{"id":248,"date":"2023-12-06T00:01:00","date_gmt":"2023-12-06T00:01:00","guid":{"rendered":"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/?page_id=248"},"modified":"2023-11-30T19:37:29","modified_gmt":"2023-11-30T19:37:29","slug":"onsdag-d-6-12-velkommen-igen-guds-engle-smaa","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/natnisserne-vender-tilbage\/onsdag-d-6-12-velkommen-igen-guds-engle-smaa\/","title":{"rendered":"Onsdag d. 6\/12: Velkommen igen, Guds engle sm\u00e5"},"content":{"rendered":"\n

Julie sad ved bordet og gumlede p\u00e5 et stykke kn\u00e6kbr\u00f8d, da Jes kom ind og smed sine mudrede st\u00f8vler i gangen. Hans kinder blussede efter arbejdet i kulden.<\/p>\n\n\n\n

\u201dAllerede hjemme?\u201d sagde han og smilede til hende, da han kom ud i k\u00f8kkenet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMmm,\u201d sagde Julie. \u201dMen jeg skal snart afsted igen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jes \u00e5bnede k\u00f8leskabet og stirrede ind i det. Julie kunne se forvirringen i hans ansigt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad er det d\u00e9r?\u201d spurgt han og pegede p\u00e5 nogle m\u00f8rke ruller, der var pakket ind i film.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er brunkagedej,\u201d sagde Julie. \u201dFar, de har alts\u00e5 v\u00e6ret i k\u00f8leskabet siden i g\u00e5r.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jes h\u00e6vede \u00f8jenbrynene.<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5 for s\u00f8ren,\u201d udbr\u00f8d han. \u201dDu var ogs\u00e5 s\u00e5 glad for at bage, da du var lille. Er det mors opskrift?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dNej, det er \u00e9n fra nettet,\u201d sagde hun triumferende.<\/p>\n\n\n\n

Hun s\u00e5 p\u00e5 uret. Klokken var n\u00e6sten fire. Mie, Henrik og Alex kunne v\u00e6re der hvert \u00f8jeblik, det skulle v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5, jeg smutter,\u201d sagde hun. \u201dJeg skal nok bage dem, n\u00e5r jeg kommer hjem.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jes h\u00e6vede sit kaffekrus og sendte hende et gennemborende blik.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHusk nu,\u201d advarede han. \u201dIkke flere numre, vel?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie nikkede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet har jeg allerede sagt,\u201d sagde hun. \u201dVi skal nok opf\u00f8re os ordentligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dOkay,\u201d sukkede han. \u201dMen bliv ikke ude for l\u00e6nge.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie nikkede og gik ud for at tr\u00e6kke i t\u00f8jet. Hun tr\u00e5dte udenfor, netop som de andre cyklede ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen.<\/p>\n\n\n\n

De cyklede ned til stranden og gik et stykke i klitterne for at komme t\u00e6ttere p\u00e5 udgravningen, som havde flyttet sig en del siden sidst. Julie fulgte gravemaskinen med \u00f8jnene, mens hun stoppede \u00e9n af Mies nybagte klejner i munden.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDe er gode,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n

Mie nikkede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi laver dem hvert \u00e5r,\u201d fortalte hun.<\/p>\n\n\n\n

Julie greb sig selv i at \u00f8nske, at det var hendes familie, der havde s\u00e5dan en tradition. Hun gumlede aggressivt p\u00e5 klejnen og s\u00e5 ned mod byggepladsen. Cirka 100 meter bag ved gravemaskinerne gik nogle arbejdere og lagde r\u00f8rene ned i renden.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGad vide, hvorn\u00e5r, der kommer gas i,\u201d grundede Alex.<\/p>\n\n\n\n

\u201dIkke med det samme,\u201d sagde Henrik. \u201dMen det er noget med, at de tester den engang imellem. Alts\u00e5, om det hele holder t\u00e6t og s\u00e5dan. Jeg l\u00e6ste om det i avisen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie tog en slurk af sin varme kakao. Hun ville \u00f8nske, at hun kunne blive herude sammen med sine venner, indtil solen stod op. Bare sidde og h\u00f8re dem snakke, drikke kakao og spise klejner. Hun sk\u00e6vede til uret p\u00e5 mobilen og sukkede. Hun kunne ikke blive l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n

Pludselig blev luften fl\u00e6nget af en h\u00f8j buldren. De fire venner faldt om i sandet og holdt sig desperat for \u00f8rerne. Det l\u00f8d som et tordenbrag, men lyden blev bare ved og ved. Jorden rystede under dem.<\/p>\n\n\n\n

