{"id":251,"date":"2023-12-07T05:34:29","date_gmt":"2023-12-07T05:34:29","guid":{"rendered":"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/?page_id=251"},"modified":"2023-12-07T05:34:29","modified_gmt":"2023-12-07T05:34:29","slug":"torsdag-d-7-12-den-maaneloese-nat","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/natnisserne-vender-tilbage\/torsdag-d-7-12-den-maaneloese-nat\/","title":{"rendered":"Torsdag d. 7\/12: Den m\u00e5nel\u00f8se nat"},"content":{"rendered":"\n

Det ringede ind, netop som Julie styrtede ind i klassev\u00e6relset. Hun var lige ved at snuble over en rygs\u00e6k p\u00e5 vej hen til sin plads, og hun skyndte sig at smide b\u00f8ger og pennalhus op p\u00e5 bordet.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6reren var ikke kommet endnu, og hendes klassekammerater sad stadig og snakkede sammen p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs.\u00a0 Julie l\u00e6nede sig udmattet tilbage p\u00e5 stolen og pr\u00f8vede at fange sine venners opm\u00e6rksomhed. Men Mie sad og stirrede ind i v\u00e6ggen, og b\u00e5de Alex og Henrik kradsede frav\u00e6rende i bordpladen med neglen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMie,\u201d kaldte Julie lavm\u00e6lt. \u201dEr du okay?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Mie v\u00e5gnede lidt op og s\u00e5 p\u00e5 Julie. Hun havde m\u00f8rke rande under \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg har ikke sovet s\u00e5 godt,\u201d sagde hun fladt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHeller ikke jeg,\u201d sagde Julie. \u201dEr der nogen, der har h\u00f8rt noget?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Henrik s\u00e5 op.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDe n\u00e6vnte det i morgenradioen,\u201d sagde han. \u201dNoget med en sammenstyrtning. Mere sagde de ikke.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie l\u00e6nede sig frem. Hun havde gennemg\u00e5et episoden igen og igen i sit hoved, mens hun l\u00e5 i sengen og stirrede op i loftet. Hullet, gravemaskinen, skriget. Hvis det da var et skrig. Hun var ikke l\u00e6ngere sikker p\u00e5, hvad hun havde h\u00f8rt. M\u00e5ske var det bare noget, hun havde forestillet sig?<\/p>\n\n\n\n

\u201dVar der virkelig ikke \u2026. andet?\u201d spurgte hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad mener du?\u201d spurgte Henrik.<\/p>\n\n\n\n

Julie s\u00e5 ned. Hun kunne ikke f\u00e5 sig selv til at n\u00e6vne det. Hvad hvis de andre ikke havde h\u00f8rt det? De ville g\u00f8re nar ad hende.<\/p>\n\n\n\n

\u201dIkke noget,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5, men s\u00e5 fik du da, hvad du \u00f8nskede dig, Alex,\u201d sagde Mie med en snert af munterhed. \u201dNu skete der endelig noget stort i S\u00f8ndre Frevsinge.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Alex vendte sig og sendte Mie et surt blik. Han s\u00e5 stadig bleg ud, og han pillede nerv\u00f8st ved bordkanten.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er ikke sjovt,\u201d sagde han med dirrende stemme. \u201dJeg kunne slet ikke sove i nat. Jeg blev ved med at h\u00f8re den forbandede \u2026 Lyd! Hele tiden.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie rettede sig op.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvilken lyd?\u201d spurgte hun.<\/p>\n\n\n\n

Alex lukkede tr\u00e6t \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDen d\u00e9r lyd,\u201d gentog han. \u201dDet l\u00f8d som tusind katte, der bliver trukket i halerne p\u00e5 samme tid. Eller\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dEller som negle p\u00e5 en tavle,\u201d fortsatte Mie tankefuldt. \u201dForan en h\u00f8jttaler.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Henrik s\u00e5 uroligt p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet var vel bare gravemaskinen \u2026 der gav sig \u2026 da den faldt ned i hullet. Var det ikke?\u201d sagde han stille.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGravemaskiner siger da ikke s\u00e5dan,\u201d sagde Alex.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad nu hvis den var meget rusten?\u201d foreslog Henrik.<\/p>\n\n\n\n

I samme \u00f8jeblik kom l\u00e6reren ind, og der blev stille i klasselokalet. Julie greb ud efter en blyant. Hun var ikke sikker p\u00e5, om hun var glad for, at de andre ogs\u00e5 havde h\u00f8rt lyden. For den lyd, hun havde h\u00f8rt, var i hvert fald ikke kommet fra en maskine.<\/p>\n\n\n\n

