{"id":244,"date":"2023-12-05T00:01:00","date_gmt":"2023-12-05T00:01:00","guid":{"rendered":"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/?page_id=244"},"modified":"2023-11-30T19:33:23","modified_gmt":"2023-11-30T19:33:23","slug":"tirsdag-d-5-12-jeg-saa-julemanden-kysse-mor","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/natnisserne-vender-tilbage\/tirsdag-d-5-12-jeg-saa-julemanden-kysse-mor\/","title":{"rendered":"Tirsdag d. 5\/12: Jeg s\u00e5 julemanden kysse mor"},"content":{"rendered":"\n

\u201dDe f\u00f8rste historier om nisser i Danmark blev skrevet ned helt tilbage i 1823,\u201d fortsatte l\u00e6reren oppe fra sin plads ved tavlen. \u201dDet betyder, at vi i \u00e5r markerer det officielle 200-\u00e5rs jubil\u00e6um for nissernes historie i Danmark,\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie k\u00e6mpede for at holde \u00f8jnene \u00e5bne. At sjoske rundt i plantagens dynd i det sene aftentimer hjalp ikke p\u00e5 hendes koncentration i skolen. Hun s\u00e5 op p\u00e5 uret. De var i gang med sidste time for i dag, men der var stadig alt for l\u00e6nge til, at klokken ringede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGodt,\u201d fortsatte l\u00e6reren. \u201dG\u00e5 sammen i jeres grupper og snak om det, I har l\u00e6st til i dag.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Eleverne begyndte at skramle med stolene, og Julie sukkede taknemmeligt. Hun rejse sig og tog sin notesbog og nissebogen med. Henrik var allerede l\u00f8bet i forvejen for at sp\u00e6rre \u00e9n af sofa-\u00f8erne ude i f\u00e6llesomr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 I nyheder i g\u00e5r?\u201d sagde han ivrigt, da de alle fire var samlet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa,\u201d sagde Alex. \u201dS\u00e5 havde du ret i, at der var noget galt i g\u00e5r.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dGad vide, hvem det var, der gjorde det,\u201d grundede Mie.<\/p>\n\n\n\n

Julie s\u00e5 rundt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHar jeg misset noget?\u201d spurgte hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDer er blevet lavet h\u00e6rv\u00e6rk ude p\u00e5 byggepladsen,\u201d sagde Henrik. \u201dNatten til i g\u00e5r.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201d\u00c5h,\u201d udbr\u00f8d Julie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er sikkert milj\u00f8aktivister,\u201d sagde Alex.<\/p>\n\n\n\n

Der var ikke nogen af dem, der vidste nok om milj\u00f8aktivister til at sige ham imod, s\u00e5 de nikkede bare.<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5,\u201d sagde Mie og l\u00e6nede sig frem. \u201dHar I l\u00e6st stykket til i dag?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Henrik nikkede. Alex s\u00e5 ikke helt s\u00e5 selvsikker ud.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg blev ikke helt f\u00e6rdig,\u201d indr\u00f8mmede han.<\/p>\n\n\n\n

Julie s\u00e5 ned.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg faldt i s\u00f8vn s\u00e5dan \u2026 halvvejs, tror jeg,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n

I virkeligheden var det nok allerede p\u00e5 f\u00f8rste side, hun var faldet i s\u00f8vn, men det syntes hun var alt for pinligt at sige.<\/p>\n\n\n\n

\u201dIntet problem,\u201d sagde Mie. \u201dDet er mega let. Desuden, s\u00e5 minder det meget om den d\u00e9r julekalender \u2026 Med nissen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Alex h\u00e6vede et \u00f8jenbryn.<\/p>\n\n\n\n

