Jes sukkede og f\u00f8rte en h\u00e5nd gennem sit h\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg siger ikke, at du lyver, min skat,\u201d sukkede han. \u201dJeg siger bare \u2026 det er meget normalt at blive skr\u00e6mt af de lyde, der er i plantagen om natten. Man kan ikke se noget, og s\u00e5 begynder ens fantasi at vandre. Jeg har ogs\u00e5 skr\u00e6mt livet af mig selv et par gange.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet var ikke min fantasi!\u201d r\u00e5bte Julie. \u201dDer var noget derude!\u201d<\/p>\n\n\n\n
Christian rejste sig.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDu kan se, hvad jeg sagde,\u201d vrissede han. \u201dHun er for lille til at blive sendt ud, n\u00e5r det er m\u00f8rkt.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Julie sprang op fra sin stol. Tekruset var n\u00e6r v\u00e6ltet, men hun var ligeglad. Hun sendte sin bror et arrigt blik.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDu. Ved. Ingenting<\/em>!\u201d skreg hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5, s\u00e5, rolig nu,\u201d st\u00f8nnede Jes. \u201dChristian, g\u00e5 ud og g\u00f8r dig klar.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han lagde h\u00e5nden p\u00e5 Julies skulder og satte hende ned p\u00e5 stolen igen. De sad s\u00e5dan lidt, mens han ledte efter ordene. Julie k\u00e6mpede for at holde t\u00e5rerne tilbage.<\/p>\n\n\n\n \u201dKan det have v\u00e6ret en r\u00e6v? Eller en gr\u00e6vling, m\u00e5ske?\u201d pr\u00f8vede Jes.<\/p>\n\n\n\n Julie rystede voldsomt p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n \u201dOkay.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes nikkede for sig selv.<\/p>\n\n\n\n \u201dM\u00e5ske skulle du blive hjemme fra skole i dag. Du har f\u00e5et dig noget af et chok, da den gravemaskine faldt ned i grotten. Jeg tror ikke, du er helt ovre det endnu.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dIkke tale om,\u201d udbr\u00f8d Julie. \u201dJeg gider ikke sidde herhjemme og glo ind i v\u00e6ggen.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJulie.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hendes fars stemme var alvorlig. Julie geng\u00e6ldte hans blik.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg har det fint,\u201d l\u00f8j hun.<\/p>\n\n\n\n Jes sukkede igen.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, men s\u00e5 okay da. Men du kommer direkte hjem. Og hvis der er det mindste, s\u00e5 ringer du til mig. Aftale?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dAftale,\u201d nikkede Julie.<\/p>\n\n\n\n Jes smilede og gav hendes skulder et klem. S\u00e5 rejste han sig og gik ud i gangen.<\/p>\n\n\n\n Julie tog en slurk af sin te og skar ansigt. Den var allerede blevet kold, og det blev den bestemt ikke bedre af. Hun rejste sig og h\u00e6ldte den ud i vasken.<\/p>\n\n\n\n Da hun \u00e5bnede k\u00f8leskabet, opdagede hun brunkagedejen, der stadig stod og ventede p\u00e5 at blive sk\u00e5ret ud og bagt. Der var sket s\u00e5 meget de sidste par dage, at hun helt havde glemt den. Med et arrigt hyl hev hun rullerne ud af k\u00f8leskabet og kylede dem i skraldespanden. S\u00e5 gled hun ned p\u00e5 gulvet og knugede sine ben ind til sig. Hun f\u00f8lte sig pludselig meget alene. Jeg skal vise dem, <\/em>t\u00e6nkte hun st\u00e6digt. Jeg skal nok finde ud af, hvad det var, jeg h\u00f8rte ude i plantagen. Og det var bestemt <\/em>ikke en gr\u00e6vling.<\/em><\/p>\n\n\n Julie var fast besluttet p\u00e5 at bevise over for sin far, at hun kunne klare at tage i skole. Men som timerne gik blev det sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at holde \u00f8jnene \u00e5bne. Det blev bestemt ikke bedre efter spisefrikvarteret, hvor hun havde maven fuld af mad. Men i sidste lektion skulle de ned i teatersalen og se sjetteklasserne lave krybbespil, og s\u00e5 kunne hun gemme sig lidt v\u00e6k i m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n Mie, Henrik, Alex og Julie satte sig sammen. Lyset blev d\u00e6mpet, og en dreng i et alt for stort jakkes\u00e6t tr\u00e5dte frem p\u00e5 scenen for at begynde forestillingen.