Selv inde i hendes hoved l\u00f8d det latterligt. Hun vendte h\u00e5ndfladerne ned mod dynen for at skjule de r\u00f8de br\u00e6ndem\u00e6rker efter rebet.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg har det fint, far,\u201d sagde hun h\u00e6st. \u201dGiv mig lige \u2026 ti minutter.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Jes betragtede hende med en blanding af stolthed og sorg i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n
\u201dBliv i sengen, Julie,\u201d sagde han. \u201dChristians venner er her for at hj\u00e6lpe i dag. Vi har h\u00e6nder nok.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Julie gled tilbage mod puden. Hun kunne m\u00e6rke tr\u00e6theden snurre i b\u00e5de arme og ben. Jes l\u00f8ftede hendes dyne op og rystede den.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg kommer op med et krus te til dig,\u201d sagde han. \u201dOg et par madder. S\u00e5 kan du spise dem, n\u00e5r du bliver sulten.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Han gik hen mod d\u00f8r\u00e5bningen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dTak, far,\u201d peb Julie.<\/p>\n\n\n\n
Han smilede til hende og forsvandt ned ad gangen. Julie stirrede op i loftet og m\u00e6rkede t\u00e5rerne trille ned ad tindingerne og ind i h\u00e5ret. Hun kunne ikke lide at blive passet p\u00e5. Det var meget nemmere, n\u00e5r man var den, der skulle passe p\u00e5 andre.<\/p>\n\n\n\n
Hun stirrede igen p\u00e5 sin mobil. Ingen beskeder fra de andre. Jeg skulle aldrig have taget dem med ned i grotten, <\/em>t\u00e6nkte hun sluk\u00f8ret. De m\u00e5 have det forf\u00e6rdeligt, og det er min skyld. Er de mon sure p\u00e5 mig?<\/em><\/p>\n\n\n\n Hun t\u00e6nkte igen p\u00e5 blodet. Hvis det virkelig var de samme monstre, som havde v\u00e6ret i plantagen den aften, hvor hun klippede pyntegran \u2026 hvorfor var de s\u00e5 g\u00e5et igen?<\/p>\n\n\n\n Hun \u00e5bnede en nyhedsside og skimmede overskrifterne igennem. Hendes pegefinger stoppede med at scrolle, da overskriften: F\u00c5R FORSVINDER STADIG FRA S\u00d8NDRE FREVSINGE<\/em> k\u00f8rte op over sk\u00e6rmen. Hendes hjerte bankede en lille smule hurtigere. Hendes finger sv\u00e6vede t\u00f8vende over sk\u00e6rmen. S\u00e5 trykkede hun p\u00e5 den.<\/p>\n\n\n\n Videoen viste f\u00e5reavler Kurt Godtfredsen i stiv bl\u00e6st ude foran sin f\u00e5refold.<\/p>\n\n\n\n \u201dNu er der for tredje nat i tr\u00e6k forsvundet f\u00e5r fra foldene her omkring S\u00f8ndre Frevsinge. Hvad t\u00e6nker du om det?\u201d spurgte journalisten.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er st\u00e6rkt bekymrende,\u201d begyndte Kurt. \u201dVi har pr\u00f8vet at r\u00e5be kommunen op, men indtil videre er der ikke sket noget.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHar I nogle id\u00e9er til, hvad der er \u00e5rsagen til problemet?\u201d fortsatte journalisten.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, nu vil jeg ikke skabe panik i befolkningen. Men vi er nogle, der er sikre p\u00e5, at vi har en ulv i omr\u00e5det.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dEn ulv?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, eller flere,\u201d nikkede Kurt. \u201dDer er fundet hvid pels ude p\u00e5 \u00e9n af markerne. Strid pels, som fra en ulv. Vi har selvf\u00f8lgelig meldt det til rette myndighed.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dOg dine f\u00e5r er indtil videre g\u00e5et fri,\u201d sagde journalisten.<\/p>\n\n\n\n Kurt Godtfredsen slog ud med armen mod den store f\u00e5refold bag sig, der n\u00e6sten l\u00e5 skjult bag en r\u00e6kke velvoksne grantr\u00e6er.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, vi har indtil videre v\u00e6ret forsk\u00e5nede. Men jeg t\u00e6nker, at det kun er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, hvis der ikke er nogen, der g\u00f8r noget.\u201d<\/p>\n\n\n\n Journalisten nikkede.