Julie sk\u00e6vede til uret p\u00e5 v\u00e6ggen. Klokken n\u00e6rmede sig tolv. Hun stillede p\u00e5l\u00e6gget frem p\u00e5 bordet og gik ud for at kalde p\u00e5 sin far og Christian.<\/p>\n\n\n\n
Hele morgenen havde hun gjort sig umage for at se tr\u00e6t og utilpas ud. Det var egentlig ikke s\u00e5 sv\u00e6rt \u2013 hun havde sovet d\u00e5rligt de sidste par n\u00e6tter og var b\u00e5de bleg og havde m\u00f8rke rande under \u00f8jnene. Men rigtig syg var hun ikke.<\/p>\n\n\n\n
Hun snuppede et hurtigt kig p\u00e5 sin mobil. Mie, Alex, Henrik og hun havde aftalt at m\u00f8des ude ved grotten klokken et. S\u00e5 havde de god tid, f\u00f8r det blev m\u00f8rkt. Julies hjerte galopperede afsted. Hun kunne slet ikke vente med at se, hvad der var i den grotte.<\/p>\n\n\n\n
Frokosten skred planm\u00e6ssigt fremad. Julie stak til sin mad og gjorde det tydeligt, at hun ikke havde den store appetit. Jes s\u00e5 p\u00e5 hende med en bekymret mine.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJulie, har du det helt godt?\u201d spurgte han forsigtigt.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg har bare kvalme,\u201d sagde Julie henkastet, mens hun stirrede ned i sin tallerken. \u201dOg jeg er ogs\u00e5 s\u00e5dan lidt \u2026 svimmel.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Jes l\u00e6nede sig ind mod hende og lagde sin h\u00e5nd p\u00e5 hendes pande.<\/p>\n\n\n\n
\u201dM\u00e5ske er du ved at blive syg,\u201d mumlede han.<\/p>\n\n\n\n
Julies hjerte bankede s\u00e5 h\u00e5rdt nu, at hun kunne h\u00f8re det. Hun stirrede stift ned i bordet og fors\u00f8gte at huske, hvordan man s\u00e5 mest syg ud.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDu m\u00e5 hellere blive inde fra nu af,\u201d sagde Jes s\u00e5. \u201dDer er ikke s\u00e5 mange kunder i dag. Jeg er sikker p\u00e5, at Christian og jeg sagtens kan klare det.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Christian smed demonstrativt sin gaffel og stirrede p\u00e5 Jes, men han sagde ikke noget. Julie skyndte sig at nikke.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg l\u00e6gger mig op i seng,\u201d sagde hun h\u00e6st og rejste sig.<\/p>\n\n\n\n
Hun skyndte sig ud p\u00e5 gangen. Her var luften k\u00f8ligere og knap s\u00e5 stillest\u00e5ende, og hun trak vejret dybt. F\u00f8rste del af planen var lykkedes. Nu skulle hun bare vente p\u00e5, at hendes far og storebror vendte tilbage til arbejdet.<\/p>\n\n\n\n
Hun kom ikke til at vente l\u00e6nge. Tyve minutter senere h\u00f8rte hun d\u00f8ren sm\u00e6kke, og hendes fars og Christians stemmer drev ind af hendes vindue fra g\u00e5rdspladsen. Julie listede sig nedenunder, greb sin jakke, t\u00f8rkl\u00e6de, hue og handsker og listede ud ad bagd\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
Hun n\u00e5ede hurtigt om til garagen. D\u00f8rene var \u00e5bne i begge ender, s\u00e5 hun kunne se g\u00e5rdspladsen p\u00e5 den anden side. Langsomt sneg hun sig hen til sin cykel og krydsede fingre for, at Christian ikke lige kom g\u00e5ende forbi, mens hun var der. Det ville v\u00e6re sv\u00e6rt at forklare. Men i samme nu k\u00f8rte en bil ind i indk\u00f8rslen, og det bet\u00f8d, at han ville v\u00e6re travlt besk\u00e6ftiget i mindst ti minutter.<\/p>\n\n\n\n
Julie smilede lettet og snuppede rygs\u00e6kken, der stod ved siden af cyklen, hvor hun havde stillet den aftenen f\u00f8r. Sekunder senere var hun hoppet p\u00e5 cyklen og susede afsted ned ad vejen.<\/p>\n\n\n\n