<\/p>\n\n\n\n \u201dHar I h\u00f8rt det sidste nye?\u201d hviskede Henrik.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad er der nu sket?\u201d hviskede Alex tilbage.<\/p>\n\n\n\n Henrik nikkede over mod Cecilie, som sad et par r\u00e6kker l\u00e6ngere fremme.<\/p>\n\n\n\n \u201dCecilies far var i morgenradioen. Noget har skr\u00e6mt hans f\u00e5r i nat. De var brudt ud af folden og havde spredt sig over hele omr\u00e5det \u2013 helt ned til klitterne. I morges var der stadig to, der manglede.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5h,\u201d sagde Alex skuffet. \u201dVar d\u00e9t det hele?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHan var ikke den eneste,\u201d fortsatte Henrik. \u201dJeg tror, der var to eller tre andre f\u00e5reavlere, der havde oplevet det samme.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u00c9n af l\u00e6rerne patruljerede ned mellem r\u00e6kkerne, og de rettede sig alle sammen op og lod, som om de fulgte med i krybbespillet. Henrik fulgte hende ud af \u00f8jenkrogen, indtil hun igen var uden for h\u00f8revidde.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe tror, det er en ulv,\u201d hviskede han.<\/p>\n\n\n\n \u201dNu igen med de ulve,\u201d sukkede Mie.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen hvad skulle ellers kunne skr\u00e6mme f\u00e5rene p\u00e5 den m\u00e5de?\u201d indvendte Henrik. \u201dDer er ogs\u00e5 nogle af dem, der stadig er v\u00e6k. M\u00e5ske er de blevet \u00e6dt.\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie s\u00e5 p\u00e5 Henrik. Hun var pludselig ikke tr\u00e6t l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n \u201dVar det i nat, det skete?\u201d spurgte hun forsigtigt.<\/p>\n\n\n\n Henrik nikkede. Mie og Alex stirrede nysgerrigt p\u00e5 hende. Julie havde ellers fors\u00f8gt at lyde, som om der ikke lige var sket noget i g\u00e5r. Men m\u00e5ske var der noget i hendes stemme, der afsl\u00f8rede hende. Eller ogs\u00e5 var det fordi, hun s\u00e5 ud, som om hun havde sovet i sit t\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n Julie undgik deres blikke. Hun huskede kun alt for tydeligt, at hendes familie ikke havde troet p\u00e5 hendes historie. Hun var ikke klar til at blive grinet af.<\/p>\n\n\n\n Oppe p\u00e5 scenen var Josef og Maria ankommet til Betlehem.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg \u2026 jeg var ude i plantagen i g\u00e5r aftes,\u201d sagde Julie s\u00e5 roligt, som hun kunne.<\/p>\n\n\n\n Mie l\u00e6nede sig ind mod hende.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad er det, Julie?\u201d hviskede hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu kan fort\u00e6lle os alt,\u201d sagde Alex.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg \u2026 h\u00f8rte noget derude,\u201d sagde Julie. \u201dDer var noget. Ude i plantagen. Og jeg tror, det var p\u00e5 jagt.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dEn \u2026 En ulv?\u201d spurgte Henrik usikkert.<\/p>\n\n\n\n Julie rystede p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet l\u00f8d bestemt ikke som en ulv. Eller en r\u00e6v, eller en gr\u00e6vling.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun s\u00e5 rundt p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n \u201dKan I huske det d\u00e9r \u2026 skrig, vi h\u00f8rte? Ude ved byggepladsen, da gravemaskinen var faldet igennem hullet?\u201d<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rnene sk\u00e6vede til hinanden. Julie kunne se p\u00e5 deres blege ansigter, at de udm\u00e6rket kunne huske det.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet var ligesom det,\u201d fortsatte hun. \u201dBare \u2026 Ikke s\u00e5 h\u00f8jt. Og den udst\u00f8dte nogle lyde \u2026 Det l\u00f8d som et monster.