\u201dWauw, Mie, virkelig? Den med nissen?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dAlex,\u201d vrissede Mie. \u201dGiv mig lige et sekund \u2026 Julehjertets hemmelighed hed den, s\u00e5 I ikke den?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5h ja,\u201d sagde Henrik og lyste op. \u201dDet er faktisk rigtigt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dSer I stadig julekalender?\u201d fniste Alex.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, og vi l\u00e6ser ogs\u00e5 vores lektier,\u201d sagde Henrik spydigt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dOkay,\u201d sagde Mie og l\u00e6nede sig frem. \u201dJulie, du skriver. Du har den p\u00e6neste h\u00e5ndskrift.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie nikkede og \u00e5bnede sin notesbog.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5. I gamle dage troede man p\u00e5, at der boede en nisse p\u00e5 hver eneste g\u00e5rd,\u201d fortalte Mie. \u201dNissen gemte sig p\u00e5 loftet eller i laden eller s\u00e5dan noget.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDen var ligesom \u2026 g\u00e5rdens beskytter,\u201d fortsatte Henrik. \u201dOg den havde magiske kr\u00e6fter.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Mie nikkede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, men man skulle holde sig gode venner med den,\u201d sagde hun. \u201dEllers s\u00e5 kunne der ske forf\u00e6rdelige ting.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dForf\u00e6rdelige ting?\u201d sagde Julie og kom til at t\u00e6nke p\u00e5 det dystre nissebillede, hun havde set i bogen.<\/p>\n\n\n\n

“Ja, hvis du ikke gav den gr\u00f8d, s\u00e5 blev nissen sur,\u201d huskede Alex. \u201dH\u00f8sten slog fejl, k\u00f8erne blev syge \u2026 alt s\u00e5dan noget.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie nikkede og skriblede flittigt ned i notesbogen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi f\u00e5r brug for nogle flere billeder,\u201d sagde Mie. \u201dJeg pr\u00f8ver lige at google i aften. Der er sikkert noget p\u00e5 nettet, vi kan bruge.\u201d<\/p>\n\n\n\n

De andre nikkede, netop som skoleklokken ringede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHallelujah,\u201d sukkede Alex.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSkal vi m\u00f8des efter skole?\u201d spurgte Henrik.<\/p>\n\n\n\n

\u201dIkke i dag,\u201d sagde Mie. \u201dVi skal koge klejner.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dI morgen s\u00e5?\u201d spurgte Henrik.<\/p>\n\n\n\n

De s\u00e5 alle sammen p\u00e5 Julie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dAlts\u00e5, jeg plejer jo ikke at arbejde hele<\/em> tiden,\u201d protesterede Julie. \u201dOg hvis jeg er ekstra flittig i dag, s\u00e5 giver min far mig helt sikkert lov.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dOg s\u00e5 m\u00e5 vi hellere lade v\u00e6re med at lave en strandvasker denne gang,\u201d sagde Alex og blinkede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dAftale,\u201d sagde Mie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dAftale,\u201d nikkede de andre.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Julie slyngede tasken over skulderen. Vinden udenfor var stadig lige s\u00e5 ubarmhjertig kold, som den havde v\u00e6ret om morgenen. Hun var p\u00e5 vej over legepladsen til cykelskurene, da hun h\u00f8rte en velkendt stemme.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJulie! Juhu! Herovre!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie stivnede. Hun f\u00f8lte et kort sus af gl\u00e6de efterfulgt af et smertefuldt stik i brystet, da minderne om det sidste halve \u00e5r kom tilbage til hende. Fornemmelsen var s\u00e5 st\u00e6rk, at det sitrede ud i fingrene.<\/p>\n\n\n\n

Hun vendte sig om og s\u00e5 sin mor komme imod sig, vinkende og smilende. S\u00e5dan havde hun v\u00e6ret lige siden, hun var flyttet fra dem og ind til Gyrsvilde Stationsby: Smilende. Som om hun ikke lige havde \u00f8delagt alting.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHej Julie, hvordan g\u00e5r det?\u201d sang hun, da hun n\u00e5ede over til hende.<\/p>\n\n\n\n

Hun duftede af lavendel og s\u00e6be, som hun plejede. Julie tr\u00e5dte et skridt tilbage.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad vil du, Maria?\u201d spurgte hun.<\/p>\n\n\n\n

Hun vidste, at hendes mor hadede, n\u00e5r Julie kaldte hende ved navn. Og det virkede ogs\u00e5 denne gang. Maria sukkede og str\u00f8g hende over armen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDu ved da godt, at du stadig kan kalde mig mor, Julie,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n

Julie trak p\u00e5 skuldrene.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg er p\u00e5 vej hjem, s\u00e5\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n

