{"id":232,"date":"2023-12-02T00:01:00","date_gmt":"2023-12-02T00:01:00","guid":{"rendered":"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/?page_id=232"},"modified":"2023-11-30T19:20:35","modified_gmt":"2023-11-30T19:20:35","slug":"loerdag-d-2-12-det-soerme-det-sandt-december","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/natnisserne-vender-tilbage\/loerdag-d-2-12-det-soerme-det-sandt-december\/","title":{"rendered":"L\u00f8rdag d. 2\/12: Det\u2019 s\u00f8rme, det\u2019 sandt, december"},"content":{"rendered":"\n

Julie tog imod betalingen, mens Christian hjalp dagens sidste kunde med at f\u00e5 et indbundet juletr\u00e6 op p\u00e5 taget af deres bil. Hun stod og gned m\u00f8nterne i h\u00e5nden et \u00f8jeblik. Enten var de kommet fra en meget varm lomme, eller ogs\u00e5 var hendes fingre ved at fryse af. Klokken var n\u00e6sten tre, og de havde haft travlt siden klokken seks i morges. Hun havde egentlig ikke m\u00e6rket kulden f\u00f8r for en time siden, da tr\u00e6theden var begyndt at melde sig.<\/p>\n\n\n\n

Lyden af bilens motor v\u00e6kkede hende en smule. Kunden vinkede til Christian og k\u00f8rte ud af g\u00e5rdspladsen. Julie lagde m\u00f8nterne ned i pengekassen, lukkede den og drejede n\u00f8glen.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\u201dPassede pengene?\u201d spurgte Christian.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa ja,\u201d sagde Julie frav\u00e6rende.<\/p>\n\n\n\n

Christian ruskede let i hendes skulder.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis du skal til at hj\u00e6lpe med at tage imod betaling, s\u00e5 skal du v\u00e6re v\u00e5gen,\u201d advarede han. \u201dDer er altid nogen, der pr\u00f8ver at snyde, eller gerne vil presse dig ned i pris.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg har da taget imod penge masser af gange,\u201d mukkede Julie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, derovre,\u201d sagde Christian og pegede over p\u00e5 den lille bod, hvor de solgte gl\u00f8gg og pyntegran. \u201dDet er sm\u00e5penge.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han strakte sig.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg g\u00e5r i bad,\u201d sagde han og sjoskede op ad trappen.<\/p>\n\n\n\n

Julie strakte hals for at se, om hun kunne f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 sin far inde i plantagen. Men han var for langt v\u00e6k mellem tr\u00e6erne. Hun vendte sig for at g\u00e5 ind, da hun h\u00f8rte en velkendt lyd af d\u00e6k i gruset.<\/p>\n\n\n\n

\u201dH\u00e6nderne op! Det her er et r\u00f8veri,\u201d r\u00e5bte en stemme bag hende.<\/p>\n\n\n\n

Julie snurrede rundt og lyste op i et smil. Alex, \u00e9n af hendes bedste venner fra klassen, grinede op til hende. Bag ham stod Henrik og Mie ogs\u00e5 af deres cykler.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis du vil ha\u2019 dem, s\u00e5 kom og tag dem,\u201d sagde Julie og svingede lokkende med pengekassen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi har noget, der er bedre,\u201d sagde Henrik med et overlegent smil.<\/p>\n\n\n\n

Mie viftede lokkende med to termokander.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVarm kakao,\u201d fortsatte Henrik. \u201dOg min mor har bagt sm\u00e5kager.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dSkal du med ned til stranden?\u201d spurgte Alex.<\/p>\n\n\n\n

Julie kl\u00f8ede sig i h\u00e5ret lige i kanten af strikhuen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg ved ikke \u2026 Jeg er mega tr\u00e6t, alts\u00e5.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dKom nu,\u201d lokkede Mie. \u201dDu kan ikke sige nej til os.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet har I s\u00e5 ret i,\u201d sagde Julie og grinede. \u201dVent her.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Plantagen l\u00e5 i yderkanten af byen, s\u00e5 stranden var ikke mere end to-tre minutter v\u00e6k p\u00e5 cykel. Det eneste hus de passerede p\u00e5 vejen var S\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv, hvor gamle Klaus boede. Julie blev overrasket over at se ham uden for sin d\u00f8r, da de susede forbi. Hun s\u00e5 tilbage efter ham. Det lignede, at han var ved at d\u00e6kke sit hus med gran.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad i alverden laver han?\u201d spurgte hun Henrik, som var t\u00e6ttest p\u00e5 hende.<\/p>\n\n\n\n