Den iskolde vind bl\u00e6ste omkring hende, og Julie \u00e5ndede lettet op. Det f\u00f8ltes befriende endelig at v\u00e6re afsted, men hun kunne ogs\u00e5 m\u00e6rke uroen i maven. Hun ville helst ikke t\u00e6nke p\u00e5, hvad der ville ske, hvis hendes far opdagede, at hun var v\u00e6k. Hun trampede h\u00e5rdere i pedalerne.<\/p>\n\n\n\n
Henrik, Alex og Mie stod og ventede p\u00e5 hende ved afsp\u00e6rringsb\u00e5ndet, da hun kom cyklende. Der l\u00e5 en stemning af dyster forventning over dem, og Julie kunne m\u00e6rke sin mave vende sig endnu mere. Hun standsede, s\u00e5 gruset skred under d\u00e6kket.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvor har I stillet jeres cykler?\u201d spurgte hun.<\/p>\n\n\n\n
Mie pegede p\u00e5 den lille smule krat, der var tilbage efter bulldozernes h\u00e6rgen. Julie nikkede og trak sin cykel ind ved siden af de andre. Derinde stod de godt skjult, hvis der skulle komme nogen forbi ude p\u00e5 vejen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dOkay,\u201d sagde hun. \u201dJeg har taget noget reb og en lommelygte med.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dSamme her,\u201d sagde Henrik og h\u00e6vede sin taske.<\/p>\n\n\n\n
Mie smilede nerv\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg har varm kakao med,\u201d sagde hun. \u201dSom altid.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Julie smilede. Det var rart at snakke lidt, s\u00e5 virkede det ikke helt s\u00e5 skr\u00e6mmende. Hun tr\u00e5dte forbi dem og s\u00e5 ud over omr\u00e5det, der engang havde v\u00e6ret Frevsinge Enge.<\/p>\n\n\n\n
Hun kunne huske, at de havde g\u00e5et mange ture i omr\u00e5det, da hun var mindre. Om efter\u00e5ret var der masser af kantareller og havtorn, og om sommeren blomstrede hybenroserne. Nu lignede skoven mere en pl\u00f8jemark med triste rester af r\u00f8dder og grene, der stak op mellem hjulsporene. L\u00e6ngere nede ad vejen l\u00e5 der store bunker af vissent buskads og ventede p\u00e5 at blive k\u00f8rt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet er godt nok \u2026 voldsomt,\u201d sagde Mie.<\/p>\n\n\n\n
De nikkede alle. Julie tog mod til sig og tr\u00e5dte under afsp\u00e6rringen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dKom,\u201d sagde hun. \u201dJeg kan se hullet herfra.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Skovbunden var bl\u00f8d og fyldt med sten og r\u00f8dder. Julie var taknemmelig for sine store vandrest\u00f8vler. De fire venner fulgte hjulsporene s\u00e5 t\u00e6t hen til grottens \u00e5bning, som de turde. Vinden buldrede omkring dem, og de m\u00e5tte st\u00f8tte sig til hinanden for at komme fremad. Hullet voksede og voksede i takt med at de kom t\u00e6ttere p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Julie blinkede vantro med \u00f8jnene. Hullet var meget st\u00f8rre, end hun huskede det. Kommunens arbejde med at sikre omr\u00e5det havde garanteret provokeret endnu flere sammenstyrtninger.<\/p>\n\n\n\n
Da de n\u00e5ede frem til kanten s\u00e5 hun ned og f\u00f8lte et sug i maven. Hullet var s\u00e5 dybt, at det svage sollys ikke n\u00e5ede hele vejen ned til bunden. Det var n\u00e6sten rundt nu og s\u00e5 stort, at der kunne ligge et helt fodboldstadion p\u00e5 bunden. Grottens v\u00e6gge s\u00e5 glatte og fugtige ud i det sparsomme lys. I den ene ende var der store spr\u00e6kker i v\u00e6ggen, og den bl\u00f8de, brune jord fra overfladen var l\u00f8bet ind i hulen. Det s\u00e5 ud til at v\u00e6re det sted, hvor gravemaskinen var faldet igennem.<\/p>\n\n\n\n