Maria nikkede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSelvf\u00f8lgelig. Hvordan g\u00e5r det p\u00e5 plantagen? Og hvordan g\u00e5r det med dig?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie undgik hendes blik. Det var ikke lige her, midt i skoleg\u00e5rden med den kolde vind i ryggen, at hun havde lyst til at kr\u00e6nge sit hjerte ud. Hvad forventede hendes mor, at hun skulle svare? At alt var okay? For det var det langt fra.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg har ellers f\u00e5et indrettet mig rigtig fint,\u201d sagde Maria og smilede begejstret. \u201dEn l\u00e6kker lejlighed, kan du tro! Og s\u00e5 endda lige over fitnesscenteret. Det kunne ikke v\u00e6re bedre! Jeg har altid sagt til Jes, at der var meget mere at komme efter her i Gyrsvilde, men han har vist altid v\u00e6ret forelsket i det gamle hus.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie bed t\u00e6nderne h\u00e5rdt sammen. Hendes mor havde ikke engang ventet ti sekunder, f\u00f8r hun var begyndt at tale om sig selv. Som om hun ikke rigtig bekymrede sig om, hvordan Julie havde det.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg smutter,\u201d sagde Julie vredt og drejede om p\u00e5 h\u00e6len.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJulie, vent!\u201d udbr\u00f8d Maria og tog noget frem fra tasken. \u201dJeg har noget til dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie standsede og s\u00e5 sig tilbage. Maria stod med en lille plastic\u00e6ske i h\u00e5nden. P\u00e5 l\u00e5get sad en etiket, hvorp\u00e5 der med svungne bogstaver stod: \u2019Karen Wolffs Brunkager\u2019. Hun rakte den frem mod Julie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHer er lidt julestemning til jer,\u201d sagde hun og blinkede.<\/p>\n\n\n\n

Julie stirrede p\u00e5 pakken med brunkager. Lige s\u00e5 l\u00e6nge hun kunne huske, havde julen v\u00e6ret noget, der skulle overst\u00e5s. Hele familien havde travlt, og der var hverken tid til juleklip, julekalender eller noget som helst.<\/p>\n\n\n\n

Men hendes mor havde altid bagt brunkager.<\/p>\n\n\n\n

Altid.<\/p>\n\n\n\n

Mindet om at komme ind ude fra den kolde plantage og blive m\u00f8dt af duften af brunkager var et af de eneste rigtig gode minder, hun havde fra december. Og mens hun stirrede p\u00e5 pakken med brunkager gik det op for hende, at det var endnu \u00e9n af de ting, der aldrig kom til at ske igen. Aldrig mere ville hun komme ind i huset til duften af nybagte brunkager.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg vil ikke have dem,\u201d r\u00e5bte hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJulie? Hvad er der i vejen?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie bakkede v\u00e6k fra hende.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er ikke det samme,\u201d klynkede hun. \u201dJeg vil ikke have dem.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Maria s\u00e5 forbl\u00f8ffet p\u00e5 hende.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJamen \u2026 hvis det er julestemning, du mangler, s\u00e5 kom hjem til mig en dag,\u201d fortsatte hun. \u201dMan kan se hele butiksgaden fra min lejlighed. Gyrsvilde deltager jo i konkurrencen om at blive byen med den bedste julestemning. Der er gran, julelys og julemusik over det hele.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDu forst\u00e5r det ikke,\u201d hulkede Julie.<\/p>\n\n\n\n

Med t\u00e5rerne br\u00e6ndende i \u00f8jenkrogene l\u00f8b hun ned til cykelstativerne og rev sin cykel ud p\u00e5 vejen uden at se sig tilbage.<\/p>\n\n\n\n

Den kolde vind p\u00e5 landevejen mellem Gyrsvilde Stationsby og S\u00f8ndre Frevsinge gjorde hende godt. Julie sn\u00f8ftede og t\u00f8rrede n\u00e6sen af i sit \u00e6rme. S\u00e5 fik hun en pludselig indskydelse, og hun bremsede og hev sin mobil frem. Hun trak en handske af og googlede ordene \u2019brunkager\u2019 og \u2019opskrift\u2019. Hvis hun ikke vil bage brunkager l\u00e6ngere, s\u00e5 vil jeg, <\/em>t\u00e6nkte hun st\u00e6digt. Det kan vel ikke v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

