Oppe ved kassen var der som altid pyntet op med gran, og lige ved siden af b\u00e5ndet l\u00e5 der en ordentlig stak grangrene i sm\u00e5 bundter med r\u00f8dt b\u00e5nd omkring. Jutta s\u00e5 op fra sit dameblad og smilede energisk til Klaus fra sin plads bag b\u00e5ndet.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHej Klaus, godt at se dig,\u201d sagde hun med en stemme, der dryppede af sukker. \u201dSikke en bl\u00e6st, hvad? Du m\u00e5 endelig passe p\u00e5 dig selv.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Klaus virrede med hovedet, som om han kunne f\u00e5 b\u00e5de julemusikken og Juttas stemme til at forsvinde. Hans \u00f8jne hvilede p\u00e5 granbundterne.<\/p>\n\n\n\n
Jutta rejste sig.<\/p>\n\n\n\n
\u201dSkal du have noget gran med hjem?\u201d spurgte hun meget un\u00f8dvendigt.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHast ikke s\u00e5dan med mig, kvindemenneske,\u201d mumlede Klaus.<\/p>\n\n\n\n
Jutta slog en latter op.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg ved godt, at alle tror, du ikke bryder dig om julen, Klaus. Men jeg har set, hvor glad du er for gran. S\u00e5 mig narrer du ikke,\u201d sagde hun og blinkede indforst\u00e5et til ham.<\/p>\n\n\n\n
Klaus ignorerede hende.<\/p>\n\n\n\n
\u201dEr det friskt?\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet ved du da, Klaus,\u201d sagde Jutta. \u201dPyntegran ligger aldrig l\u00e6nge her hos os. Og vi f\u00e5r det jo direkte fra familien Froms plantage. Friskere bliver det ikke.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Klaus tog et bundt op og unders\u00f8gte det n\u00f8je. Duften af gran var skarp og velkendt. Han nikkede. S\u00e5 tog han seks bundter med op til kassen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dEr du sikker p\u00e5, at du kan b\u00e6re alt d\u00e9t?\u201d sagde Jutta og s\u00e5 over stakken med gran til den fyldte indk\u00f8bskurv.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDu skal ikke behandle mig som et barn, Jutta,\u201d brummede Klaus.<\/p>\n\n\n\n
\u201dS\u00e5, s\u00e5, Klaus,\u201d sagde Jutta formanende. \u201dDu er ikke s\u00e5 godt g\u00e5ende, som du var engang.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Klaus viftede hende af, betalte for varerne og stavrede ud med ryggen s\u00e5 rank, som det var muligt.<\/p>\n\n\n\n
\u201dGod forn\u00f8jelse med at pynte op,\u201d sang Jutta bag ham.<\/p>\n\n\n\n
Uden for butikken sprang Frank forventningsfuldt op. Klaus tog fat i snoren og begav sig ud p\u00e5 gaden. Gran er ikke til pynt, <\/em>t\u00e6nkte han forn\u00e6rmet. Gran er en alvorlig sag. \u00c5h ja, hun skulle bare vide, hvor alvorligt det kan v\u00e6re.<\/em><\/p>\n\n\n\n Da Klaus n\u00e5ede tilbage til sin egen havel\u00e5ge, havde vinden lagt sig en smule. Det store tr\u00e6skilt over d\u00f8ren, hvorp\u00e5 der stod \u201dS\u00f8ndre Frevsinge Lokalarkiv\u201d vippede let fra side til side. Han smed granbundterne ved siden af d\u00f8rm\u00e5tten og gned sine stive, gigtplagede fingre.<\/p>\n\n\n\n Et \u00f8jeblik lod han blikket l\u00f8be over forhaven med de gamle grantr\u00e6er, der strakte deres t\u00f8rre kviste i vejret. Ude i horisonten kunne han skimte klitterne med deres hvide sand, og syd for dem det fredede naturomr\u00e5de Frevsinge Enge. Han strammede grebet om posen med varer og sk\u00e6vede til granbundterne p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n I 68 \u00e5r havde han v\u00e6ret en del af det hemmelige selskab Nox Dryadalis, der vogtede over julens m\u00f8rkeste hemmelighed, og i de sidste 24 \u00e5r havde han vogtet alene, som det sidste overlevende medlem.