![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-7.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nJulie gled ned p\u00e5 s\u00e6det bag sit bord i klasselokalet. Rundt om hende var der den s\u00e6dvanlige morgenlarm fra hendes klassekammerater, der tog overt\u00f8jet af, fandt b\u00f8ger frem, og snakkede h\u00f8jlydt med hinanden.<\/p>\n\n\n\n
Hun udst\u00f8dte et lettelsens suk og sank tilbage mod stoleryggen. Skolen havde aldrig f\u00f8ltes som et fristed f\u00f8r, men det gjorde den lige nu. Her var alting, som det plejede at v\u00e6re. Bare tanken om, at hun skulle hjem og hj\u00e6lpe til i plantagen fik hendes hoved til at dunke i protest.<\/p>\n\n\n\n
Et dask p\u00e5 skulderen fik hende til at se op. Alex smilede sk\u00e6lmsk til hende.<\/p>\n\n\n\n
\u201dFik du ogs\u00e5 stuearrest? For Strandvaskeren?\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n
Julie trak p\u00e5 skuldrene.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg fik sk\u00e6ldud,\u201d sagde hun fladt.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHar du glemt, at Julie har stuearrest hele december?\u201d spurgte Mie og satte sig ned ved siden af hende.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJulie, du ligner lort,\u201d sagde hun ligeud. \u201dEr du okay?\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg har det fint,\u201d sagde Julie afv\u00e6rgende.<\/p>\n\n\n\n
Henrik br\u00f8d stilheden ved at storme ind, stadig med jakken p\u00e5 og tasken over skulderen. Han s\u00e5 meget \u00e6ngstelig ud.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvad nu?\u201d udbr\u00f8d Julie, glad for ikke l\u00e6ngere at v\u00e6re centrum for alles opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n
\u201dNu er det sket,\u201d klynkede han. \u201dNu er vi g\u00e5et over stregen. Der er k\u00f8rt store biler til og fra stranden hele<\/em> morgenen. De k\u00f8rer lige forbi vores k\u00f8kkenvindue.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han vred sine h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n \u201dTror I, at de \u2026 At de tror, at der er en rigtig seriemorder? For s\u00e5 f\u00e5r jeg alts\u00e5 stuearrest i et helt \u00e5r!\u201d<\/p>\n\n\n\n Alex tyssede p\u00e5 Henrik.<\/p>\n\n\n\n \u201dSelvf\u00f8lgelig ikke,\u201d sagde han. \u201dMin far var allerede ude og fjerne st\u00f8vlen i g\u00e5r formiddags. Der er ikke noget tilbage.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDet m\u00e5 v\u00e6re folk, der skal ud og arbejde p\u00e5 r\u00f8rledningen,\u201d sagde Mie.<\/p>\n\n\n\n Henrik rystede p\u00e5 hovedet.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er alts\u00e5 ikke normalt,\u201d protesterede han. \u201dJeg ved pr\u00e6cis, hvilke biler, der plejer at komme forbi. Jeg sidder altid og spiser morgenmad, n\u00e5r de m\u00f8der p\u00e5 arbejde.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 er der m\u00e5ske inspektion?\u201d g\u00e6ttede Julie. \u201dEller er det statsministeren, der skal ud og give interview \u2019on site\u2019?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDer er ikke noget at v\u00e6re bange for,\u201d forsikrede Alex.<\/p>\n\n\n\n Julie s\u00e5 op, netop som deres danskl\u00e6rer tr\u00e5dte ind i lokalet. Hun havde en stak b\u00f8ger med. Eleverne skyndte sig at finde deres pladser.<\/p>\n\n\n\n \u201dGodmorgen,\u201d sagde hun og smilede ud over dem. \u201dOg tak for en hyggelig julehygge-dag i fredags. I dag starter vi vores december-projekt, som i \u00e5r hedder: Nisserne i den danske historie.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hun greb bogstakken og begyndte at dele dem ud.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi tager udgangspunkt i denne bog, men I m\u00e5 selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 bruge internettet. Bare husk jeres kildekritik,\u201d fortsatte hun.<\/p>\n\n\n\n Julie tog imod bogen. Der var et gammelt billede af en nisse p\u00e5 forsiden.