\u201d<\/p>\n\n\n\n Monster. Hun havde ikke sagt ordet h\u00f8jt f\u00f8r. Men det var pr\u00e6cis s\u00e5dan, det havde lydt. Som en blanding af alle de monstre, hun nogen sinde havde set og h\u00f8rt i de gyserfilm, hun havde set i smug.<\/p>\n\n\n\n \u201dEt \u2026 monster?\u201d peb Henrik.<\/p>\n\n\n\n \u201dDer findes ikke monstre,\u201d sagde Mie, men hun s\u00e5 ikke ud, som om hun selv troede p\u00e5 det, hun sagde. Det l\u00f8d som et ekko af noget, hendes for\u00e6ldre havde sagt.<\/p>\n\n\n\n \u201dEr du sikker?\u201d spurgte Alex Julie med \u00f8jenbrynet h\u00e6vet.<\/p>\n\n\n\n \u201dSelvf\u00f8lgelig er jeg ikke sikker,\u201d sagde Julie. \u201dJeg kunne jo ikke se noget.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun pillede ved kanten af sin tr\u00f8je.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen alts\u00e5 \u2026 F\u00f8rst skete det med gravemaskinen, s\u00e5 det i plantagen, og nu forsvinder f\u00e5rene,\u201d hviskede hun. \u201dJeg er bange. Hvad nu, hvis \u2026 hvis der virkelig er <\/em>et monster?\u201d<\/p>\n\n\n\n De andre var stille. Ingen havde lyst til at t\u00e6nke p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er ligeglad med, om der er nogen, der tror p\u00e5 mig,\u201d sagde Julie. \u201dMen jeg har t\u00e6nkt mig at finde ud af, hvad der foreg\u00e5r.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad mener du?\u201d udbr\u00f8d Henrik, nu for alvor utryg ved situationen.<\/p>\n\n\n\n Eleverne p\u00e5 r\u00e6kken foran vendte sig om og stirrede irriteret p\u00e5 ham. Julie l\u00e6nede sig ind mod dem.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg vil ud og se, hvad der er nede i den grotte,\u201d hviskede hun.<\/p>\n\n\n\n De tre venner gispede.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet kan du da ikke!\u201d hviskede Mie. \u201dT\u00e6nk, hvis du falder ned! Der er en grund til, at omr\u00e5det er afsp\u00e6rret.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dOg t\u00e6nk, hvis du har ret,\u201d istemte Alex. \u201dT\u00e6nk, hvis der virkelig er<\/em> et eller andet dernede. Monstre, eller \u2026 noget andet slemt.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvis der virkelig er monstre dernede, s\u00e5 er vi da n\u00f8dt til at g\u00f8re noget,\u201d sagde Julie. \u201dOg der er ikke andre, der vil hj\u00e6lpe. Der er ingen, der tror p\u00e5 mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun stirrede st\u00e6digt ud i luften.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg tager derud i morgen og dermed basta. Jeg kan g\u00f8re det, mens det er lyst. S\u00e5 kan det ikke v\u00e6re s\u00e5 farligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMen \u2026 det er l\u00f8rdag i morgen. Skal du ikke hj\u00e6lpe din far hele dagen?\u201d spurgte Mie.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg kan sige, at jeg er syg,\u201d sagde Julie.<\/p>\n\n\n\n De andre s\u00e5 t\u00f8vende p\u00e5 hende.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er min eneste chance for at komme derud, mens det stadig er lyst,\u201d vedblev Julie. \u201dOg jeg skal<\/em> derud.\u201d<\/p>\n\n\n\n Oppe p\u00e5 scenen begyndte sjetteklasserne at synge. Det lod til, at Jesus var blevet f\u00f8dt nu. Alex l\u00e6nede sig tilbage i s\u00e6det.<\/p>\n\n\n\n \u201dOkay,\u201d sagde han. \u201dHvis det er vigtigt for dig, s\u00e5 er det vigtigt for mig. Jeg tager med.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dEj, det mener du ikke,\u201d peb Henrik.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg tager ogs\u00e5 med,\u201d sagde Mie og smilede opmuntrende til Julie.<\/p>\n\n\n\n Henriks blik flakkede fra den ene til den anden. S\u00e5 slog han blikket ned. Julie kunne se, at han vred h\u00e6nderne i sit sk\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu beh\u00f8ver ikke at tage med,\u201d sagde hun. \u201dDet er der ingen af jer, der g\u00f8r.