<\/p>\n\n\n\n I al den tid havde indbyggerne i S\u00f8ndre Frevsinge \u2013 ja, i hele Danmark \u2013 levet i lykkelig uvidenhed om den fare, de alle sv\u00e6vede i. Selv han kunne nogle gange komme til at t\u00e6nke, at faren var borte for evigt. Alligevel sn\u00f8rede hans hals sig sammen som en t\u00f8r karklud hver vinter, n\u00e5r m\u00f8rket faldt p\u00e5 og kulden gled ind fra Vesterhavet. I \u00e5r var ingen undtagelse, men hvad v\u00e6rre var, det var som om f\u00f8lelsen var vokset de sidste par \u00e5r. Som om noget stort \u2013 og ondt \u2013 var under opsejling.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er ved at blive gammel,\u201d mumlede han for sig selv.<\/p>\n\n\n\n Han \u00e5bnede d\u00f8ren, men kunne ikke lade v\u00e6re med at kaste et sidste blik ud mod kysten. Han sukkede og kl\u00f8ede sig selv i sk\u00e6gget.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 gik han ind og l\u00e5ste d\u00f8ren efter sig.<\/p>\n\n\n Julie skuttede sig, da vinden skar gennem hendes tynde handsker. Landevejen mellem Gyrsvilde Stationsby og S\u00f8ndre Frevsinge var lang og lige, og der var ikke mange tr\u00e6er, der kunne sk\u00e6rme for bl\u00e6sten. Hun greb h\u00e5rdt fat om cykelstyret og trampede ekstra til i pedalerne.<\/p>\n\n\n\n Femteklasserne havde julehygge-dag henne p\u00e5 skolen i dag, og deltagelse var frivillig. For Julie bet\u00f8d det, at hun kunne komme tidligere hjem og hj\u00e6lpe sin far og storebror p\u00e5 juletr\u00e6splantagen. Hun havde aldrig rigtig deltaget i nogen af de f\u00e6llesarrangementer, der blev holdt p\u00e5 skolen i december. Det var egentlig ikke noget, hun t\u00e6nkte s\u00e5 meget over. Det var hendes normal.<\/p>\n\n\n\n Julie ringede med klokken, da hun cyklede ned langs r\u00e6kkerne af grantr\u00e6er mod en stor, gul villa, der tr\u00e6ngte til en klat maling og en k\u00e6rlig h\u00e5nd. Det var hendes signal til de andre om, at hun var hjemme. Hun smed cyklen ude i g\u00e5rdspladsen, l\u00f8b op ad trappen og skiftede sine sneakers ud med gummist\u00f8vler og de tynde uldhandsker ud med arbejdshandsker.<\/p>\n\n\n\n Et \u00f8jeblik s\u00e5 hun p\u00e5 sig selv i spejlet. Det lange, m\u00f8rkblonde h\u00e5r var tjavset og elektrisk af den t\u00f8rre, kolde luft og cykelturen. Hun sukkede og bandt det sammen i nakken i en stram hestehale. S\u00e5 trak hun en tyk strikhue ned over \u00f8rerne og l\u00f8b afsted ud i plantagen.<\/p>\n\n\n Efter to timer i den kolde vinterbl\u00e6st kunne Julie endelig l\u00e6gge sine forfrosne fingre om et varmt krus jule-te. Hun sukkede og pustede frav\u00e6rende til den, s\u00e5 hendes \u00e5nde lavede sm\u00e5 b\u00f8lger p\u00e5 overfladen.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 er der mad,\u201d sagde Jes og stillede en kasserolle med risengr\u00f8d p\u00e5 midten af bordet.<\/p>\n\n\n\n \u201dFar,\u201d sukkede Julie. \u201dBordsk\u00e5ner.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes s\u00e5 p\u00e5 hende med et f\u00e5ret ansigtsudtryk. Han var h\u00f8j, smal og benet med kort, lyst h\u00e5r og m\u00e5ne. Han s\u00e5 ikke ud af meget, men han var st\u00e6rk. Det blev man af at sl\u00e6be juletr\u00e6er.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad siger du, min skat?\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n Julie greb ud efter gryden og l\u00f8ftede den fra bordet. Hun pegede ned med en irriteret mine.<\/p>\n\n\n\n \u201dBordsk\u00e5ner!\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201d\u00c5h!