Julie kravlede frem til kanten af klitten og s\u00e5 ned, netop som jorden \u00e5bnede sig, og den store gravemaskine tippede forover. Store spr\u00e6kker skar jorden op i alle retninger s\u00e5 det lignede en sort stjerne. Menneskerne styrtede rundt som sm\u00e5, skr\u00e6kslagne myrer.<\/p>\n\n\n\n

Et \u00f8jeblik stod gravemaskinen helt stille med forenden nede i dybet. Julie, Alex, Henrik og Mie stod alle p\u00e5 h\u00e6nder og kn\u00e6 og stirrede p\u00e5 den med tilbageholdt \u00e5ndedr\u00e6t. Ingen af dem turde sige noget. S\u00e5 br\u00f8lede jorden en sidste gang, og gravemaskinen forsvandt fra overfladen ned i m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n

En grum stilhed s\u00e6nkede sig. Julie tumlede bagl\u00e6ns v\u00e6k fra kanten. Det ringede for hendes \u00f8rer, og hun havde sand i \u00f8jnene og i halsen. Alex hostede og hev efter vejret.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad i alverden skete der?\u201d udbr\u00f8d Mie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDer \u2026 der m\u00e5 have v\u00e6ret en underjordisk hule,\u201d hostede Julie.<\/p>\n\n\n\n

De kunne h\u00f8re fjerne r\u00e5b og lyden af biler nede fra byggepladsen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg vil gerne hjem nu,\u201d klynkede Henrik.<\/p>\n\n\n\n

Julie nikkede. Hun rejste sig op og vaklede et par skridt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dLad os komme afsted,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n

De begyndte at g\u00e5, mens de st\u00f8ttede sig til hinanden. Ingen af dem sagde et ord. Julie l\u00e6ngtes pludselig efter sin far og plantagen \u2013 ja, selv sin storebror Christian savnede hun i det \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n

R\u00e5bene fra byggepladsen var forstummet, og pladsen var d\u00f8dstille. Pludselig rejste en h\u00f8j, hvinende lyd sig fra hullet, som et kor af tusinde ustemte violiner. Julie og de andre faldt igen til jorden og pressede h\u00e6nderne mod \u00f8rerne.<\/p>\n\n\n\n

Henrik skreg.<\/p>\n\n\n\n

Skrig, <\/em>t\u00e6nkte Julie forf\u00e6rdet. Det var d\u00e9t, lyden l\u00f8d som. Et klagekor af hjertesk\u00e6rende, dyriske skrig, der tr\u00e6ngte sig ind i hendes \u00f8rer og fik hendes knogler til at dirre.<\/p>\n\n\n\n

Alex rejste sig op, stadig med h\u00e6nderne for \u00f8rerne. Hans ansigt var hvidt som et lagen, og r\u00e6dslen skinnede i hans \u00f8jne. Han vendte sig om og styrtede ned ad bakken, tilbage mod cyklerne. Julie kom besv\u00e6ret p\u00e5 benene og fulgte med, det samme gjorde de andre.<\/p>\n\n\n\n

Mens de l\u00f8b, trak lyden sig tilbage som en b\u00f8lge, der var skyllet ind over klitterne. Julie gispede lettet og bek\u00e6mpede klumpen i halsen.<\/p>\n\n\n\n

De n\u00e5ede ned til cyklerne og stod et \u00f8jeblik og pustede ud. Julie s\u00e5 rundt p\u00e5 de andre. Henrik havde striber af t\u00e5rer p\u00e5 kinderne. Mie holdt om sig selv, og Alex stirrede ud i luften med den samme r\u00e6dsel i \u00f8jnene som f\u00f8r. Hun kiggede p\u00e5 sin cykel, men hun rystede s\u00e5 meget over hele kroppen, at hun ikke kunne forestille sig at cykle p\u00e5 den. Til sidst rakte hun ud efter styret og begyndte at tr\u00e6kke. De andre fulgte efter hende.<\/p>\n\n\n\n

Det var en lang tur hjem. Ingen af dem havde lyst til at sige noget, heller ikke Julie. Da hun endelig kunne se lyset i g\u00e5rdspladsen og husets gule mure, v\u00e6ldede t\u00e5rerne op i hendes \u00f8jne. Hun vendte sig og s\u00e5 p\u00e5 de andre. De s\u00e5 yngre ud, end de var \u2013 som sm\u00e5 b\u00f8rn, der savnede deres mor og far. Det var ogs\u00e5 pr\u00e6cis s\u00e5dan, hun f\u00f8lte sig.<\/p>\n\n\n\n