Den var kommet fra noget levende.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frank g\u00f8ede, da Klaus omsider n\u00e5ede hjem til huset igen. Klaus smed sig udmattet i l\u00e6nestolen uden at tage frakken af. Han havde v\u00e6ret b\u00e5de hos politiet og byr\u00e5det i Esbjerg. Han havde udtrykt sine bekymringer. Han havde v\u00e6ret insisterende. Det var endda lykkedes ham at knibe en krokodillet\u00e5re p\u00e5 kommunens kontor, s\u00e5 sekret\u00e6ren havde f\u00e5et helt ondt af ham.<\/p>\n\n\n\n

Intet havde hjulpet.<\/p>\n\n\n\n

Politiet havde noteret hans bem\u00e6rkninger om udgravningen og den usikkerhed, det medf\u00f8rte. Da Klaus l\u00f8j og sagde, at han havde h\u00f8rt s\u00e6re lyde om natten, havde de foresl\u00e5et, at han talte med en skadedyrsbek\u00e6mper. Klaus rystede p\u00e5 hovedet. Han kunne ikke fort\u00e6lle dem hele sandheden. Hvis han gjorde, ville de nok ende med at sp\u00e6rre ham inde et eller andet sted. I hvert fald indtil det var for sent at g\u00f8re noget.<\/p>\n\n\n\n

Han havde spurgt betjenten, om der havde v\u00e6ret andre henvendelser fra S\u00f8ndre Frevsinge. om nogen havde set eller h\u00f8rt noget us\u00e6dvanligt. Det var der ikke. Enten var v\u00e6snerne kr\u00f8bet i skjul, eller ogs\u00e5 var de klogere, end Klaus havde troet.<\/p>\n\n\n\n

Hos byr\u00e5det havde sekret\u00e6ren forsikret ham for, at alt var i den sk\u00f8nneste orden, og at omr\u00e5det nu var sp\u00e6rret beh\u00f8rigt af, indtil man havde sikret sig, at der ikke var fare for yderligere sammenstyrtning. Alt sammen fornuftigt, men fuldkommen ubrugeligt.<\/p>\n\n\n\n

Frank peb og slikkede Klaus p\u00e5 h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er vist bare dig og mig,\u201d brummede Klaus.<\/p>\n\n\n\n

Han l\u00e6nede hovedet tilbage mod hovedst\u00f8tten og lukkede \u00f8jnene. Franks piben blev mere insisterende. Ind imellem udst\u00f8dte han sm\u00e5 bj\u00e6f.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad i alverden er der i vejen med dig?\u201d brummede Klaus og rettede sig op.<\/p>\n\n\n\n

Frank sad inde under l\u00e6nestolen nu. Hans store hoved hang s\u00e5 lavt, at k\u00e6ben n\u00e6sten strejfede gulvet. Hans \u00f8jne veg ikke fra d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n

Klaus drejede langsomt hovedet. Nu kunne han ogs\u00e5 h\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n

Sm\u00e5, skrabende lyde.<\/p>\n\n\n\n

Klaus sank noget. Han s\u00e5 ud ad vinduet. Det var b\u00e6lgm\u00f8rkt udenfor. Ikke engang m\u00e5nen sendte sit lys ned over haven. Han stirrede atter p\u00e5 d\u00f8ren og p\u00e5 n\u00f8glen, der sad i n\u00f8glehullet. Han kom pludselig i tvivl, om han havde husket at l\u00e5se.<\/p>\n\n\n\n

Frank peb videre og bakkede endnu l\u00e6ngere ind under l\u00e6nestolen.<\/p>\n\n\n\n

H\u00e5ndtaget p\u00e5 d\u00f8ren vibrerede ganske let, da noget i m\u00f8rket udenfor st\u00f8dte imod det. Langsomt begyndte spidsen at dreje nedad med en knirkende lyd.<\/p>\n\n\n\n

Klaus\u2019 blik unders\u00f8gte rummet for noget, han kunne forsvare sig med, hvis d\u00f8ren gik op. Sveden piblede ned ad hans tindinger. Lemmen ned til k\u00e6lderen var lukket. Tasken med v\u00e6rkt\u00f8j stod stadig ved siden af d\u00f8ren, men han var ikke sikker p\u00e5, at han ville kunne n\u00e5 derhen i tide.<\/p>\n\n\n\n

Der l\u00f8d et h\u00f8jt sm\u00e6ld henne fra d\u00f8ren, da d\u00f8rh\u00e5ndtaget sprang op p\u00e5 plads. D\u00f8ren var stadig lukket. Klaus lukkede \u00f8jnene og sukkede lettet. Den kradsende lyd var ogs\u00e5 stoppet.<\/p>\n\n\n\n