<\/p>\n\n\n\n \u201dGodt,\u201d sagde l\u00e6reren, da hun var f\u00e6rdig med at dele ud. \u201dFind sammen i grupper. 3-4 elever i hver.\u201d<\/p>\n\n\n\n De sidste ord druknede i lyden af skrabende stole og b\u00f8rn, der talte i munden p\u00e5 hinanden for at komme med i den bedst mulige gruppe. Julie blev siddende. Alex, Henrik, Mie og hun sendte hinanden afm\u00e5lte nik, og s\u00e5 var det ligesom aftalt.<\/p>\n\n\n\n Julie bladrede langsomt igennem bogen for at se, om der var noget sp\u00e6ndende i den. Det var der som forventet ikke. Pludselig fangede hendes \u00f8jne noget m\u00f8rkt p\u00e5 \u00e9n af siderne. Det var et billede at en nisse, men ikke s\u00e5dan en nisse, som hun var vant til at se. Denne nisse s\u00e5 n\u00e6rmest \u2026 ond ud.<\/p>\n\n\n\n M\u00e6rkeligt, <\/em>t\u00e6nkte hun.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 sm\u00e6kkede hun bogen i og fulgte med de andre ud p\u00e5 gangen.<\/p>\n\n\n GasEnergis hoveds\u00e6de l\u00e5 p\u00e5 havnen i Esbjerg. Bygningen t\u00e5rnede sig op over fortovet, som om den pr\u00f8vede at virke intimiderende. Klaus fn\u00f8s og tr\u00e5dte op ad trinene til svingd\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n Indgangspartiet var str\u00f8mlinet og klinisk med sine hvide, blankpolerede fliser og nydelige, kvadratiske plantekasser med gr\u00f8nne planter. Der sad en sekret\u00e6r bag en bred, hvid skranke. Hun smilede til ham, da han n\u00e6rmede sig. Et smil, der mindede ham om Jutta henne fra k\u00f8bmanden i S\u00f8ndre Frevsinge. Venligt, men p\u00e5 den d\u00e9r upersonlige m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n \u201dVelkommen til GasEnergi. Har De en aftale, hr\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg skal tale med bestyrelsen,\u201d bj\u00e6ffede Klaus.<\/p>\n\n\n\n Smilet stivnede en smule i sekret\u00e6rens ansigt, men hun gjorde sig umage for ikke at lade sig p\u00e5virke.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe fleste bestyrelsesmedlemmer er udenbys i dag, desv\u00e6rre, hr\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus ignorerede hendes fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 at vide, hvad han hed.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er ligeglad med hvem, der er her og hvem, der ikke er,\u201d snerrede han. \u201dJeg skal tale med nogen, der kan tr\u00e6ffe nogle beslutninger. Pronto!\u201d<\/p>\n\n\n\n Da hun ikke reagerede, l\u00e6nede han sig ind over disken.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet, I har gang i her \u2026 Det er en fejltagelse af astronomisk st\u00f8rrelse. Er du godt klar over det? Det her er\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n Han afbr\u00f8d sig selv, da der kom nogen g\u00e5ende gennem svingd\u00f8ren. En mand i jakkes\u00e6t og frakke, som havde en attach\u00e9taske i den ene h\u00e5nd. Hans h\u00e5r var m\u00f8rkt og redt glat over til den ene side.<\/p>\n\n\n\n \u201dTina,\u201d hilste han og smilede til sekret\u00e6ren. \u201dEr der noget nyt fra byggepladsen?\u201d<\/p>\n\n\n\n Tina rystede p\u00e5 hovedet. Manden var nu kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at han fornemmede den trykkede stemning. Han vendte sig mod Klaus, som om han f\u00f8rst lige havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n \u201dGoddag, min gode mand. Er der noget, jeg kan hj\u00e6lpe med?\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n Klaus kneb \u00f8jnene sammen.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet kommer an p\u00e5, om du har stjerner nok p\u00e5 skuldrene til at tr\u00e6ffe nogle beslutninger,\u201d sagde han afm\u00e5lt.<\/p>\n\n\n\n Manden lo.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet skulle jeg mene,\u201d sagde han. \u201dHvad drejer det sig om?