Mie kravlede op p\u00e5 sin cykel, og de to drenge gjorde det samme. Julie skyndte sig op ad trappen. Varmen slog imod hende, da hun \u00e5bnede d\u00f8ren. Hun halvvejs faldt ind i gangen og landede p\u00e5 den stive sivm\u00e5tte. Hun greb fat i den og knugede den krampagtigt mellem sine fingre.<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5, d\u00e9r er du,\u201d sagde Jes. \u201dJeg var netop p\u00e5 vej ud.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie s\u00e5 op p\u00e5 sin far. Jes\u2019 smil falmede, da han s\u00e5 hendes ansigt, og han sp\u00e6rrede chokeret \u00f8jnene op.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJamen \u2026 Julie! Hvad er der dog sket?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Bekymringen i hendes fars stemme fik Julie til at hulke ukontrolleret. T\u00e5rerne trillede ned ad hendes kinder og landede p\u00e5 gulvet foran hende. Jes trak hende op fra gulvet og holdt hende ind til sig.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSchh,\u201d sagde han med sin varme stemme. \u201dDet er okay. Du er okay nu. Hvad er der dog sket?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie lukkede \u00f8jnene og m\u00e6rkede, hvordan hun blev helt slap i hans favn. Mindet om det store brag, gravemaskinen og det h\u00f8je skrig gled i baggrunden, som om et gardin blev trukket for. Jes tog forsigtigt strikhuen og vanterne af hende og lagde dem p\u00e5 den varme radiator.<\/p>\n\n\n\n

\u201dKom,\u201d sagde han. \u201dS\u00e5 varmer jeg noget vand til te.\u201d<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Klaus v\u00e5gnede med et s\u00e6t, da en eller anden hamrede meget insisterende p\u00e5 d\u00f8ren. Han famlede efter fjernbetjeningen og fik slukket for fjernsynet \u2013 han m\u00e5tte v\u00e6re faldet i s\u00f8vn i l\u00e6nestolen igen.<\/p>\n\n\n\n

Den h\u00f8jlydte banken fortsatte. Klaus vrissede misforn\u00f8jet og kom besv\u00e6ret p\u00e5 benene. Han sk\u00e6vede til uret. Klokken var lidt i otte. Hvem i alverden forstyrrer en gammel mand s\u00e5 sent om aftenen? <\/em>t\u00e6nkte han. S\u00e5 kom han til at t\u00e6nke p\u00e5 Jan Godtfredsen og GasEnergi, og han rettede skyndsomt p\u00e5 sit t\u00f8j og sit h\u00e5r, f\u00f8r han \u00e5bnede d\u00f8ren, dog uden at fjerne sikkerhedsk\u00e6den.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvem d\u00e9r?\u201d sagde han h\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n

Det var ikke politiet. Til geng\u00e6ld var det faktisk Jan Godtfredsens smalle hoved med det glatredte, nu lettere vindbl\u00e6ste h\u00e5r, der viste sig i spr\u00e6kken.<\/p>\n\n\n\n

\u201dLuk d\u00f8ren op, Klaus,\u201d kommanderede han. \u201dJeg er n\u00f8dt til at tale med dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus skjulte et lille smil i sk\u00e6gget.<\/p>\n\n\n\n

\u201dUnder ingen omst\u00e6ndigheder,\u201d brummede han. \u201dJeg lukker ikke nogen ind efter m\u00f8rkets frembrud.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dKlaus,\u201d st\u00f8nnede Jan.<\/p>\n\n\n\n

Klaus unders\u00f8gte Jans ansigt. Lyset fra stuen oplyste furerne omkring Jans \u00f8jne og fik det til at se ud, som om manden ikke havde sovet i flere d\u00f8gn. Eller ogs\u00e5 havde han bare haft en rigtig h\u00e5rd aften.<\/p>\n\n\n\n

\u201dKlaus, hvad har du gjort?\u201d fortsatte han.<\/p>\n\n\n\n

Der var alvor i hans stemme. Og noget andet,<\/em> t\u00e6nkte Klaus. Angst, m\u00e5ske. <\/em>Det begyndte langsomt at d\u00e6mre for ham, hvad der nok var sket.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg ved ikke, hvad du taler om,\u201d svarede han. \u201dJeg har ikke gjort noget.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jan bankede sin h\u00e5ndflade mod d\u00f8ren lige ud for Klaus\u2019 ansigt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er alvor det her, Klaus!\u201d r\u00e5bte han. \u201dMennesker er kommet til skade! En hel gravemaskine forsvandt ned under jorden!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus m\u00e6rkede en hul fornemmelse af sejr blandet med sorg brede sig i brystet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dAh,\u201d sagde han stille. \u201dS\u00e5 er det alts\u00e5 sket.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jan pressede sit ansigt op mod spr\u00e6kken i d\u00f8ren. Sikkerhedsk\u00e6den sp\u00e6ndtes med et h\u00e5rdt sm\u00e6ld.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad har du gjort?\u201d snerrede han. \u201dVar det spr\u00e6ngstoffer? Hvor har du f\u00e5et det fra? Hvad?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus greb fat i hans krave gennem spr\u00e6kken med sine krogede fingre.<\/p>\n\n\n\n