\u201dSe derovre,\u201d r\u00e5bte Alex for at overd\u00f8ve vinden. \u201dJeg tror, vi kan komme ned d\u00e9r.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Han pegede p\u00e5 det sted, hvor jorden var l\u00f8bet ind og dannede en slags sliske ned til bunden. De andre nikkede og begyndte at bev\u00e6ge sig rundt om hullet.<\/p>\n\n\n\n
Julie holdt \u00f8je med m\u00f8rket p\u00e5 bunden, mens de gik. Nogle gange syntes hun, at hun s\u00e5 noget bev\u00e6ge sig dernede, men bl\u00e6sten forvr\u00e6ngede alting. Det er nok bare min fantasi,<\/em> t\u00e6nkte hun.<\/p>\n\n\n\n De n\u00e5ede om til toppen af jordvolden, og Henrik bandt sit reb fast til en tr\u00e6stub. Han trak pr\u00f8vende i det et par gange.<\/p>\n\n\n\n \u201dGodt, at jeg er spejder,\u201d sagde han og smilede stolt.<\/p>\n\n\n\n Julie smilede tilbage. Hun kunne tydeligt h\u00f8re nerv\u00f8siteten i hans stemme, men hun var selv lige s\u00e5 nerv\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n De begyndte langsomt at g\u00e5 nedad, alle med en h\u00e5nd p\u00e5 rebet. Jorden var endnu mere bl\u00f8d her, og deres f\u00f8dder skred under dem. Julie var nede og sidde p\u00e5 bagdelen flere gange. Hun m\u00e6rkede det iskolde mudder tr\u00e6nge igennem bukserne og bandede indvendigt over, at hun ikke havde taget regnbukser p\u00e5. Jorden burde v\u00e6re bundfrossen, n\u00e5r det var s\u00e5 koldt. Men jo l\u00e6ngere ned, de kom, jo varmere blev det.<\/p>\n\n\n\n De m\u00e5tte stoppe op halvvejs og binde Julies reb fast til Henriks.<\/p>\n\n\n\n \u201dDer er godt nok langt ned,\u201d st\u00f8nnede Alex.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg kan snart ikke mere,\u201d klagede Mie sig.<\/p>\n\n\n\n Julie tog sin hue og sit halst\u00f8rkl\u00e6de af. Hendes t\u00f8j var gennembl\u00f8dt af sved og mudder fra den h\u00e5rde klatretur. Hun kiggede ud i hulen. Deres \u00f8jne havde v\u00e6nnet sig mere til m\u00f8rket, og nu kunne de se omridset af gravemaskinen.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi er snart nede,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n En sidste kraftanstrengelse, og endelig kunne de vakle v\u00e6k fra det bl\u00f8de mudder og ud p\u00e5 grottens gulv. Underlaget var h\u00e5rdt og en smule glat.<\/p>\n\n\n\n Et \u00f8jeblik stod de og sundede sig. S\u00e5 gik det op for dem, hvor de var, og de rykkede t\u00e6ttere sammen. Grotten var fugtig og stille. Den eneste lyd, der h\u00f8rtes, var vindens tuden h\u00f8jt over dem.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg tror, at vi er alene,\u201d hviskede Julie.<\/p>\n\n\n\n Alex t\u00e6ndte en lommelygte og lod lyskeglen feje hen over grottens gulv.<\/p>\n\n\n\n Intet.<\/p>\n\n\n\n Julie \u00e5ndede lettet op, og alle fandt deres lommelygter frem. Henrik pr\u00f8vede at ramme toppen af grottens tag med sin lyskegle, men lyset kunne ikke n\u00e5 derop.<\/p>\n\n\n\n \u201dVildt,\u201d mumlede han.<\/p>\n\n\n\n Mie s\u00e5 p\u00e5 sit ur.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet har taget os en hel time at komme herned,\u201d sagde hun. \u201dS\u00e5 vi kan ikke blive her s\u00e5 l\u00e6nge. Jeg vil i hvert fald op inden det bliver m\u00f8rkt.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg g\u00e5r den her vej,\u201d sagde Julie.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg g\u00e5r med dig,\u201d sagde Henrik hurtigt.