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dUdgravningen,\u201d fortsatte Klaus h\u00e6st. \u201dDet, I laver \u2026 Det er ikke lovligt. Der har v\u00e6ret en \u00e6ndring i planerne. En \u00e6ndring, der vil betyde enden for \u00e9t af vores naturreservater.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han stoppede et \u00f8jeblik for at hoste. Mandens smil var falmet, og han tog et blidt, men bestemt tag i Klaus\u2019 ene skulder.<\/p>\n\n\n\n \u201dKom med denne vej,\u201d sagde han med p\u00e5taget h\u00f8flighed.<\/p>\n\n\n\n Klaus blev ledt ind i et lille m\u00f8delokale ved siden af indgangshallen. Manden lukkede d\u00f8ren efter sig. Hans ansigt var alvorligt.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg ved ikke, hvad du har h\u00f8rt,\u201d begyndte han, \u201dmen alt, hvad vi foretager os sker i samarbejde med kommunen. Alt sammen fuldkommen lovligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dH\u00f8rt?\u201d fn\u00f8s Klaus. \u201dJeg har set. I er p\u00e5 vej lige ind i Frevsinge Enge. Et omr\u00e5de, der har v\u00e6ret fredet i n\u00e6sten hundrede \u00e5r! Et omr\u00e5de, som er kendt for at v\u00e6re \u00e9t af de sidste levesteder for nordisk \u00f8jentr\u00f8st og kyst-markave! V\u00e5r-kobj\u00e6lde og guldblomme!\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dH\u00f8r nu her,\u201d sukkede manden. \u201dVi har haft adskillige biologer ude og fink\u00e6mme omr\u00e5det. Der er ingenting at komme efter. Ja, det er et natursk\u00f8nt omr\u00e5de, men det kan det blive igen, efter\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDer er ikke noget efter,\u201d snerrede Klaus. \u201dI forst\u00e5r slet ikke, hvor alvorligt det er! I kan ikke grave igennem Frevsinge Enge!\u201d<\/p>\n\n\n\n Manden sendte ham et medlidende smil.<\/p>\n\n\n\n \u201dH\u00f8r \u2026 Klaus, er det ikke?\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus stoppede op med et s\u00e6t. Han var sikker p\u00e5, at han ikke havde sagt sit navn. S\u00e5 hvor i alverden kendte manden det fra?<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg forst\u00e5r godt, at du pr\u00f8ver at beskytte omr\u00e5det,\u201d fortsatte manden. \u201dDu har altid boet lige ved siden af, har du ikke? Jeg er selv vokset op i S\u00f8ndre Frevsinge, og Frevsinge Enge er et smukt sted. Jeg lover dig, at omr\u00e5det nok skal komme sig igen. Vi har metoder til at lave s\u00e5 lille et aftryk som muligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han lagde en h\u00e5nd p\u00e5 Klaus\u2019 skulder.<\/p>\n\n\n\n \u201dNogle gange er man n\u00f8dt til at g\u00f8re plads for udviklingen,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n Klaus var blevet t\u00f8r i halsen. Han havde ikke regnet med, at nogen ville kende ham her. Han fik \u00f8je p\u00e5 det guldkantede navneskilt, der sad fast i mandens skjorte. \u2019Jan Godtfredsen\u2019, stod der p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n \u201dGodtfredsen,\u201d gispede Klaus.<\/p>\n\n\n\n Han rev sig l\u00f8s af mandens greb.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu er Kurt Godtfredsens bror,\u201d r\u00e5bte han. \u201dDen griske f\u00e5reavler! S\u00e5 forst\u00e5r jeg bedre. Jeg forst\u00e5r det hele nu. En hemmelig aftale med dig, og s\u00e5 f\u00e5r den store Kurt Godtfredsen alt, hvad han peger p\u00e5, er det s\u00e5dan, det er?\u201d<\/p>\n\n\n\n Jan rakte ud efter ham, men Klaus flygtede om p\u00e5 den anden side af bordet.<\/p>\n\n\n\n \u201dKurt Godtfredsen ville s\u00e6lge sin bedstemor, hvis han kunne,\u201d r\u00e5bte han.<\/p>\n\n\n\n Jan rettede sig op. Der var et iskoldt glimt i hans bl\u00e5 \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n \u201dNu stopper du, Klaus,\u201d advarede han. \u201dEllers er jeg tvunget til at\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dAt hvad?\u201d<\/p>\n\n\n\n Jan \u00e5bnede sin attach\u00e9taske uden at tage \u00f8jnene fra Klaus. Han trak en mappe med billeder op af den og smed den p\u00e5 bordet.