Henrik kneb \u00f8jnene sammen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad?\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGamle Klaus,\u201d r\u00e5bte Julie for at overd\u00f8ve vinden. \u201dS\u00e5 du ham ikke? Hans hus ligner n\u00e6sten en bivuak!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Henrik trak p\u00e5 skuldrene.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGamle Klaus er sk\u00f8r,\u201d sagde han. \u201dOg desuden er han tusind \u00e5r gammel. Hvem ved, hvad s\u00e5dan nogle f\u00e5r tiden til at g\u00e5 med?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dHm.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Julie s\u00e5 tilbage en sidste gang, men Klaus\u2019 hus var forsvundet bag tr\u00e6erne.<\/p>\n\n\n\n

Vinden havde lagt sig en smule. Eller, s\u00e5 meget som den nu kan, n\u00e5r man st\u00e5r ved Vesterhavet. De fire venner stillede deres cykler og klatrede op i klitterne. Herfra havde de frit udsyn over byggepladsen og maskinerne, som gravede gasledningen Arctic Stream ned i jorden.<\/p>\n\n\n\n

Skyggerne var allerede ved at blive lange. Julie tog imod kruset med varm kakao og m\u00e6rkede varmen sprede sig ud i kroppen. Under dem arbejdede gravemaskinerne sig igennem klitterne.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg troede, de sagde, at den skulle g\u00e5 nord om byen,\u201d sagde hun og pegede. \u201dSer det ikke ud, som om de er p\u00e5 vej mod syd?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Mie nikkede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg h\u00f8rte noget om det i radioen i formiddags,\u201d sagde hun. \u201dMin far sagde, at det var p\u00e5 tide, at de store selskaber lyttede til den lille mand.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201d\u2019Den lille mand\u2019?\u201d lo Alex.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, alts\u00e5 \u2013 landm\u00e6ndene,\u201d sagde Mie og snuppede en sm\u00e5kage. \u201dDe har v\u00e6ret sure lige siden, de fandt ud af, at r\u00f8rledningen skulle g\u00e5 igennem det omr\u00e5de, hvor deres marker ligger. Det forstyrrer f\u00e5rene.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dG\u00e5r din far op i d\u00e9t?\u201d spurgte Julie.<\/p>\n\n\n\n

Mie trak p\u00e5 skuldrene.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDer er ikke s\u00e5 meget andet at g\u00e5 op i heromkring, er der vel?\u201d sukkede hun. \u201dDet er enten d\u00e9t, eller ogs\u00e5 brokker han sig over noget, der sker inde i Gyrsvilde Stationsby.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er pr\u00e6cis som at h\u00f8re mine for\u00e6ldre,\u201d lo Henrik.<\/p>\n\n\n\n

Julie nikkede. Alle vidste, at man helst skulle brokke sig lidt over nabobyen Gyrsvilde Stationsby, hvis man boede i S\u00f8ndre Frevsinge. Gyrsvilde var en st\u00f8rre og p\u00e5 mange m\u00e5der bedre by, men Frevsingboerne var et meget stolt folkef\u00e6rd. M\u00e5ske var det derfor, at Arctic Stream var blevet \u00e5rets samtaleemne. Den gik nemlig forbi S\u00f8ndre Frevsinge \u2013 ikke Gyrsvilde Stationsby.<\/p>\n\n\n\n

Alex stirrede h\u00e5befuldt ned mod projekt\u00f8rerne og gravemaskinerne, der utr\u00e6tteligt fortsatte deres arbejde.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGid, de finder et dinosaurskelet,\u201d sukkede han. \u201dEller en seriemorders massegrav. Her er s\u00e5 d\u00f8dkedeligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet har du ret i,\u201d sagde Mie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dEn seriemorder siger du?\u201d udbr\u00f8d Julie. \u201dHar du glemt, at S\u00f8ndre Frevsinge allerede har<\/em> en seriemorder?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Mie, Alex og Henrik vendte sig forventningsfuldt mod hende. De kendte hendes toneleje og vidste, at n\u00e5r hun talte p\u00e5 den m\u00e5de, s\u00e5 skulle der til at ske noget.<\/p>\n\n\n\n

Julie smilede ondskabsfuldt og afsl\u00f8rede, hvad hun havde i h\u00e5nden: En gammel vandrest\u00f8vle.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI nat har Strandvaskeren kr\u00e6vet endnu et offer!\u201d sagde hun med dyster stemme.<\/p>\n\n\n\n

Hendes tre venner hvinede af fryd.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvor fandt du d\u00e9n?\u201d jublede Alex.<\/p>\n\n\n\n