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, jeg skal alts\u00e5 heller ikke v\u00e6re alene i den her creepy grotte,\u201d sagde Alex.<\/p>\n\n\n\n De begyndte langsomt at bev\u00e6ge sig rundt sammen alle fire. Grotten s\u00e5 ud til at v\u00e6re \u00e9t kammer uden sideveje eller spr\u00e6kker, n\u00e6rmest som om den var hugget ud i klippen. Julie lod h\u00e5nden glide over v\u00e6ggen. Den var glat og fugtig og underligt varm at r\u00f8re ved.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvorfor er her s\u00e5 varmt?\u201d spurgte Henrik undrende.<\/p>\n\n\n\n \u201dEr det ikke bare fordi det var sindssygt koldt deroppe?\u201d spurgte Alex og pegede.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet plejer at v\u00e6re varmt under jorden,\u201d sagde Mie. \u201dEr det ikke derfor, der er noget, der hedder jordvarme?\u201d<\/p>\n\n\n\n De trak p\u00e5 skuldrene. Julie rynkede brynene. Nogle steder var der lodrette furer i den ellers s\u00e5 glatte v\u00e6g. Hun lod fingeren f\u00f8lge \u00e9n af dem.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er m\u00e6rkeligt,\u201d sagde Mie. \u201dL\u00e6ngere oppe er klippen helt flad. Se selv.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun lyste et godt stykke over deres hoveder.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet ligner n\u00e6sten \u2026 kradsem\u00e6rker,\u201d sagde Alex t\u00f8vende.<\/p>\n\n\n\n Henrik satte sine negle mod v\u00e6ggen og trak nedad. Hans negl kn\u00e6kkede med en knasende lyd.<\/p>\n\n\n\n \u201dAv,\u201d udbr\u00f8d han.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad t\u00e6nkte du dog p\u00e5?\u201d st\u00f8nnede Mie og rullede med \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n \u201dDen er alts\u00e5 mega h\u00e5rd, den v\u00e6g,\u201d klynkede Henrik.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 \u2026 ikke kradsem\u00e6rker?\u201d grundede Julie. \u201dV\u00e6rkt\u00f8j?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dI hvert fald noget meget h\u00e5rdt \u2026 eller skarpt,\u201d nikkede Alex.<\/p>\n\n\n\n De gik videre rundt. Nogle steder var gulvet d\u00e6kket af ildelugtende, sort mudder. Ellers virkede grotten til at v\u00e6re tom.<\/p>\n\n\n\n Da de n\u00e5ede om til gravemaskinen igen, stoppede de op for at komme til kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi m\u00e5 se at komme tilbage,\u201d sagde Mie. \u201dKlokken er allerede halv tre.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie tog en dyb ind\u00e5nding. Hun var tr\u00e6t og udmattet og ogs\u00e5 en smule skuffet. P\u00e5 den ene side var hun glad for, at de ikke var blevet overfaldet af monstre. Men hun kunne ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 det, hun havde h\u00f8rt i plantagen. Havde det virkelig v\u00e6ret ren indbildning?<\/p>\n\n\n\n \u201d\u00c6drk, jeg tr\u00e5dte i noget,\u201d st\u00f8nnede Alex.<\/p>\n\n\n\n Han st\u00f8ttede sig til gravemaskinen og vendte skos\u00e5len opad.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u00c5rh, hvor det stinker,\u201d jamrede han.<\/p>\n\n\n\n Julie holdt vejret og l\u00e6nede sig frem. Skos\u00e5len var helt smurt ind i sort mudder.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad er<\/em> det overhovedet?\u201d sagde Henrik.<\/p>\n\n\n\n \u201dMeget gammelt mudder?\u201d pr\u00f8vede Mie.<\/p>\n\n\n\n Julie trak p\u00e5 skuldrene. S\u00e5 fangede hendes \u00f8je noget.<\/p>\n\n\n\n \u201dVent \u2026 Jeg tror, der er \u2026 en eller anden slags h\u00e5r i det.