{"id":235,"date":"2023-12-03T00:01:00","date_gmt":"2023-12-03T00:01:00","guid":{"rendered":"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/?page_id=235"},"modified":"2023-11-30T19:24:28","modified_gmt":"2023-11-30T19:24:28","slug":"soendag-d-3-12-nu-taender-vi-det-foerste-lys","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/natnisserne-vender-tilbage\/soendag-d-3-12-nu-taender-vi-det-foerste-lys\/","title":{"rendered":"S\u00f8ndag d. 3\/12: Nu t\u00e6nder vi det f\u00f8rste lys"},"content":{"rendered":"\n

S\u00f8ndagen var heldigvis lidt mere stille end l\u00f8rdagen, n\u00e5r det kom til antallet af kunder i familien Froms juletr\u00e6splantage. Frokosten blev indtaget indenfor til en forandring, og Julie n\u00f8d n\u00e6sten duften af den varme jule-te.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDer er godt salg i pyntegran i dag,\u201d sagde hun, da de alle sad om bordet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er da klart,\u201d sagde Christian t\u00f8rt. \u201dDet er jo f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent i dag. De skal sikkert lave adventskranse alle sammen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie skulede til ham. Hun kunne ikke lide hans tone. Det var, som om han ikke kunne sige noget til hende, uden at det var et angreb.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg ved da godt, hvilken dag, det er i dag,\u201d sagde hun tv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

Jes\u2019 mobil ringede, og han rejste sig for at svare. Christian snuppede en skive rugbr\u00f8d mere. Julie lagde m\u00e6rke til, at hans h\u00e6nder rystede af anstrengelse. Hun tog en bid af sit br\u00f8d og tjekkede sin egen mobil under bordet. Der var kommet en besked fra Mie. Busted<\/em>, stod der, efterfulgt af en grine-smiley. Julie h\u00e6vede forvirret \u00f8jenbrynene, men pakkede hurtigt mobilen v\u00e6k igen, da Jes kom tilbage i k\u00f8kkenet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJulie,\u201d sukkede han. \u201dIkke nu igen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie kunne h\u00f8re tr\u00e6theden i sin fars stemme.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad mener du, far?\u201d spurgte hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDu ved udm\u00e6rket godt, hvad jeg mener,\u201d fortsatte Jes og satte sig ned. \u201dDu og dine venner skal alts\u00e5 stoppe med at lave de numre nede ved stranden.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det begyndte at d\u00e6mre for Julie, hvad det var, samtalen drejede sig om. Jes viftede med sin mobil.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet var Erna i telefonen. Hun og Hetty fik sig et chok her til morgen, da de skulle ned og vinterbade. Du ved, at de ikke bryder sig om jeres strand-morder-hvad-det-nu-er.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Strandvaskeren<\/em>, t\u00e6nkte Julie, men hun vidste bedre end at rette p\u00e5 sin far lige nu.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMord er ikke noget, man skal g\u00f8re grin med,\u201d sagde Jes. \u201dFor ikke at tale om, at det er andre folks t\u00f8j, I leger med. Har I t\u00e6nkt over det?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie stirrede ned i bordet, mens hun ventede p\u00e5, at hendes far var f\u00e6rdig med sin enetale. Hendes blik faldt p\u00e5 det halvspiste rugbr\u00f8d p\u00e5 hendes tallerken, og hun overvejede, om han ville blive mere sur, hvis hun tog en bid af det, mens han talte.<\/p>\n\n\n\n

Til sidst sukkede Jes og sagde:<\/p>\n\n\n\n

\u201dAlts\u00e5, hvis I ikke kan stoppe med det, s\u00e5 kan I ikke tage ned til stranden alene l\u00e6ngere. Det troede jeg ellers, at I var gamle nok til efterh\u00e5nden.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dUndskyld, far,\u201d sagde Julie.<\/p>\n\n\n\n

Jes trak p\u00e5 skuldrene.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, jeg kan ikke give dig stuearrest, for jeg har brug for dig udenfor. S\u00e5 jeg h\u00e5ber, at du har forst\u00e5et det.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han smed den sidste bid af sin mad ind i munden og rejste sig.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGodt, team. Ti minutter,\u201d sagde han og gik.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Langt senere kunne Julie endelig snuppe et hurtigt bad og d\u00e6kke p\u00e5 bordet til en gang sen aftensmad. Hun skyndte sig at tr\u00e6kke i t\u00f8jet. Der ville g\u00e5 et par minutter endnu, f\u00f8r hendes far og storebror ogs\u00e5 var klar, og den tid ville hun udnytte.<\/p>\n\n\n\n

Hele eftermiddagen havde hun brugt sine ledige minutter p\u00e5 at snuppe granrester fra jorden og binde dem sammen til noget, der lignede en adventskrans. Hun var stadig ikke helt sikker p\u00e5, hvorfor hun havde gjort det. Men efter at de havde snakket om adventskranse til frokost, havde hun ikke kunnet sl\u00e5 id\u00e9en ud af hovedet.<\/p>\n\n\n\n