\u201dP\u00e5 vejen herop,\u201d sagde Julie. \u201dN\u00e5, hvor skal vi s\u00e6tte den henne?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDer er et godt sted nede ved stien,\u201d udbr\u00f8d Henrik og sprang op.<\/p>\n\n\n\n

De l\u00f8b gennem marehalmen med glade r\u00e5b og st\u00f8vlen h\u00f8jt h\u00e6vet over hovederne, som en stamme af barbarer med deres f\u00f8rste jagtbytte.<\/p>\n\n\n\n

Strandvaskeren var gruppens helt egen fantasi-seriemorder. Historien var, at han havde f\u00e5et sit navn, fordi han gemte sine ofre i klitterne langs vestkysten. Hver gang Julie eller \u00e9n af de andre fandt et stykke t\u00f8j efterladt i klitterne, gjorde de sig umage for at stille det op, s\u00e5 det lignede et offer, som l\u00e5 halvt begravet i sandet. Sko var lettest at bruge, men det var ogs\u00e5 lykkedes dem at fylde hatte og bukser med sand, s\u00e5 det s\u00e5 n\u00e6sten naturtro ud.<\/p>\n\n\n\n

Nede ved badestien var der en n\u00e6sten lodret mur af sand til den ene side. Mie gravede omhyggeligt et lille hul i siden, og Julie lirkede st\u00f8vlen p\u00e5 plads.<\/p>\n\n\n\n

\u201dPerfekt,\u201d sagde hun, og de nikkede alle.<\/p>\n\n\n\n

Solen var ved at g\u00e5 ned i horisonten, da de vendte tilbage til udsigtspunktet, s\u00e5 de samlede deres ting sammen og gik mod cyklerne. F\u00f8rste stop var Julies hus, og hun vinkede, da de fortsatte ind mod byen. Hun havde en underlig fornemmelse i maven. Turene til klitterne var altid s\u00e5 rare og velkendte, som om intet havde \u00e6ndret sig. Men hver gang hun kom hjem, blev hun mindet om, at alting var forandret.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hun gik op ad trappen og fors\u00f8gte at ryste f\u00f8lelsen af sig. Dagen var ikke slut endnu, og der var sikkert udsigt til mere arbejde i plantagen, inden hun kunne g\u00e5 i seng. Det var p\u00e5 en m\u00e5de rart at have noget at lave, s\u00e5 kunne hun t\u00e6nke p\u00e5 noget andet. Hun kastede et sidste blik efter de tre r\u00f8de baglygter, der blev mindre og mindre i m\u00f8rket. S\u00e5 gik hun indenfor og lukkede d\u00f8ren bag sig.<\/p>\n\n\n\n

Klaus dumpede udmattet ned i sin l\u00e6nestol. Det havde taget ham det meste af dagen at s\u00e6tte gran op omkring huset, og han bandede over sin svagelige krop. Hans krop havde aldrig sat begr\u00e6nsninger for ham i hans unge dage. Nu v\u00e6rkede alle leddene, som om han var en gammel, rusten cykel.<\/p>\n\n\n\n

\u201dForbandet,\u201d mumlede han og rakte ud efter fjernbetjeningen med en rystende h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n

Frank, der heller ikke var en hvalp l\u00e6ngere, var g\u00e5et omkuld i sin hundekurv i n\u00e6rheden af radiatoren og snorkede h\u00f8jlydt. Klaus tog tallerkenen med marmelademadder over i sk\u00f8det og begyndte at gnaske p\u00e5 dem, mens nyhederne rullede ind over sk\u00e6rmen. \u2019Landm\u00e6ndene vinder i strid med GasEnergi\u2019, var dagens hovedoverskrift. Fjernsynet viste en journalist, der stod og skuttede sig i sin store vinterjakke.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg st\u00e5r her med g\u00e5rdejer Kurt Godtfredsen, og Kurt \u2013 hvad betyder GasEnergis pludselige holdnings\u00e6ndring for dig?\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n