I et par meget langstrakte minutter sad han bare og stirrede p\u00e5 d\u00f8ren. S\u00e5 tog han forsigtigt et lommet\u00f8rkl\u00e6de op ad lommen og t\u00f8rrede panden.<\/p>\n\n\n\n

\u201dFrank,\u201d kaldte han. \u201dKom her.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han rakte h\u00e5nden ind under l\u00e6nestolen og samlede hunden op i sk\u00f8det. Den sitrede over hele kroppen, og tungen hang ud af dens gispende mund.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDe er v\u00e6k nu, min ven,\u201d sagde han h\u00e6st. \u201dDe er v\u00e6k for nu.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han knugede hunden ind til sig og kunne n\u00e6sten overbevise sig selv om, at det kun var hunden, der rystede. De er her, <\/em>t\u00e6nkte han. Og de er p\u00e5 jagt. \u00c5h Gud, vis os n\u00e5de\u2026<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Julie stak til sin mad. Jes havde endelig haft tid til at lave et ordentligt m\u00e5ltid, og s\u00e5 havde hun ingen appetit. Det var egentlig lidt \u00e6rgerligt.<\/p>\n\n\n\n

Der var stille rundt om bordet. Christian sad og stirrede ud ad vinduet. Jes var dybt optaget af at spise. Julies blik faldt p\u00e5 den tarvelige efterligning af en adventskrans, der stadig stod midt p\u00e5 bordet. Det ene lys var gledet ned, og grangrenene s\u00e5 allerede t\u00f8rre og gr\u00e5lige ud. Hun kneb l\u00e6berne sammen til en tynd streg og s\u00e5 ned p\u00e5 sin mad.<\/p>\n\n\n\n

Jes s\u00e5 op fra sin tallerken.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi er for resten l\u00f8bet t\u00f8r for pyntegran. Julie, kan du klippe noget i aften, inden du g\u00e5r i seng?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie nikkede. Alt for at komme til at t\u00e6nke p\u00e5 noget andet end grotter og gravemaskiner.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvor st\u00e5r trilleb\u00f8ren?\u201d spurgte hun, glad for at stilheden var brudt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dLige ude p\u00e5 g\u00e5rdspladsen,\u201d svarede Jes og smilede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGodt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hun kastede et par bidder indenbords og rejste sig.<\/p>\n\n\n\n

Udenfor var det bidende koldt og overskyet. Julie havde taget to par handsker, en halsedisse og to huer p\u00e5. Hun fik varmen af at skubbe trilleb\u00f8ren igennem plantagen, men varmen forsvandt hurtigt igen da hun n\u00e5ede til den yderste r\u00e6kke. Her var hun helt blottet for den ubarmhjertigt kolde vind, der str\u00f8g ind fra kysten.<\/p>\n\n\n\n

Det var et barskt milj\u00f8 at v\u00e6re grantr\u00e6 i. De yderste r\u00e6kker havde altid vokset sk\u00e6vt og uj\u00e6vnt i forhold til deres br\u00f8dre og s\u00f8stre midt i plantagen. Men de sk\u00e6ve tr\u00e6er havde sk\u00e6rmet tr\u00e6erne i r\u00e6kkerne bagved, mens de voksede. Og nu kunne deres grene bruges som pyntegran.<\/p>\n\n\n\n

Det var fuldst\u00e6ndig m\u00f8rkt i plantagen, ikke engang m\u00e5nen viste sig p\u00e5 himmelen. Julie lyste ud over marken med sin lommelygte. Tr\u00e6erne stod tavse og vibrerede i vinden med deres sortgr\u00f8nne grene. Selv de mest almindelige ting s\u00e5 forkerte og skr\u00e6mmende ud i m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n

Julie fors\u00f8gte at ryste den m\u00e6rkelige f\u00f8lelse ud af kroppen. Hun stillede lommelygten p\u00e5 jorden, s\u00e5 den lyste op i det n\u00e6rmeste tr\u00e6, og s\u00e5 begyndte hun at klippe grenene af. Lyden af grensaksen og de metalliske bump, n\u00e5r grenene landede i trilleb\u00f8ren, beroligede hende.<\/p>\n\n\n\n

En hund begyndte at g\u00f8 i det fjerne. Julie spejdede ud i det kulsorte ingenting.<\/p>\n\n\n\n

Pludselig syntes hun, at hun s\u00e5 noget bev\u00e6ge sig derude. Noget endnu mere m\u00f8rkt i m\u00f8rket. Hun tr\u00e5dte et skridt tilbage. Der var d\u00f8dstille omkring hende. S\u00e5 stille plejede der ikke at v\u00e6re. Hun syntes altid, hun kunne h\u00f8re de sm\u00e5 dyr pusle i randen af plantagen, men nu var der kun vindens hyl. Noget ved situationen fik hendes nakkeh\u00e5r til at rejse sig.<\/p>\n\n\n\n