De havde allerede de fleste af ingredienserne derhjemme, m\u00e5ske bortset fra nelliker og kanel. Jeg kan tage forbi k\u00f8bmanden p\u00e5 vejen hjem<\/em>, t\u00e6nkte hun. S\u00e5 sprang hun op p\u00e5 cyklen igen og fortsatte ud mod kysten og S\u00f8ndre Frevsinge.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Klaus stirrede ud ad vinduet. M\u00f8rket var for l\u00e6ngst faldet p\u00e5, og den sidste bil var k\u00f8rt hjem fra byggepladsen. Bag ham k\u00f8rte fjernsynet lystigt videre.<\/p>\n\n\n\n

Han gled tilbage i l\u00e6nestolen. Det lod til, at Jan Godtfredsen havde holdt sit ord og ikke sagt noget til politiet om hans rolle i sabotagen p\u00e5 byggepladsen. Desv\u00e6rre var det lykkedes dem at f\u00e5 gang i maskinerne i dag, og udgravningen var fortsat frem mod Frevsinge Enge.<\/p>\n\n\n\n

Klaus fandt \u2019Nox Dryadalis\u2019-medaljonen frem fra lommen og vendte den mellem fingrene. Jeg kan ikke give op nu,<\/em> t\u00e6nkte han.<\/p>\n\n\n\n

Klokken havde passeret ti om aftenen. Klaus rejste sig, slyngede sin lange frakke omkring sig, tog tasken med v\u00e6rkt\u00f8jet og forsvandt ud ad d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n

Lommelygtens lille cirkel af lys flakkede hen over grusstien. Klaus sk\u00e6rmede hovedet for vinden med den ene arm. Han vidste, at han k\u00e6mpede en h\u00e5bl\u00f8s kamp. Men han kunne ikke stoppe.<\/p>\n\n\n\n

Han drejede om hj\u00f8rnet og blev overrasket over at se lys i det fjerne. Det lignede, at det kom fra byggepladsen. Den foreg\u00e5ende nat havde der v\u00e6ret b\u00e6lgm\u00f8rkt dernede p\u00e5 dette tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Langsomt n\u00e6rmede han sig, til han kunne se, hvad der foregik. I hvert hj\u00f8rne af indhegningen var der rejst en mast, hvorfra en stor projekt\u00f8r skinnede ned og oplyste pladsen. Ved siden af projekt\u00f8rerne sad en lille, m\u00f8rk kasse, der havde sit sorte \u00f8je rettet mod hegnet og maskinerne.<\/p>\n\n\n\n

Overv\u00e5gningskameraer, <\/em>t\u00e6nkte Klaus. Forbandet!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Han gik form\u00e5lsl\u00f8st frem og tilbage p\u00e5 stien, i beh\u00f8rig afstand for at undg\u00e5 at blive set. Det tidligere hul i hegnet var lappet og oplyst fra flere sider. Renden til gaslinjen havde bev\u00e6get sig endnu t\u00e6ttere p\u00e5 Frevsinge Enge. Det ville ikke tage dem mere end en dag at n\u00e5 derhen nu.<\/p>\n\n\n\n

\u201dForbandet,\u201d mumlede han igen.<\/p>\n\n\n\n

Til sidst vendte han om og traskede hjemad. Der er ikke mere, jeg kan g\u00f8re, <\/em>t\u00e6nkte han nedtrykt. De ligger, som de har redt. Nu f\u00e5r de konsekvenserne at f\u00f8le.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber bare, at vi har midlerne til at bek\u00e6mpe det, der kommer.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201dDe f\u00f8rste historier om nisser i Danmark blev skrevet ned helt tilbage i 1823,\u201d fortsatte l\u00e6reren oppe fra sin plads ved tavlen. \u201dDet betyder, at vi i \u00e5r markerer det officielle 200-\u00e5rs jubil\u00e6um for nissernes historie i Danmark,\u201d Julie k\u00e6mpede for at holde \u00f8jnene \u00e5bne. At sjoske rundt i plantagens dynd i det sene aftentimer… L\u00e6s mere Tirsdag d. 5\/12: Jeg s\u00e5 julemanden kysse mor<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":6,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-244","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/244","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=244"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/244\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":247,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/244\/revisions\/247"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=244"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}