<\/p>\n\n\n\n \u201dTak for din tid,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n Noget pirrede Julies nysgerrighed. Hun spolede lidt tilbage og stirrede p\u00e5 f\u00e5refolden og de store grantr\u00e6er. Vent lige lidt, <\/em>t\u00e6nkte hun. Grantr\u00e6erne \u2026 Ej, det er for dumt. Eller er det?<\/em><\/p>\n\n\n\n Julie satte sig op. Hun havde gemt sig under grantr\u00e6erne, og monstrene havde ikke r\u00f8rt hende. Kunne det virkelig v\u00e6re rigtigt, at de ikke kunne lide gran?<\/p>\n\n\n\n \u201dLokalarkivet,\u201d gispede hun, pludselig v\u00e5gen. \u201dGamle Klaus\u2019 hus!\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun huskede stadig, hvordan Klaus havde sat grangrene op overalt p\u00e5 husets mure, s\u00e5 det lignede et k\u00e6mpem\u00e6ssigt, firkantet grantr\u00e6. Det virkede fuldkommen sk\u00f8rt. Men s\u00e5 igen \u2026 m\u00e5ske var det slet ikke s\u00e5 sk\u00f8rt. M\u00e5ske vidste han noget.<\/p>\n\n\n\n Julie sprang ud af sengen. S\u00e5 h\u00f8rte hun sin far komme op ad trappen, og hun skyndte sig tilbage under dynen.<\/p>\n\n\n\n \u201dV\u00e6rsgo,\u201d sagde han og satte en tallerken med sandwich og et krus ved siden af sengen.<\/p>\n\n\n\n Duften af kanel bredte sig i v\u00e6relset. Julie satte sig op og tog et sip af teen. Jes aede hende p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu skal ikke bekymre dig om plantagen,\u201d sagde han. \u201dDet er mit<\/em> arbejde. Og det skal nok blive jul i \u00e5r, ligesom det er blevet det alle de andre \u00e5r. Forst\u00e5r du?\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie betragtede ham over toppen af kruset.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu er elleve \u00e5r, Julie,\u201d fortsatte han. \u201dJeg er taknemmelig for al din hj\u00e6lp, men du er stadig et barn. Og lige nu skal du koncentrere dig om at blive rask. Er det en aftale?\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun nikkede.<\/p>\n\n\n\n \u201dTak, far,\u201d sagde hun igen.<\/p>\n\n\n\n Jes klappede hendes kn\u00e6. S\u00e5 listede han ud af v\u00e6relset igen.<\/p>\n\n\n\n Julie tog endnu et sip af sit krus, greb en sandwich og tog en stor bid. Hun kunne pludselig m\u00e6rke, hvor sulten hun var. Med munden fuld af mad begyndte hun at tr\u00e6kke i t\u00f8jet. Hendes krop skreg af udmattelse, n\u00e5r hun bev\u00e6gede sig. Men der var kun \u00e9n m\u00e5de at finde ud af, om gamle Klaus vidste noget om monstrene.<\/p>\n\n\n\n G\u00e5rdspladsen myldrede med mennesker, b\u00e5de kunder og arbejdere. Julie genkendte tre af Christians barndomsvenner. De havde v\u00e6ret uadskillelige engang, ligesom Mie, Alex, Henrik og hun var det nu. Og selvom de fleste var flyttet v\u00e6k fra S\u00f8ndre Frevsinge, kom de stadig tilbage til jul, og de meldte sig ofte til at komme og hj\u00e6lpe i plantagen for at tjene lidt ekstra penge.<\/p>\n\n\n\n Julie holdt \u00f8je med Christian, som sl\u00e6bte juletr\u00e6er i baggrunden. Han sagde noget til \u00e9n af de andre, og de grinede begge to. Hun betragtede hans ansigt. Det var sj\u00e6ldent, at hun s\u00e5 ham grine l\u00e6ngere. Siden han flyttede til Esbjerg for at l\u00e6se, havde han ikke v\u00e6ret den samme s\u00f8de og bet\u00e6nksomme storebror, som hun huskede. Og skilsmissen havde kun gjort det v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n Julie listede sin cykel ud og skyndte sig ud p\u00e5 vejen. Vinden havde lagt sig lidt i l\u00f8bet af natten, og det var rarere at cykle. Himlen var st\u00e5lgr\u00e5 med enkelte bl\u00e5 pletter.<\/p>\n\n\n\n Jo t\u00e6ttere hun kom p\u00e5 klitterne og grotten, jo mere ondt fik hun i maven. Hun var n\u00f8dt til at tale med nogen, f\u00f8r hun kunne f\u00e5 det godt igen. Nogen, der ville lytte til hende. Nogen, der kunne forklare hende, hvad hun havde set.<\/p>\n\n\n\n Hun drejede om hj\u00f8rnet og kunne nu se S\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv.<\/p>\n\n\n\n Der var sat nye grangrene op omkring hele huset.