Kurt Godtfredsen, den st\u00f8rste f\u00e5reavler i S\u00f8ndre Frevsinge, tonede frem p\u00e5 sk\u00e6rmen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg taler for alle g\u00e5rdejerne her i og omkring S\u00f8ndre Frevsinge, n\u00e5r jeg siger, at dette er en dag, vi har set frem til i m\u00e5nedsvis. Det har v\u00e6ret en lang, sej kamp, men hvis jeg skulle g\u00f8re det igen, s\u00e5 gjorde jeg det. De storbysnobber, der sidder med deres linealer og tegner streger p\u00e5 landkortet, de skal huske p\u00e5, at vi faktisk stadig er nogen, der lever af landet og jorden. Og vi giver os ikke s\u00e5 let.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus fn\u00f8s ud gennem sk\u00e6gget. Ham Kurt Godtfredsen havde altid \u00e9n eller anden agenda. Hvis det ikke var Arctic Stream, s\u00e5 var det noget andet. Man kunne komme helt i tvivl, om han egentlig bare godt kunne lide at v\u00e6re i TV.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMen hvad med den nye rute?\u201d spurgte intervieweren videre. \u201dDen g\u00e5r igennem Frevsinge Enge, som er et beskyttet omr\u00e5de. Er du ikke bekymret for den fare, det udg\u00f8r for truede dyre- og plantearter?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus sprang op af stolen. Tallerkenen med marmelademadder knustes mod gulvet med en skarp lyd. Frank f\u00f3r forskr\u00e6kket op og begyndte at g\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi skal selvf\u00f8lgelig g\u00f8re, hvad vi kan for at beskytte vores vilde natur,\u201d sagde Kurt Godtfredsen og smilede et bredt politikersmil. \u201dMen jeg ved, at der har v\u00e6ret biologer ude og se p\u00e5 omr\u00e5det, og de har sikret sig, at r\u00f8rl\u00e6gningen ikke er til fare for dyrebestanden. Og vi m\u00e5 jo tage deres ord for gode varer.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus stod som forstenet og stirrede p\u00e5 Kurt Godtfredsens mund, der gik op og i. Billedet skiftede og viste et kort over omr\u00e5det og den nye planlagte rute syd om S\u00f8ndre Frevsinge.<\/p>\n\n\n\n

Nej, <\/em>t\u00e6nkte han forf\u00e6rdet. Det kan ikke v\u00e6re sandt. Hvorfor finder jeg f\u00f8rst ud af det nu?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Tr\u00e6theden og de \u00f8mme led var glemt i et sus af adrenalin. Klaus marcherede over til d\u00f8ren og hev den op. Klokken var lidt over seks, men det var allerede b\u00e6lgm\u00f8rkt udenfor. Vinden str\u00f8g ind fra Vesterhavet og bar lyden af larmende maskiner med sig.<\/p>\n\n\n\n

Det kan ikke passe, <\/em>gentog han vantro. Det kan de ikke g\u00f8re. Det vil jeg ikke tillade!<\/em><\/p>\n\n\n\n

      Klaus sm\u00e6kkede d\u00f8ren i igen og s\u00e5 sig om i stuen. Hans hjerte bankede gennem huden som en tromme. Hans h\u00e5nd fandt medaljonen i lommen. Medaljonen, som han altid havde p\u00e5 sig. En skive gran, der havde ordene \u2019Nox Dryadalis\u2019 indgraveret.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis de forts\u00e6tter \u2026 S\u00e5 kan de ikke undg\u00e5 at st\u00f8de p\u00e5 grotten,\u201d sagde han stille. \u201d\u00c5h, hvorfor nu? Efter alle disse \u00e5r, hvorfor nu?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han sank noget.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDe ved ikke, hvad de g\u00f8r,\u201d fortsatte han, selvom der ikke var andre til at h\u00f8re ham end ham selv. \u201dDe ved ikke hvilken ondskab, de s\u00e6tter l\u00f8s i verden.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Med rystende h\u00e6nder \u00e5bnede han skabet til h\u00f8jre for d\u00f8ren og trak i h\u00e5ndtaget, der skjulte sig derinde. En lem \u00e5bnede sig i gulvet og afsl\u00f8rede en trappe ned i et st\u00f8vet, hengemt m\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n

Mens Frank slikkede resterne af Klaus\u2019 marmelademadder op fra gulvt\u00e6ppet, begav Klaus sig ned ad en trappe, han ikke havde g\u00e5et p\u00e5 i tredive \u00e5r.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Julie tog imod betalingen, mens Christian hjalp dagens sidste kunde med at f\u00e5 et indbundet juletr\u00e6 op p\u00e5 taget af deres bil. Hun stod og gned m\u00f8nterne i h\u00e5nden et \u00f8jeblik. Enten var de kommet fra en meget varm lomme, eller ogs\u00e5 var hendes fingre ved at fryse af. Klokken var n\u00e6sten tre, og de… L\u00e6s mere L\u00f8rdag d. 2\/12: Det\u2019 s\u00f8rme, det\u2019 sandt, december<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-232","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/232","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=232"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/232\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":234,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/232\/revisions\/234"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=232"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}