Julie s\u00e5 ned p\u00e5 sin kreation. Hun havde aldrig i sit liv lavet en adventskrans f\u00f8r, og det kunne man udm\u00e6rket se. Den var s\u00e5 grim, at et b\u00f8rnehavebarn kunne have gjort det bedre, det var hun sikker p\u00e5. Men hvis man nu puttede et par lys ovenp\u00e5, s\u00e5 lagde man m\u00e5ske ikke m\u00e6rke til gran-mis\u00e6ren nedenunder.<\/p>\n\n\n\n

Familien From havde aldrig haft en adventskrans i huset f\u00f8r. I hvert fald ikke s\u00e5 vidt Julie kunne huske. S\u00e5 hvorfor ikke i \u00e5r? <\/em>t\u00e6nkte hun, mens hun rodede skabe og skuffer igennem efter stearinlys. Hvis alting skal v\u00e6re anderledes i \u00e5r, s\u00e5 kan vi vel ogs\u00e5 godt have en adventskrans.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Da hun havde gennemrodet alle skuffer i stuen og i entr\u00e9en, gik hun ind i k\u00f8kkenet.<\/p>\n\n\n\n

Den store suppegryde stod p\u00e5 varmen og simrede stilf\u00e6rdigt. Julie fors\u00f8gte at undg\u00e5 at se p\u00e5 den. Suppe havde altid v\u00e6ret hendes fars signaturret, og siden hendes mor flyttede ud, havde gryden n\u00e6sten boet p\u00e5 komfuret. Da hendes for\u00e6ldre blev skilt, blev hendes liv reduceret til \u00e9n lang r\u00e6kke af supper.<\/p>\n\n\n\n

Julie fandt en halv pose fyrfadslys i skabet under vasken. Hun sukkede forpint. Det var slet ikke d\u00e9t, hun havde forestillet sig, men det m\u00e5tte v\u00e6re godt nok. Hun placerede fire lys p\u00e5 kransen, d\u00e6mpede resten af lyset i k\u00f8kkenet og t\u00e6ndte for radioen. Mariah Careys \u2019All I Want for Christmas\u2019 fyldte rummet med julenostalgi.<\/p>\n\n\n\n

Jes dukkede op i d\u00f8r\u00e5bningen. Hans sparsomme h\u00e5r glinsede v\u00e5dt efter turen under bruseren. F\u00f8r Julie kunne n\u00e5 at standse sig selv, slog hun ud med armene som en akavet efterligning af en sprechstallmeister, der er ved at pr\u00e6sentere et cirkusnummer.<\/p>\n\n\n\n

\u201dTa-daa,\u201d sagde hun fjoget.<\/p>\n\n\n\n

Jes s\u00e5 forvirret rundt.<\/p>\n\n\n\n

\u201d\u00d8hh,\u201d var det eneste, han kunne sige.<\/p>\n\n\n\n

Julie pegede p\u00e5 den s\u00f8lle efterligning af en adventskrans, der l\u00e5 midt p\u00e5 bordet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGl\u00e6delig f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dTak,\u201d sagde Jes og kl\u00f8ede sig i nakken. \u201dHar du selv lavet den?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Christian dukkede op bag ham og s\u00e5 sig forvirret rundt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dEj, hvad nu?\u201d st\u00f8nnede han.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent,\u201d vedblev Julie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dOg hvad s\u00e5?\u201d mumlede Christian og satte sig ned.<\/p>\n\n\n\n

Jes slukkede for komfuret og begyndte at \u00f8se op.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg har ikke haft en adventskrans i huset, siden jeg var barn,\u201d sagde han og smilede til Julie.<\/p>\n\n\n\n

Julie s\u00e5 ned i sin suppe.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg t\u00e6nkte bare, at vi ogs\u00e5 kunne have lidt julestemning for en gangs skyld,\u201d sagde hun fladt. \u201dM\u00e5ske kunne vi \u2026 spille et eller andet, efter vi har spist. Som i gamle dage.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Christian rejste sig med et ryk.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg gider ikke v\u00e6re med til det her,\u201d snerrede han, tog sin tallerken og marcherede ud af k\u00f8kkenet.<\/p>\n\n\n\n

Julie stirrede m\u00e5ll\u00f8s efter ham. Hun havde en knude i maven. Jes sukkede og lagde h\u00e5nden p\u00e5 hendes skulder.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg ved godt, at den her jul er anderledes, end vi havde h\u00e5bet. Vi er alle kede af det p\u00e5 hver vores m\u00e5de.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han \u00f8ste mere suppe op.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis du har lyst, kan vi to spille et spil, inden jeg g\u00e5r en runde i plantagen. Hvad siger du til det?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie rystede p\u00e5 hovedet. Det hele virkede s\u00e5 latterligt nu, og hun f\u00f8lte sig s\u00e5rbar og alene. Jes t\u00e6ndte forsigtigt det ene fyrfadslys i adventskransen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, okay,\u201d sagde Julie endelig. \u201dEt lille spil s\u00e5.”<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Klokken n\u00e6rmede sig elleve om natten. Klaus ignorerede sine v\u00e6rkende kn\u00e6 og sneg sig n\u00e6rmere. Alt lyset var slukket p\u00e5 byggepladsen bag hegnet<\/p>\n\n\n\n