\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes vendte sig med et ryk og begyndte at \u00e5bne skuffer og skabe. Han fandt en bordsk\u00e5ner og kastede den hen p\u00e5 bordet som en klodset frisbee. Julie nikkede, mere tr\u00e6t end egentlig irriteret, og satte kasserollen ned. Christian, hendes storebror, s\u00e5 hen over kanten p\u00e5 avisen med en munter mine.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad griner du af,\u201d vrissede Julie.<\/p>\n\n\n\n \u201dJulie,\u201d formanede Jes. \u201dIkke den tone.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han lod en gavmild klat risengr\u00f8d lande i hendes tallerken. Et stykke tid var det kun lyden af skeernes klirren og nyhederne, som k\u00f8rte p\u00e5 fjernsynet, som kunne h\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvordan er teen?\u201d spurgte Jes og smilede til hende.<\/p>\n\n\n\n Julie trak p\u00e5 skuldrene.<\/p>\n\n\n\n \u201dDen er okay,\u201d sagde hun.<\/p>\n\n\n\n Jes nikkede tilfreds og fortsatte med at spise.<\/p>\n\n\n\n \u201dI disse dage lander r\u00f8rledningen Arctic stream endelig lige her p\u00e5 kysten ud for S\u00f8ndre Frevsinge,\u201d sagde nyhedsv\u00e6rten i fjernsynet. \u201dLinjen er et samarbejde mellem danske GasEnergi og gr\u00f8nlandske Greenland Gas.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jes pegede p\u00e5 fjernsynet.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet d\u00e9r er der gode penge i,\u201d sagde han med munden fuld af risengr\u00f8d. \u201dChristian \u2013 var det ikke noget for dig? De s\u00f8ger nye folk hele tiden.\u201d<\/p>\n\n\n\n Christian s\u00e5 ikke op fra sin tallerken.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er jo ikke f\u00e6rdig med min uddannelse endnu, far,\u201d mumlede han.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er du snart,\u201d fortsatte Jes. \u201dS\u00e5dan et stort projekt er ikke f\u00e6rdig det f\u00f8rste \u00e5r. De f\u00e5r brug for masser af arbejdskraft. Og masser af elektrikere.\u201d<\/p>\n\n\n\n Christian sukkede og f\u00f8rte h\u00e5nden gennem sine tykke, blonde kr\u00f8ller. Han sagde ikke mere.<\/p>\n\n\n\n Jes rejste sig op og smuttede sin tallerken ned i k\u00f8kkenvasken med en elegant h\u00e5ndbev\u00e6gelse. S\u00e5 sendte han dem et smil.<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5, men godt arbejde, team. Jeg regner med, at I er klar til at hj\u00e6lpe igen om 20 minutter. Julie, du skal cykle ned til k\u00f8bmanden med et l\u00e6s pyntegr\u00f8nt inden de lukker. Og Christian, vi skal have sl\u00e6bt flere tr\u00e6er op til vejen. I morgen er det l\u00f8rdag, s\u00e5 starter det store salg for alvor.\u201d<\/p>\n\n\n\n B\u00e5de Julie og Christian nikkede. S\u00e5 forsvandt Jes ud i gangen.<\/p>\n\n\n\n Stilheden s\u00e6nkede sig i k\u00f8kkenet. I nyhederne gensendte de et interview med statsministeren, som lovede, at Danmark med Arctic Stream kunne v\u00e6re uafh\u00e6ngig af russisk gas inden for en overskuelig fremtid. Julie nikkede mod fjernsynet.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er da lige noget for dig,\u201d sagde hun henvendt til Christian.<\/p>\n\n\n\n \u201dHold mund,\u201d fn\u00f8s han.<\/p>\n\n\n\n \u201dJamen, hvis du er s\u00e5 glad for studiet, hvorfor er du s\u00e5 her og ikke i Esbjerg?\u201d spurgte hun. \u201dI har vel stadig undervisning i december, har I ikke?\u201d<\/p>\n\n\n\n Christians \u00f8jne sk\u00f8d lyn. Julie fortr\u00f8d med det samme, at hun havde sagt noget.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg er her for at hj\u00e6lpe dig og far med plantagen. Som om I kunne klare december uden min hj\u00e6lp,\u201d vr\u00e6ngede han.