Hun samlede de sidste grangrene sammen i den ene h\u00e5nd og l\u00f8ftede lommelygten med den anden. Lyste ud p\u00e5 engen bag den sidste r\u00e6kke grantr\u00e6er.<\/p>\n\n\n\n

I starten: Intet.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 fangede lyskeglen noget. Et par lysende \u00f8jne skinnede tilbage mod hende.<\/p>\n\n\n\n

Julie bakkede uvilk\u00e5rligt bagud, ind mellem r\u00e6kkerne af yngre grantr\u00e6er. De var p\u00e5 h\u00f8jde med hende, og deres grene b\u00f8rstede mod hendes ben, mens hun gik.<\/p>\n\n\n\n

De hvide refleks-\u00f8jne blinkede ikke, de stirrede bare p\u00e5 hende og p\u00e5 lyset i hendes h\u00e5nd. Det er bare naboens katte, <\/em>t\u00e6nkte Julie. Men en del af hende troede ikke p\u00e5 det. De virkede st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n

Meget st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n

Pludselig h\u00f8rte hun en skrabende lyd bag sig. Den kom inde fra plantagen. Julie snurrede omkring. Hendes ben bukkede sammen under hende, og hun kravlede ind mellem grantr\u00e6erne. Deres grene lukkede sig over hende som et tag. Hjertet bankede s\u00e5 h\u00e5rdt i hendes bryst, at det gjorde ondt.<\/p>\n\n\n\n

Den skrabende lyd blev h\u00f8jere. Julie slukkede lommelygten og holdt sig for munden for at d\u00e6mpe sit gispende \u00e5ndedr\u00e6t. Noget bev\u00e6gede sig lige p\u00e5 den anden side af r\u00e6kken med grantr\u00e6er. Men det var for m\u00f8rkt til at se, hvad det var.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6snet standsede op lige ud for Julies skjulested. Julie kunne h\u00f8re, hvordan det snusede op i luften og udst\u00f8dte en r\u00e6kke gurglende lyde, som fik hende til at t\u00e6nke p\u00e5 dinosaurerne i Jurassic park. Hun knugede grangrenene ind til sig og klemte \u00f8jnene s\u00e5 h\u00e5rdt i, hun kunne.<\/p>\n\n\n\n

En varm og fugtig \u00e5nde ramte hendes kind, efterfulgt af en dyb, misforn\u00f8jet knurren. Julie slap et lille klynk.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6snet veg tilbage og udst\u00f8dte et skrig s\u00e5 h\u00f8jt og skingert, at Julie kastede sig ned p\u00e5 jorden i r\u00e6dsel. Skriget blev besvaret fra et sted l\u00e6ngere borte.<\/p>\n\n\n\n

Et sus af kold luft ramte hende, da v\u00e6snet l\u00f8b forbi hende. De galopperende skridt blev fjernere og fjernere.<\/p>\n\n\n\n

Plantagen var igen stille.<\/p>\n\n\n\n

Julie l\u00e5 p\u00e5 jorden og m\u00e6rkede, hvordan det iskolde mudder tr\u00e6ngte igennem hendes bukser og \u00e6rmer, og hun gr\u00e6d ned i jorden, fordi hun var for bange til at rejse sig. Hun stirrede ud mellem grangrenene, men kunne stadig ikke se noget.<\/p>\n\n\n\n

Skyerne drev forbi, og m\u00e5nen badede plantagen i sit gr\u00e5lige lys.<\/p>\n\n\n\n

Hun var alene.<\/p>\n\n\n\n

Langsomt rejste hun sig op og s\u00e5 sig omkring. Der var intet spor af, at nogen eller noget havde v\u00e6ret der.<\/p>\n\n\n\n

Stadig med den ene h\u00e5nd fuld af gran og den anden rundt om lommelygten satte Julie i l\u00f8b s\u00e5 hurtigt, hendes ben kunne b\u00e6re hende. Hun s\u00e5 sig ikke tilbage.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det ringede ind, netop som Julie styrtede ind i klassev\u00e6relset. Hun var lige ved at snuble over en rygs\u00e6k p\u00e5 vej hen til sin plads, og hun skyndte sig at smide b\u00f8ger og pennalhus op p\u00e5 bordet. L\u00e6reren var ikke kommet endnu, og hendes klassekammerater sad stadig og snakkede sammen p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs.\u00a0 Julie… L\u00e6s mere Torsdag d. 7\/12: Den m\u00e5nel\u00f8se nat<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":8,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-251","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/251","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=251"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/251\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":254,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/251\/revisions\/254"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=251"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}