\u201dV\u00e6r nu ikke en t\u00e5be, Godtfredsen,\u201d sk\u00e6ldte han. \u201dFort\u00e6l mig, hvad der er sket.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jan fors\u00f8gte at tr\u00e6kke sig v\u00e6k, men Klaus\u2019 greb var urokkeligt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dFort\u00e6l!\u201d kommanderede Klaus og bankede Jans hoved mod spr\u00e6kken.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg \u2026 jeg kender ikke detaljerne,\u201d r\u00e5bte Jan, mens han stadig k\u00e6mpede for at komme tilbage p\u00e5 benene. \u201dJorden \u00e5bnede sig pludseligt, det er alt, jeg ved \u2026 Av! Slip mig s\u00e5!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus slap ham, og han tumlede et par skridt bagud, rettede sig op og sundede sig et par sekunder.<\/p>\n\n\n\n

\u201dEr det alt?\u201d r\u00e5bte Klaus hurtigt. \u201dSkete der ikke mere?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dMere?\u201d spyttede Jan vantro. \u201dDet er rigeligt! Er du klar over, hvad det vil koste at udbedre?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus \u00e5ndede lettet op. Hans fingre k\u00e6rtegnede \u2019Nox Dryadalis\u2019-medaljonen i lommen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI er ikke engang begyndt at f\u00e5 problemer endnu,\u201d sagde han m\u00f8rkt.<\/p>\n\n\n\n

Jan gik frem mod spr\u00e6kken igen. Denne gang s\u00e5 han mere fattet ud.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad end, du har planlagt, Klaus\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dStop med at tale, som om der er mig, der er jeres problem,\u201d bj\u00e6ffede Klaus. \u201dJeg advarede dig mod at grave igennem Frevsinge Enge. Hvad der sker nu, er dit ansvar.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jan b\u00f8rstede sin frakke. Klaus kunne se, at hans fingre rystede af kulde.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad taler du om?\u201d sukkede han irriteret.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDu ville ikke tro mig, hvis jeg fortalte dig det,\u201d brummede Klaus. \u201dMen du finder ud af det. Det g\u00f8r I alle.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg sv\u00e6rger,\u201d hv\u00e6sede Jan. \u201dJeg g\u00e5r til politiet! Du slipper ikke ustraffet fra det her!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus slog en h\u00e6s latter op.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad vil du fort\u00e6lle dem? At en sygelig, gammel mand sp\u00e6nder ben for et byggeprojekt til flere milliarder? Tror du virkelig, at politiet k\u00f8ber den?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jans blik flakkede. Hans h\u00e5r strittede i alle retninger nu, men han l\u00f8ftede ikke engang h\u00e6nderne for at glatte det. Klaus stak hovedet helt hen til spr\u00e6kken.<\/p>\n\n\n\n

\u201dTag hjem, Jan,\u201d sagde han skadefro. \u201dDu har ikke mere at g\u00f8re her.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han sm\u00e6kkede d\u00f8ren i og drejede l\u00e5sen. Stuen var pludselig uhyggeligt stille, og situationens alvor begyndte langsomt at g\u00e5 op for ham. Og han var klar over, at selvom GasEnergi var skyld i problemet, var det hans ansvar at rydde op efter dem. Han vidste bare ikke hvordan.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg m\u00e5 g\u00f8re noget<\/em>,\u201d sagde han ud i luften.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 trak han i det skjulte h\u00e5ndtag og gik atter ned ad trappen til k\u00e6lderen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Julie sad ved bordet og gumlede p\u00e5 et stykke kn\u00e6kbr\u00f8d, da Jes kom ind og smed sine mudrede st\u00f8vler i gangen. Hans kinder blussede efter arbejdet i kulden. \u201dAllerede hjemme?\u201d sagde han og smilede til hende, da han kom ud i k\u00f8kkenet. \u201dMmm,\u201d sagde Julie. \u201dMen jeg skal snart afsted igen.\u201d Jes \u00e5bnede k\u00f8leskabet og… L\u00e6s mere Onsdag d. 6\/12: Velkommen igen, Guds engle sm\u00e5<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":7,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-248","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/248","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=248"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/248\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":250,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/248\/revisions\/250"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=248"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}