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHey \u2013 vi er her for dig,\u201d sagde Mie.<\/p>\n\n\n\n Henrik sukkede.<\/p>\n\n\n\n \u201dOgs\u00e5 mig,\u201d sagde han s\u00e5. \u201dSelvom jeg ikke bryder mig om det. Overhovedet!\u201d<\/p>\n\n\n\n Julie kunne ikke lade v\u00e6re med at smile. Hun s\u00e5 rundt p\u00e5 dem alle og m\u00e6rkede en lykkelig varme brede sig i brystet.<\/p>\n\n\n\n \u201dTak, venner,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n \u201dIngen \u00e5rsag,\u201d sagde Alex og blinkede. \u201dHvad har man venner til?\u201d<\/p>\n\n\n D\u00f8ren ind til S\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv blev langsomt \u00e5bnet p\u00e5 klem. Ud af den lille spr\u00e6kke kom l\u00f8bet af et jagtgev\u00e6r til syne med en skurrende lyd.<\/p>\n\n\n\n Der gik et par minutter. Gev\u00e6rl\u00f8bet lod sine metal-\u00f8jne s\u00f8ge f\u00f8rst i den ene, s\u00e5 den anden retning. S\u00e5 forsvandt det atter ind i huset.<\/p>\n\n\n\n D\u00f8ren blev lukket og sikkerhedsk\u00e6den trukket fra. Klaus \u00e5bnede d\u00f8ren helt og vovede sig udenfor, stadig med gev\u00e6ret h\u00e6vet. Solen skinnede ned gennem en gr\u00e5lig dis, og der var rim i gr\u00e6sset og p\u00e5 grangrenene, der d\u00e6kkede husmuren fra bund til top.<\/p>\n\n\n\n Klaus inspicerede d\u00f8ren, der var fuld af kradsem\u00e6rker. Han havde ikke t\u00e6nkt p\u00e5 at s\u00e6tte gran op d\u00e9r. Han lod h\u00e5nden glide over tr\u00e6ets overflade. Der var dybe rifter langs kanten og omkring bunden, som om nogen eller noget havde pr\u00f8vet at f\u00e5 fat omkring den.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 h\u00e5ndtaget sad noget indt\u00f8rret og brunt, som kunne v\u00e6re mudder, men ogs\u00e5 kunne v\u00e6re blod. Klaus t\u00f8rrede det af med sit lommet\u00f8rkl\u00e6de og snusede til det. Han trak hurtigt hovedet til sig igen og st\u00f8nnede. Hvad end det var, s\u00e5 lugtede det f\u00e6lt.<\/p>\n\n\n\n Gr\u00e6sset i haven var blevet tr\u00e5dt ned, og mange af de stive str\u00e5 var kn\u00e6kkede. Klaus kunne se, at v\u00e6snerne havde v\u00e6ret hele vejen rundt om huset i deres s\u00f8gen efter en vej ind. Men helt inde ved de granbekl\u00e6dte mure var gr\u00e6sset ur\u00f8rt. S\u00e5 det virker alts\u00e5, <\/em>t\u00e6nkte Klaus. De har ikke lyst til at komme for t\u00e6t p\u00e5. Men hvor l\u00e6nge holder det?<\/em><\/p>\n\n\n\n Frank stak t\u00f8vende hovedet ud af d\u00f8ren. Han udst\u00f8dte en lavm\u00e6lt, klagende pibelyd.<\/p>\n\n\n\n \u201dKom nu bare ud og f\u00e5 gjort det, du skal g\u00f8re,\u201d brummede Klaus.<\/p>\n\n\n\n Frank trak sig tilbage ind i huset og peb endnu h\u00f8jere. Klaus sukkede og gik ind efter hundesnoren.<\/p>\n\n\n\n \u201dLige meget. Vi skal ned til k\u00f8bmanden alligevel,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg h\u00e5ber, de har mere gran tilbage.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Julie strammede grebet om kruset og stirrede ned i den m\u00f8rke te. Hendes t\u00f8j var kr\u00f8llet og beskidt, og hun havde ikke sovet hele natten. Angsten for det v\u00e6sen, som hun havde m\u00f8dt ude i plantagen, havde holdt hende v\u00e5gen. Nu var natten g\u00e5et, og tr\u00e6theden var s\u00e5 sm\u00e5t ved at vinde over angsten. \u201dDet… L\u00e6s mere Fredag d. 8\/12: Barn Jesus i en krybbe l\u00e5<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-255","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/255","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=255"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/255\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":258,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/255\/revisions\/258"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=255"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-14.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-13.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n