u00e6sen, hun havde h\u00f8rt ude i plantagen, skulle v\u00e6re en nisse.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg \u2026 jeg tror bare\u2026\u201d begyndte hun. \u201dDet virker en smule\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201d\u2026sk\u00f8rt?\u201d foreslog Klaus. \u201dGalt? Fuldkommen vanvittigt?\u201d<\/p>\n\n\n\n De fire venner s\u00e5 rundt p\u00e5 hinanden. Ingen havde lyst til at sige noget. Klaus nikkede bare.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet var pr\u00e6cis, hvad jeg sagde, dengang mine forg\u00e6ngere fortalte mig historien. Men det var f\u00f8r, de viste mig \u2026 dette.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han satte h\u00e5nden p\u00e5 bordet og fejede bunkerne af papir til side, s\u00e5 de raslede ned mod gulvet. Der gik et sus igennem dem alle. Midten af bordpladen var lavet af glas, og under glaspladen, p\u00e5 et sort fl\u00f8jlst\u00e6ppe, l\u00e5 der et skelet.<\/p>\n\n\n\n Julie sp\u00e6rrede \u00f8jnene op. Skelettet var omtrent p\u00e5 st\u00f8rrelse med hende, men det lignede overhovedet ikke et menneske. Benene var lange og sammenfoldede med lange f\u00f8dder som en ulv. Fingrene var lange og krogede. Men det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige var kraniet.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet ligner \u2026 et rumv\u00e6sen,\u201d gispede Henrik.<\/p>\n\n\n\n Kraniet var meget l\u00e6ngere end et menneskekranium. Det strakte sig bagud i en bue og endte i en spids. I munden havde den t\u00e6tte r\u00e6kker af n\u00e5letynde, sylespidse t\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n \u201dDette \u2026 er en natnisse,\u201d forklarede Klaus lavm\u00e6lt. \u201dI mange hundrede \u00e5r levede de i en form for sameksistens med b\u00f8nderne. Og b\u00f8nderne var ikke st\u00e6rke nok til at overvinde dem.<\/p>\n\n\n\n Men i slutningen af 1700-tallet skete der noget. Der var opbrud i samfundet, og b\u00f8nderne begyndte at f\u00e5 mod p\u00e5 at k\u00e6mpe imod \u2013 sammen. S\u00e5 med hj\u00e6lp fra kirken dannede de Nox Dryadalis. De samlede deres viden om natnisserne og brugte den til at g\u00e5 til modangreb. Nogle af nisserne blev dr\u00e6bt. De fleste blev fordrevet til egnen her.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han tog igen kortet over Frevsinge Enge op p\u00e5 bordet.<\/p>\n\n\n\n \u201dGrotten her blev udpeget som et perfekt sted at fange uhyrerne. Isoleret, nem at lukke af, og med en naturlig varme i omgivelserne, der kunne f\u00e5 dem til at g\u00e5 i dvale. Og her har de s\u00e5 v\u00e6ret i n\u00e6sten tre hundrede \u00e5r.\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus sukkede.<\/p>\n\n\n\n \u201dLige siden dengang har Nox Dryadalis v\u00e5get over grotten og holdt den hemmelig,\u201d fortsatte han, \u201dDe fik omr\u00e5det fredet for mange \u00e5r siden. Men lige meget har det hjulpet. Natnisserne er fri nu. Og de har ikke \u00e6dt i tre hundrede \u00e5r.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han dumpede ned p\u00e5 en af de tunge stole i m\u00f8rkt tr\u00e6.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet kr\u00e6vede en hel h\u00e6r af b\u00f8nder at fordrive natnisserne sidste gang. Og b\u00f8nderne havde tjent i kongens h\u00e6r i mange krige, de var vant til kamp og bev\u00e6bnet til t\u00e6nderne. Vi har intet.<\/p>\n\n\n\n Jeg har fors\u00f8gt at r\u00e5be nogen op. Politiet, milit\u00e6ret, politikerne. Hvem tror I, der vil lytte til en gammel mand, der rabler op om monstre?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMen hvad \u2026 hvad kan vi s\u00e5 g\u00f8re?\u201d spurgte Mie stille.<\/p>\n\n\n\n Julie trak vejret i korte st\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n \u201dGrantr\u00e6erne,\u201d gispede hun. \u201dDe kan ikke lide gran, vel? Er det ikke rigtigt?\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus bladrede i bogen. Han viste dem en tegning af et grantr\u00e6.<\/p>\n\n\n\n \u201dKorrekt,\u201d svarede han. \u201dHarpiks. De kan ikke t\u00e5le den harpiks, der kommer fra grantr\u00e6er. Og det er ikke deres eneste svaghed. Al den viden findes i disse b\u00f8ger. Det er vores eneste h\u00e5b.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han lukkede bogen og skubbede den over bordet til Julie.<\/p>\n\n\n\n \u201dG\u00e5 hjem, alle sammen. Som I kan h\u00f8re, s\u00e5 er dette ikke noget for b\u00f8rn. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har brug for hj\u00e6lp.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han fn\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 t\u00e6nk grundigt over, hvad det er, I g\u00e5r ind til. Og hvis I ikke kan klare det, s\u00e5 er der ingen skam i det. Tag bogen her med jer, m\u00e5ske kan den hj\u00e6lpe jer.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie kunne ikke tage \u00f8jnene fra skelettet i glasmontren. Tankerne k\u00f8rte rundt i ring i hendes hoved. Hun havde vidst, at der var noget galt. Men hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig det her.<\/p>\n\n\n\n Hun bukkede sig ned og samlede bogen op.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg ved ikke, hvad jeg kan hj\u00e6lpe med,\u201d mumlede hun. \u201dMen jeg vil g\u00f8re, hvad jeg kan.\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus nikkede afm\u00e5lt. S\u00e5 vendte Julie sig om og begav sig op ad trappen igen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mandag morgen spiste Julie sin morgenmad som normalt. Hun forsikrede sin far om, at hun havde det meget bedre. Hun pakkede sin skoletaske og svingede sig p\u00e5 cyklen. Hun cyklede mod skolen. Men da huset var ude af syne, vendte hun cyklen og fortsatte i retning mod S\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv. Det var en frostklar morgen,… L\u00e6s mere Mandag d. 11\/12: Jeg tror der findes nisser<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":12,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-264","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/264","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=264"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/264\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":286,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/264\/revisions\/286"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=264"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}