<\/p>\n\n\n\n Julie overvejede at bem\u00e6rke, at det ikke var f\u00f8rste gang, Christian holdt en pause fra sit studie, men hun sagde ingenting. Christian rejste sig med et suk og gik over med sin tallerken. \u00c6sken med jule-teen stod ved siden af vasken, og han tog den op og lugtede til den.<\/p>\n\n\n\n \u201dF\u00f8j for den lede,\u201d st\u00f8nnede han. \u201dKan du virkelig lide det her stads?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dNej, den er helt forf\u00e6rdelig,\u201d sukkede Julie. \u201dJeg hader kanel.\u201d<\/p>\n\n\n\n Christian fn\u00f8s ud gennem n\u00e6sen af grin.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu m\u00e5 ikke sige det til far,\u201d udbr\u00f8d Julie. \u201dHan er ikke vant til at k\u00f8be te. Det var mor, der plejede at g\u00f8re det.\u201d<\/p>\n\n\n\n Christians grin falmede.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet ved jeg da godt,\u201d sagde han stille. \u201dJeg tr\u00e6kker i t\u00f8jet.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg kommer lige om lidt,\u201d nikkede Julie. \u201dJeg skyller lige af.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dM\u00e5ske skulle du l\u00e6re far, hvordan man g\u00f8r. Og vise ham, hvor bordsk\u00e5nerne er til en anden gang,\u201d r\u00e5bte Christian ude fra gangen.<\/p>\n\n\n\n Julie smilede. Hun smilede, fordi hun forstod, hvad han mente. Ikke fordi hun var glad.<\/p>\n\n\n\n 1. december, <\/em>t\u00e6nkte hun. S\u00e5 er der allerede g\u00e5et tre m\u00e5neder. <\/em>Det f\u00f8ltes s\u00e5 uvirkeligt. Tre m\u00e5neder siden, at hendes mor var flyttet ud og hendes for\u00e6ldre var blevet skilt. Alting var pludselig blevet s\u00e5 \u2026 besv\u00e6rligt.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg kommer om lidt,\u201d gentog hun.<\/p>\n\n\n\n Hun skrubbede l\u00f8s p\u00e5 tallerkenerne, som om det var deres skyld. Som om hun kunne overd\u00f8ve den lille stemme i hendes hoved, der fortalte hende, at denne jul ikke ville blive som alle de andre.<\/p>\n\n\n\n Hvis hun havde kunnet se bare en uge ud i fremtiden, ville hun have opdaget, at stemmen havde helt ret. Denne jul ville helt klart blive anderledes. Og om to uger ville hun \u00f8nske, at skilsmissen var det v\u00e6rste, hun skulle bekymre sig om.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Klaus \u00e5bnede d\u00f8ren og m\u00e6rkede den iskolde vind stikke i huden. Koldfronten, som de havde snakket om i nyhederne, havde vist for alvor ramt vestkysten. Han sukkede og bandt halst\u00f8rkl\u00e6det strammere om halsen. \u201dKom s\u00e5, Frank,\u201d mumlede han og trak i snoren. Frank, en \u00e6ldre fransk bulldog, gryntede mismodigt og skulede til den lille spr\u00e6kke… L\u00e6s mere Fredag d. 1\/12: Der er noget i luften<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":199,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-210","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/210","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=210"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/210\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":216,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/210\/revisions\/216"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/alkymistens-historier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=210"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/alkymistens-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/image-2.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\n