<\/p>\n\n\n Klaus havde lige sat sig ned i sin l\u00e6nestol, da Frank r\u00f8g op fra sin hundekurv og stirrede p\u00e5 d\u00f8ren. Klaus rettede sig op med et s\u00e6t og s\u00e5 p\u00e5 uret. Klokken var kun lidt i elleve om formiddagen, og det var stadig lyst udenfor. Han sukkede lettet. Ingen fare p\u00e5 f\u00e6rde.<\/p>\n\n\n\n Noget puslede ved d\u00f8ren. S\u00e5 blev der forsigtigt banket p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Klaus vendte sig v\u00e6k fra d\u00f8ren, men Frank luntede ud i gangen med et nysgerrigt glimt i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n \u201dKom nu ikke for godt i gang,\u201d mumlede Klaus. \u201dDer kommer aldrig noget godt ind ad den d\u00f8r, med mindre det er os.\u201d<\/p>\n\n\n\n Der blev banket igen, denne gang lidt h\u00f8jere. Frank udst\u00f8dte et lille bj\u00e6f og logrede med halen. Klaus lod et langstrakt suk sive ud af munden. S\u00e5 rejste han sig og \u00e5bnede d\u00f8ren, stadig med k\u00e6den sl\u00e5et for.<\/p>\n\n\n\n Der stod en pige p\u00e5 trappestenen. Hendes lange, lyse h\u00e5r kunne lige anes under huen og halst\u00f8rkl\u00e6det. Hun vred nerv\u00f8st sine h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5,\u201d fn\u00f8s Klaus og pr\u00f8vede at skjule sin overraskelse. \u201dOg hvad vil du s\u00e5?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg \u2026 Hr \u2026 Klaus\u2026\u201d stammede hun.<\/p>\n\n\n\n Klaus tog hende i \u00f8jesyn. Hun var ikke gammel nok til at s\u00e6lge noget. Men hvad lavede hun her s\u00e5?<\/p>\n\n\n\n \u201dUd med det, pigebarn,\u201d sagde han. \u201dHvad laver du her? Og hvor er dine for\u00e6ldre?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg \u2026 jeg er n\u00f8dt til at vide\u2026\u201d begyndte hun. \u201dHvorfor s\u00e6tter du gran op p\u00e5 murene s\u00e5dan her?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5dan kan jeg lide det,\u201d fn\u00f8s Klaus. \u201dDet er ikke noget, du skal blande dig i.\u201d<\/p>\n\n\n\n Pigen tog en dyb ind\u00e5nding og tog mod til sig. Hendes \u00f8jne m\u00f8dte hans gennem spr\u00e6kken i d\u00f8ren. Klaus kneb \u00f8jnene sammen. Der var noget i hendes blik. Et frygtsomt sk\u00e6r, som om hun havde set for meget.<\/p>\n\n\n\n \u201dEr det virkelig derfor?\u201d spurgte hun. \u201dBare fordi du kan lide det?\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun holdt hans blik fast. Klaus gjorde sig umage med at se ud, som om det var det mest ligegyldige i verden.<\/p>\n\n\n\n \u201dHar du h\u00f8rt om de f\u00e5r, der forsvinder?\u201d pr\u00f8vede hun. \u201dDe siger, at det er en ulv.\u201d<\/p>\n\n\n\n F\u00f8r Klaus kunne n\u00e5 at stoppe sig selv, fn\u00f8s han h\u00e5nligt. Der t\u00e6ndtes en gnist i pigens \u00f8jne, og hun gik helt frem til spr\u00e6kken i d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg vidste det,\u201d hviskede hun. \u201dDu ved noget. Du har set noget. Ligesom mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus tr\u00e5dte tilbage og fors\u00f8gte at undertrykke den knugende fornemmelse i brystet.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg ved ikke, hvad du taler om,\u201d snappede han.<\/p>\n\n\n\n \u201dV\u00e6r nu s\u00f8d,\u201d klynkede pigen. \u201dDer er ingen andre, der tror p\u00e5 mig. Der var noget nede i grotten, var der ikke? Noget \u2026 farligt. Jeg h\u00f8rte det. En nat. I plantagen. Det l\u00f8d som \u2026 et monster.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMonstre er noget, man finder i eventyrb\u00f8ger,\u201d sagde Klaus med en trist mine.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen det her er rigtigt, er det ikke? Det er den \u2026 eller dem \u2026 der jagter f\u00e5rene, ikke? Men de kan ikke komme ind til Kurt Godtfredsens f\u00e5r, og det m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 grund af grantr\u00e6erne.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dVent,\u201d Klaus gik atter frem mod spr\u00e6kken. \u201dHvad ved du om grantr\u00e6erne?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDe beskyttede mig den aften, jeg var ude i plantagen. Og de beskytter Kurt Godtfredsens f\u00e5r, og dig \u2026 Hvorfor? Kan monstrene ikke lide dem?