<\/p>\n\n\n\n \u201dDer har \u00e5benbart v\u00e6ret sabotage ude p\u00e5 byggepladsen i nat,\u201d sagde han langsomt. \u201dGerningsmanden har klippet sig vej gennem hegnet og sk\u00e5ret ledninger over p\u00e5 alle gravemaskinerne.\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus sk\u00e6vede til billederne.<\/p>\n\n\n\n \u201dMan f\u00e5r som fortjent,\u201d brummede han.<\/p>\n\n\n\n Jan sm\u00e6kkede h\u00e5ndfladerne i bordet.<\/p>\n\n\n\n \u201dT\u00e6nk, hvis de skulle f\u00e5 nys om, at der boede en modstander af projektet et stenkast fra byggepladsen? En modstander, som oven i k\u00f8bet har v\u00e6ret maskinf\u00f8rer, da han var ung og derfor ved alt om gravemaskiner og deres ledninger?\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus stirrede ham i \u00f8jnene med tilk\u00e6mpet ro.<\/p>\n\n\n\n \u201dI har ikke noget p\u00e5 mig,\u201d snappede han.<\/p>\n\n\n\n Et triumferende smil bredte sig i Jans ansigt.<\/p>\n\n\n\n \u201dEr du helt sikker p\u00e5 det, Klaus? Der skal ikke meget til, ved du nok \u2026 Et fingeraftryk p\u00e5 gravemaskinen \u2026 Et stykke afrevet stof \u2026 Ja, alene mistanken vil v\u00e6re nok til at sende politiet ud for at ransage dit hus. Gad vide, hvad de vil finde derude?\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus m\u00e6rkede sveden pible ned ad nakken p\u00e5 ham, til kraven p\u00e5 hans skjorte blev helt fugtig. Jan holdt en kunstpause for at lade konsekvenserne synke ind. S\u00e5 lagde han ansigtet i mere im\u00f8dekommende folder.<\/p>\n\n\n\n \u201dTag hjem, Klaus,\u201d bad han. \u201dJeg lover, at jeg ikke siger noget. Men du er n\u00f8dt til at lade sagen med Frevsinge Enge ligge nu. For vores alles skyld.\u201d<\/p>\n\n\n\n Klaus stod og stirrede p\u00e5 v\u00e6ggen bag Jan s\u00e5 l\u00e6nge, at Jan blev til en udflydende, m\u00f8rk klat i randen af hans synsfelt. Han pr\u00f8vede desperat at finde p\u00e5 en n\u00f8dplan, men han havde ingen id\u00e9er. Ingen som helst. Det eneste, han kunne t\u00e6nke p\u00e5, var hvor klinisk hvidt, der var over det hele. S\u00e5 hvidt, at det skar i \u00f8jnene.Klaus hostede og vaklede, da Jan bev\u00e6gede sig om p\u00e5 den anden side af bordet og greb fat i ham.<\/p>\n\n\n\n \u201dLad mig v\u00e6re,\u201d bj\u00e6ffede Klaus. \u201dSlip mig, din keltring!\u201d<\/p>\n\n\n\n Han lagde v\u00e6gten i den ene skulder og sendte den ind mellem Jans ribben. Jan gispede, overrasket over den gamle mands styrke.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg kan g\u00e5 selv,\u201d sagde Klaus og marcherede hen mod d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n Han skyndte sig ud af bygningen og ned ad gaden s\u00e5 hurtigt, hans ben kunne b\u00e6re ham. Da han havde rundet det f\u00f8rste hj\u00f8rne, l\u00e6nede han sig op ad muren og gispede efter vejret.<\/p>\n\n\n\n \u201dFord\u00f8mt,\u201d mumlede han, mens han duppede panden med et lommet\u00f8rkl\u00e6de. \u201dFord\u00f8mt.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Klokken var otte, da Klaus tog bussen fra S\u00f8ndre Frevsinge til Gyrsvilde Stationsby. Han var faldet om p\u00e5 sengen af tr\u00e6thed, da han kom hjem fra byggepladsen den foreg\u00e5ende nat, og han havde overh\u00f8rt sine f\u00f8rste fire alarmer. Det var f\u00f8rst, da Frank begyndte at g\u00f8, at han v\u00e5gnede. P\u00e5 stationen steg han p\u00e5 toget… L\u00e6s mere Mandag d. 4\/12: Julebudet til dem, der bygge<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-240","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/240","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=240"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/240\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":243,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/240\/revisions\/243"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=240"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-6.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n