Klaus satte tasken ned og fandt en boltsaks frem. Tr\u00e5dhegnet var ufatteligt genstridigt. Eller ogs\u00e5 havde han ikke de kr\u00e6fter, han troede, han havde. Det lykkedes ham dog at f\u00e5 klippet et hul, der var stort nok til, at han kunne kravle igennem.<\/p>\n\n\n\n

Et \u00f8jeblik l\u00e5 han p\u00e5 alle fire og sundede sig. S\u00e5 mindede han sig selv om, at der ikke var nogen tid at spilde, og han kom op at st\u00e5 med et grynt. Han t\u00e6ndte sin lommelygte og stavrede hen forbi de store metalr\u00f8r, som l\u00e5 klar til at komme i jorden. Bag dem kunne han se renden i jorden, der var gravet ind til pladsen helt ude fra stranden.<\/p>\n\n\n\n

Klaus gik hen til kanten. Der var langt ned til bunden af renden. Omkring 4 meter, sk\u00f8nnede han. Og det var tydeligt at se, at udgravningen havde lavet et sving mod syd. Enden af renden pegede direkte mod Frevsinge Enge.<\/p>\n\n\n\n

Ethvert h\u00e5b om, at r\u00f8rledningen ville kunne l\u00e6gges uden at forstyrre den skjulte grotte under det fredede naturomr\u00e5de forsvandt. Klaus tog en dyb ind\u00e5nding og kl\u00f8ede sig i sk\u00e6gget. Der var ingen vej udenom. Han vendte sig og gik op mod maskinerne, der holdt nydeligt p\u00e5 rad og r\u00e6kke i udkanten af pladsen.<\/p>\n\n\n\n

De store gravemaskiner t\u00e5rnede sig op over ham. Klaus smilede. Han havde tilbragt mange af sine arbejds\u00e5r i f\u00f8rerhuset p\u00e5 en gravemaskine, og selvom de her var en del st\u00f8rre, var princippet det samme. Han vidste lige, hvor han skulle g\u00e5 til den, hvis det skulle blive virkelig tr\u00e6ls den f\u00f8lgende morgen.<\/p>\n\n\n\n

Et sm\u00e6ld gjaldede ud over pladsen fra et sted bag ham. Klaus slukkede lommelygten og snurrede rundt med hjertet oppe i halsen. Hans anstrengte sine \u00f8jne for at se gennem det bl\u00e6ksorte m\u00f8rke, holdt vejret for at kunne h\u00f8re den mindste raslen i gruset.<\/p>\n\n\n\n

Det kunne v\u00e6re en nattevagt.<\/p>\n\n\n\n

Det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re noget endnu v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n

Nej, <\/em>beroligede Klaus sig selv. Vi er stadig langt fra grotten. Der er stadig tid.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Han vendte sig rundt og trak en skruetr\u00e6kker op ad tasken. Skruede en plade l\u00f8s p\u00e5 siden af maskinen. S\u00e5 trak han en sk\u00e6vbider frem. To minutter, s\u00e5 var sabotagen overst\u00e5et, og l\u00e5gen var tilbage p\u00e5 plads.<\/p>\n\n\n\n

Klaus fortsatte til den n\u00e6ste gravemaskine. Han l\u00e6nede sig udmattet ind over den gigantiske larvefod. Tr\u00e6theden var ved at melde sig nu. Han blinkede nogle gange med \u00f8jnene og trak den iskolde natteluft ned i lungerne. Jeg skal n\u00e5 det, <\/em>t\u00e6nkte han.<\/p>\n\n\n\n

Endelig kunne han vakle tilbage mod hullet i hegnet. Smerten i kn\u00e6 og fingre var intens nu, men det samme var smagen af sejr p\u00e5 tungen. En midlertidig sejr, men dog en sejr. I det mindste havde han k\u00f8bt sig lidt tid.<\/p>\n\n\n\n

Nu h\u00e5bede han bare, at det ville v\u00e6re nok.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00f8ndagen var heldigvis lidt mere stille end l\u00f8rdagen, n\u00e5r det kom til antallet af kunder i familien Froms juletr\u00e6splantage. Frokosten blev indtaget indenfor til en forandring, og Julie n\u00f8d n\u00e6sten duften af den varme jule-te. \u201dDer er godt salg i pyntegran i dag,\u201d sagde hun, da de alle sad om bordet. \u201dDet er da klart,\u201d… L\u00e6s mere S\u00f8ndag d. 3\/12: Nu t\u00e6nder vi det f\u00f8rste lys<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-235","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/235","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=235"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/235\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":238,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/235\/revisions\/238"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=235"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}