\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun stak h\u00e5nden ind til ham. Den var lille, og huden var fin og glat som b\u00f8rns h\u00e6nder er. Inde i h\u00e5ndfladen var der et r\u00f8dt m\u00e6rke.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi var nede i grotten\u2026\u201d begyndte hun.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u2019Vi\u2019?? Hvem er \u2019vi\u2019?\u201d r\u00e5bte Klaus.<\/p>\n\n\n\n \u201dMig og \u2026 nogle venner,\u201d sagde pigen forsigtigt.<\/p>\n\n\n\n Klaus rystede vantro p\u00e5 hovedet. Hvordan i alverden kunne det lade sig g\u00f8re, at en h\u00e5ndfuld b\u00f8rn kravlede ned i grotten? Hvor i alverden var de ansvarlige voksne henne?<\/p>\n\n\n\n \u201dG\u00e5 hjem,\u201d snerrede han. \u201dDu er ikke gammel nok til det her. H\u00f8rer du mig? Hold dig inden d\u00f8re og glem, hvad du har h\u00f8rt!\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDer var blod i gravemaskinen!\u201d skreg pigen.<\/p>\n\n\n\n Klaus stoppede op. Med et vrid af hendes lille, smidige h\u00e5nd skubbede hun k\u00e6den af og \u00e5bnede d\u00f8ren. Hun blev st\u00e5ende i d\u00f8r\u00e5bningen, rystende af kulde og anstrengelse. T\u00e5rerne l\u00f8b ned ad hendes kinder, men hendes blik var viljefast.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi er alle sammen i fare, er vi ikke?\u201d spurgte hun.<\/p>\n\n\n\n Frank snusede til hendes ben. Hans hale logrede. Pigen rakte en dirrende h\u00e5nd frem og kl\u00f8ede hunden bag \u00f8ret.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu kan hj\u00e6lpe mig,\u201d sagde hun stille. \u201dDu skal<\/em> hj\u00e6lpe mig. Der er ingen andre, der tror p\u00e5 mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus knugede medaljonen i sin lomme. Var det virkelig sk\u00e6bnens ironi? At sende ham et lille skravl af en pige netop som verden var ved at falde sammen omkring ham? Eller var det en form for grum sp\u00f8g? Havde han overhovedet noget valg?<\/p>\n\n\n\n \u201dGodt s\u00e5,\u201d sagde han endelig. \u201dMen ikke nu. Kom igen i morgen, hvis du stadig mener det alvorligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n Pigens smilede et udmattet smil og nikkede.<\/p>\n\n\n\n \u201dI morgen,\u201d gentog hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa,\u201d sagde Klaus. \u201dI morgen.\u201d<\/p>\n\n\n\n Pigen vendte sig rundt og gik ud til vejen, hvor hendes cykel stod. Klaus s\u00e5 efter hende. Hans indre stemme r\u00e5bte til ham, at han var en idiot. Hvilken forskel skulle en lille pige kunne g\u00f8re?<\/p>\n\n\n\n Slap af, <\/em>t\u00e6nkte han. I morgen har hun glemt det igen. B\u00f8rn er s\u00e5 impulsive. Du ser hende ikke igen. <\/em>Han lukkede d\u00f8ren og stod et \u00f8jeblik med h\u00e5nden p\u00e5 h\u00e5ndtaget. Egentlig en skam, <\/em>indr\u00f8mmede han. Hun var faktisk ret s\u00e5 skarpsindig.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det bankede forsigtigt p\u00e5 d\u00f8ren. Julie satte sig op i sengen med et s\u00e6t. Hendes h\u00e5r kl\u00e6bede til nakken, og dynen var fugtig af sved. Turen til grotten dagen f\u00f8r virkede som en dr\u00f8m. Men hendes krop mindede hende om, at det virkelig var sket. Hendes h\u00e6nder br\u00e6ndte efter, at hun havde hevet sig hele… L\u00e6s mere S\u00f8ndag d. 10\/12: O, du dejlige gr\u00f8nne tr\u00e6<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":11,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-261","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/261","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=261"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/261\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":263,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/261\/revisions\/263"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=261"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-15.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n