\u201d<\/p>\n\n\n\n Alle rettede deres lommelygter mod Alex\u2019 sko. Ud af det sorte mudder stak der sm\u00e5 totter af strid pels, som glimtede hvidligt i lyset.<\/p>\n\n\n\n \u201dGad vide, hvor det kommer fra,\u201d sagde Henrik tankefuldt.<\/p>\n\n\n\n \u201dEr der ikke nogen, der har en pind?\u201d bad Alex. \u201dDet skal ud af min sko. Helst for fem minutter siden.\u201d<\/p>\n\n\n\n Ingen af dem havde lyst til at give ham noget, der skulle tils\u00f8les i mudder.<\/p>\n\n\n\n \u201dM\u00e5ske er der noget i gravemaskinen, vi kan bruge,\u201d foreslog Mie.<\/p>\n\n\n\n De fire lyskegler pegede op mod den tavse metalkasse. Det var f\u00f8rst nu, Julie fik set ordentlig p\u00e5 den. Skovlen sad i en helt forkert vinkel, og der var store buler ind i f\u00f8rerhuset.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg kan ikke forst\u00e5, hvordan ham, der styrede den kan have overlevet,\u201d mumlede hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvordan ved du, at han overlevede?\u201d sagde Alex t\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n De bev\u00e6gede sig rundt om gravemaskinen mod d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi ville da have h\u00f8rt om det i nyhederne, hvis han var d\u00f8d,\u201d sagde Henrik. \u201dVille vi ikke?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMed garanti,\u201d istemte Mie.<\/p>\n\n\n\n D\u00f8ren ind til f\u00f8rerhuset l\u00e5 p\u00e5 grottens gulv. St\u00e5let var vredet ud af form, som om den var blevet revet af med voldsom kraft. Julie lyste op mod f\u00f8rerhuset.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst troede hun ikke p\u00e5, hvad hun s\u00e5. Hendes venners stemmer forsvandt i baggrunden, mens hendes hjerne arbejdede p\u00e5 at tvinge mening ud af synet, der m\u00f8dte hende.<\/p>\n\n\n\n Hele siden p\u00e5 gravemaskinen var fl\u00e6nset op. Ikke bulet og skrammet som efter et fald, men fl\u00e5et i stykker som af en glubsk tiger med st\u00e5lkl\u00f8er. De fire lyskegler flakkede over skroget og ind i kabinen, hvor store, rubinr\u00f8de st\u00e6nk af blod plettede s\u00e6det, vinduerne, instrumentbr\u00e6ttet. Blodpletterne p\u00e5 vinduet havde form som h\u00e6nder, der forg\u00e6ves havde grebet ud efter noget at holde fast i.<\/p>\n\n\n\n Nogen skreg.<\/p>\n\n\n\n Julie var ikke sikker p\u00e5, hvem det var. M\u00e5ske var det hende selv.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 gulvet, blandet med det r\u00f8de blod, l\u00e5 der totter af hvid pels.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Julie sk\u00e6vede til uret p\u00e5 v\u00e6ggen. Klokken n\u00e6rmede sig tolv. Hun stillede p\u00e5l\u00e6gget frem p\u00e5 bordet og gik ud for at kalde p\u00e5 sin far og Christian. Hele morgenen havde hun gjort sig umage for at se tr\u00e6t og utilpas ud. Det var egentlig ikke s\u00e5 sv\u00e6rt \u2013 hun havde sovet d\u00e5rligt de sidste par… L\u00e6s mere L\u00f8rdag d. 9\/12: Det er koldt derude<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":10,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-259","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/259","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=259"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/259\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":260,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/259\/revisions\/260"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=259"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}